Hjælp til tydning i register i danske Kancelli

[Grethe Leerbech]

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21609778#375439,72862638

ovennævnte resume af sag- sagen ikke fundet endnu - kan jeg ikke helt læse, men her er mit forsøg, som jeg håber på at få hjælp til så jeg kan finde sgen

på forhånd tak

mvh
Grethe Leerbech


13 Maj 1013 
Peder Povelsen med flere
af Sevel Sogn klager over
at de haver maattet betale
meere end de øvrige af
Sognets beboere for deres
Konge og Kirketiende som de
i 1812 kiøbte af hermar.
herre Sehested, spørger om
kiøbenhavn skal ....?
aar
1ghed
3.0.413

næste spalte:
Aar - half 3 juni 1813
De.... forklaring
... af 15 Juli p. 21
Cae Calt 27 Juli 1813
hvorfor til afgjørelse med
lands Lov og Ret 
og 2 datoer 12 jan og 14 Aug.

[Ole Westermann]

Mit forslag til det meste:

13 Maj  1013
Peder Povelsen med flere
af Sevel Sogn klager over
at de haver maattet betale
meere end de øvrige af
Sognets Beboere for deres
Konge og Kirketiende som de
i 1812 kiøbte af Kammer-
herre Sehested, spørge om
Kiøbesummen skal omskri-
ves.*                                                          *det er jo året for Statsbankerotten
                         19 Maj
           3.0.413

    næste spalte:
Canc - Col** 3 Juni 1813                                 **Cancellie Collegiet - se tidl. år
  Til .......... Erklæring                      12 Juni
Tilbagekommen .. 15 Juli .. 21
Can -  Col  27 Julii 1813
Henhører til Afgjørelse ved
Lands Lov og Ret                             14 Aug.

mvh Ole

[Grethe Leerbech]

Tusind tak Ole

Jeg kløjs rigtig i året 1813, fordi min ane åbenbart har foretaget sig mange "mærkelige" ting, som jeg ikke forstår-mit hoved kan bare ikke det der med ejendomme.
Men altså det lille ord "omskrives" fik tingene til at falde på plads, for jeg forstod ikke de klagede over at de betalte for meget, da de jo ville få pengene retur, fordi de selv ejede tienderne
Jeg tolker så kancelliets svar- "ja de skal omskrives"  havd det så konkret for dem kom til at betyde

mange hilsner
Grethe . .

[Jørgen Thue Pedersen]

Til .......... Erklæring >>
Til Amtmandens Erklæring

[Ole Westermann]

Jeg tolker cancelliets svar sådan, at det må afgøres i retten.

mvh Ole

[Grethe Leerbech]

Tak både Jørgen og Ole.
det var jo en ny fortolkning.
amtmanden og stiftamtmanden er jo Sehested-som har solgt dem deres egne tiender

men det med retten må jeg se at dykke ned i-måske er der noget i justitsbøgerne datoen den 14 august kan jo betyde det er sendt afsted til Hjerm-Ginding herredsfoged.

Tak endnu engang
mvh
Grethe

[Grethe Leerbech]

Hej Ole og Jørgen og flere kloge hoveder

jeg mailer igen om denne sag. Jeg er ved at skrive min slægtsbog og vil jo gerne have det så korrekt og forståeligt som muligt. Derfor driller denne sag mig meget og jeg håber gennem jer og andre at få en logisk forklaring herpå, som jeg kan forstå eller være bekendt at skrive ind.

Altså kammerherre Sehested sælger fra maj 1812-til december 1812 4 sognes konge-,korn,Kvægtiender samt Kirkerne i sognet med deres konge-korn og kvægtiender. Han sælger hver bondes og husmands andel af tienderne til bonden/husmanden for enten kontant betaling eller mod en obligation. Beløbene på obligationerne er udregnet i april1812 -men her var det til gammel kurs altså rigsdaler courant.
Fra førstkommende snapsting (efterår 1812) skal -eller kan bønderne indbetale det aftalte (curant) beløb til Sehested og i hele 1813 åbenbart (Se vedlagte obligation punkt 2) ellers skal de give en obligation på beløbet uden renter, uden afdrag og uden løbetid (almen løbetid er 20 år)
Til maj - efter forårssnapsting 1813 -klager bønderne til kongen over de har betalt for meget og spørger om deres obl. skal omskrives. Svar at det skal ske ved retten.
Obligationerne skrives først ind i Skøde- og panteprotokollerne fra juni 1813 og her skrives de ind i Rigsbankdalere (der står intet om det er sedler eller sølv værdi)
I Slutningen af 1813 begyndelsen af 1814 -helt op til november 1814 indføres alle disse obligationer i Justitsprotokollen med de samme beløb som i s. og p.p., så jeg går ud fra at Kancelliets henstilling har medført, at alle obl. (pånær 1, der nedskrives) bliver fastslået med det påskrevne/pålydende beløb. 

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=298426#298426,61332451

......Ingen af obligationerne er udskrevet -betalt/overstreget- i skøde- og panteprot., heller ikke efter 20 år. Ingen af obl. forekommer i Sehesteds 10 år lange skifte.
Et par andre herremænd, der ejer kirker gør det samme -nogle kun for kirketiende men andre-der kan- også sognenes konge-korn og kvægtiende.

Opslag 52, folio 50:                                                                             

Jeg underskrevne kammerherre stiftsamtmand Niels Sehested til Rydhauge, Stubbergaard og Strandet tilstår herved  uden foregående Kontrakt eller skriftlige konditioner ved Hindsted herreds tiendekommissions mægling og i de møder som denne holdt på Stubbergård i april måned 1812 for at bevirke tiendeforretning, at have solgt til Peder Christensen i Herrup hans gårds andel af Sevel sogns konge, korn og kvægtiende item Sevel sogns kirke med korn og kvægtiende af hartkorn fire tønder en skæpe o fj ½ alb for købesum 300Rd tre hundrede rigsbankdaler, dog i overensstemmelse med de ved benævnte møder mundtlig aftale og i deres protokol indførte conditioner der lyder således
1. Fra 1 januar 1813 haver og beholder køberen det som herved følger solgte og overdragne tiendeanparter.
2. Af den andragende købesum må køberen til førstkommende snapsting udbetale så meget han lyster men hvad han ikke udbetaler i dette års snapsting betales i snapsting 1813 uden renter eller og derfor af køberen udstedt panteobligation ved 1 prioritet pantrettighed i de hermed solgte tiendeparter og anden prioritet i købernes øvrige ejendele udstedende på samme nuværende forhæftelser hvor med sælgeren mod udbetaling af købesummen eller sikkerhed for den, meddeles fri og uforhæftet skøde på de solgte tiendeanparter og tiender 1813 til køberen.
3.Ved salget offerer Hr. kammerherre Sehested jus vocandus patronatus til hans majestæt
4.En halv procent erlægges køberen for skødets forfærdigelse af købesummen til sælgers formaliteter og stempel papir til skøderne betaler køberen ,
5. Skatterne erlægges køberen pro Qvota efter dennes hartkorn fra 1. januar 1813, hvilken finder sted i henhold til kirkens reparationer og øvrige deraf flydende udgifter.
6. Og da jeg nu for den anordnede købesum 300Rd siger trehundrede rigsbankdaler  solgt jord og kirke er fyldiggjort saa tilskøder jeg herved bemeldte Peder Christensen i Herrup, på det kgl. danske Cancellie forventede approbiation og hans arvinger fra mig og mine arvinger forbemeldte hans skøde - (i andre sager står der ("hans stæds hartkorns Anpart af Sevel sogn") hartkorns anpart i Sevel sogns konge-, korn- og kvægtiende samt Sevel kirke med korn og kvægtiende, alt i overensstemmelse med herstående conditioner og hvis noget af det her solgte hannem ved Lov og Dom formedelst min vanhjemmel skulle blive fravundet?, da skal jeg erstatte ham samme alt i forhold til køberen. Til stadfæstelse under min hånd og segl. Ryedhauge  den  21. juni 1813 . På kammerherre stiftamtmand Niels Sehesteds vegne efter fuldmagt N.L. B.....læst for H.- G. herreds Ret d 28 januar 1814, .. Protokolleret folio 51, ..det solgte pandt er "rigtig" og af sælgeren er uforhæftet.


Så hvad er meningen og hvad er fordelene.  hjælp:

Først Sehested. Han sælger alle 4 kirker -som han ejer - og slipper for vedligehold af dem Sevel kirke har været brændt og står for en større reparation. Han har sikkert fået nogle kontanter ind fra de mere velståede bønder i sognene . Han har  en mængde gældsbeviser, som han kan omsætte. hvilket dog ikke er gjort. Andre kilder siger han var i stor pengeforlegenhed, men indtil hans død i 1821 fører han et stort hus og låner penge ud til både store og små. der er utrolig mange obl. i hans skifte. han bliver afskediget som stiftamtmand i 1813, beskyldt for uregelmæssig bogføring og lign. Han erklæres umyndig i 1821, hvor han dør. han har sikkert været dement.

Bønderne:  De pantsætter deres høst samt personlige indbo, materialer, maskiner mv. De skal ikke betale de afkrævede tiender, eller også får de dem retur efter at have betalt dem til amtet. De skal til at holde kirken og de skal vel også stadig sørge for at præsten får sin løn in natura- altså den pligtige korntiende til præsten. De skal ikke betale nogen renter af obligationen og åbenbart så heller ikke noget afdrag, men inden 20 år skal de vel lægge obligationsbeløbet til enten amtet eller Sehesteds arvinger-selvom det altså ikke ser ud til at han har nogen af obl.

Jeg kan altså ikke se nogen fordel for nogen af dem- men det kan een af jer måske. Altså bønderne pantsætter deres høst for lidt skat!!!!!! i mindst 20 år........

Jeg har ikke kunnet finde hverken dekreter, placater el. lign. om at amtmændene skulle sørge for at sælge tienderne fordi man vil omstrukturere disse afgifter til den landsskat som kom i 1818- og hartkornsskatten og vurderingen heraf blev jo først udskiftet i 1909 til ejendomsskat.  er der nogen der har eller kender noget til det noget sådant i perioden 1812-1813 .

Jeg glemte at skrive, at jeg ikke mener amtet får nogen skatter ind fra 1813, da bønderne jo skal have dme retur, så de taber vel helt..........


På forhånd tusind tak for hjælpen

med venlig hilsen
Grethe