Dødsattest

Startet af Stinne Jensen, 05 Feb 2023 - 09:21

Forrige emne - Næste emne

Stinne Jensen

Hej

Jeg har en dødsattest på Christen Christensen der er død ved selvmord, jeg kan ikke tyde hele attesten. Er der nogen der kan hjælpe?

mvh
Stinne

Jeg læser:
Findestedet:
Liget blev fundet liggende paa Maven ovenpaa Sengklæderne i
Afdødes Seng, det var fuldt paaklædt, halsen var stukket ind i en
Løkke, der var lavet af et Strømpebaand, og fæstet i Sengebenedt
hovedet hvilede paa en Hovedpude med Ansigtet paa denne.

Ligets Leje:
Liget blev, kun iført Skjorte, paa .... paa en ........
i Stedets Sovekammer.

Paa Forsiden af Halsen sees en ganske overfladisk Fure,
der gaaer lige nedenunder Strubehovedet, og ........
sig derfra om begge Sider af Halsen, hvor Furen bliver
bredere, og hvor ...............................................................
........... Forsiden af Halsen er naturlig ................................
........................

..... (Selvmord), Afdøde, der for 15 Aar siden har gjort
................ forsøg var i .............. forfalden til Drik, og
har Gjentagne gange havt Delirium Tremens; han var tillige
noget heftig, og var ...... og har sandsynlig hængt sig under et
....... Anfald af Delirium Tremens


https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21476974&fbclid=IwAR3uCUQvOTJve1z5nIV7zj-sBfdjWKSJFLqzaKZaYXaWM9RXdeBvM0CIaGQ#417513,76778703

Ole Westermann

Mit forslag til det meste:

Findestedet:
Liget blev fundet liggende paa Maven ovenpaa Sengklæderne i
Afdødes Seng, det var fuldt paaklædt, Halsen var stukket ind i en
Løkke, der var lavet af et Strømpebaand, og fæstet i Sengebaandet*
Hovedet hvilede paa en Hovedpude med Ansigtet paa denne.
          *se https://ordnet.dk/ods/ordbog?select=Sengebaand&query=sengeb%
Ligets Leje:
Liget laa, kun iført Skjorte, paa .... paa en Høvlbænk
i Stedets Sovekammer.

Paa Forsiden af Halsen sees en ganske overfladisk Fure,
der gaaer lige nedenunder Strubehovedet, og bøier
sig derfra om begge Sider af Halsen, hvor Furen bliver
bredere, og hvor Huden er blodig infiltreret, medens den
i ...en paa Forfladen af Halsen er naturlig farvet, iøvrigt intet
Spor af reen? Vold.

Hængning (Selvmord), Afdøde, der for 15 Aar siden har gjort
et Hængningsforsøg, var ihøi Grad forfalden til Drik, og
har gjentagne Gange havt Delirium Tremens; han var tillige
noget heftig, og vred sindet og har han sandsynlig hængt sig under et
lettere Anfald af Delirium Tremens

mvh Ole

Poul F. Andersen

#2
Et bud på det, der mangler:

Liget laa, kun iført Skjorte, paa Straa paa en Høvlbænk
i Stedets Sovekammer.

.....medens den
i Luven paa Forfladen af Halsen er naturlig farvet....

https://ordnet.dk/ods/ordbog?query=luv
Venligst
Poul F. Andersen

Elin Madsen

Endnu et forslag:

noget heftig, og ond sindet og har han sandsynlig hængt sig under et...

og

i Furen paa Forfladen

mvh
Elin

Stinne Jensen

Hej

Tusind tak til jer alle for den store hjælp.

mvh
Stinne