Kysse-sekten på Mors - Jens Storgaard i Ørding

Startet af Birthe Storgaard Runge, 04 Feb 2023 - 09:41

Forrige emne - Næste emne

Birthe Storgaard Runge

Hej,

Jeg er faldet over en sjov historie fra midten af 1700-tallet. Gårdmand Jens Storgaard i Ørding var initiativtager til en Kysse-sekt !

Jeg er interesseret i at finde ud af om Jens er i min slægt.

Ud af forskellige kilder om kyssesektens virke formoder jeg at Jens Storgaard blev født mellem 1710 og 1730.
Desuden fortælles at en af Jens Storgaards døtre var gift med Niels Greisen (hans andet ægteskab).
Endelig fortælles at en anden af Jens Storgaards døtre, Ane, var gift med Kræn Greisen i Sundby.   

Det er ikke meget jeg har kunnet læse mig til, men al faktuel information om Jens Storgaard modtages med glæde.
Venlig hilsen

Birthe Storgaard Runge

Anton Blaabjerg

Ja, interessant historie, som er omtalt mange gange. Vel først af Elle Jensen, så af M.P. Ejerslev, Steen Busck et par steder og meget kortfattet af Poul Duedahl. Men hvor langt kan du følge dit mellemnavn tilbage? Mange Storgaard i Ø. Assels og en gård med navnet i Kårup i Lødderup Sogn.

Birthe Storgaard Runge

Hej Anton,

Jeg kan følge mit Storgaard tilbage til Anders Nielsen Storgaard (født 1731).
Venlig hilsen

Birthe Storgaard Runge

Anton Blaabjerg

Kære Birthe!
Hvor boede A.N.S., f.1731, og hvad ved du om ham? Kunne lyde som Ø. Assels?
Bedste hilsner
en gammel mand fra Mors

Anton Blaabjerg

Desværre skrev jeg først, og googlede så efterfølgende A.N.S. - og fandt din gamle tråd om familien. Det var så Vester og ikke Øster Assels. Det bliver nok lidt vanskeligt at finde Anders' herkomst, født cirka. 1731, når ingen var budt ind herpå den sidste halve snes år. - Men man ved jol heldigvis ikke, om man er heldig nu.
'Atter bedste hilser
Anton