Lægdsrulle Hald a 1789, hvor bliver Christen Laursen af

Startet af Niels Ole Rask, 03 Feb 2023 - 10:00

Forrige emne - Næste emne

Niels Ole Rask


Jeg har en Christen Laursen i lægdsrullen Hald amt lægd nr 62 Ulbjerg, nr 8 nederst på højre side opsl nr 203
Jeg ville gerne følge ham til 1801, hvor min Christen Larsen (Fjelsø) ses, om det er den rette jeg har fat i
Faderen nævnes som Laurs Jensen, og Christen er f i St Torup (Ulbjerg sogn), det er da også i St Torup min Christen bor.
Men jeg finder ikke Christen i næste rulle, jeg tolker ikke det skrevne ved ham som han er slettet, eller flyttet.
Mit problem er jo egentlig at der kun er kirkebog fra 1769 i Ulbjerg, og Christen er vel f ca 1767.
Håber en af jer kan bringe mig videre med ham
På forhånd tak
Niels Ole

Arne Aabo

Hvis du havde indsat et link, ville det være MEGET, MEGET nemmere at hjælpe dig.
Vh
Arne

Niels Ole Rask


Jeg har ikke held med det at linke
Prøver lige engang til
http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=18199&side=203
Men ellers har du jo helt ret, tak Arne
Hilsen Niels Ole


Ole Ingvordsen

Hej

Anmærkninger:

Hafde et
Fæstebrev fra Viffertsholm
dat 28 Juni 1792 paa et
Boelsted af 1 Td Hkorn
3 fr 2 alb. er altsaa
efter Resl af 4 Marti 1791,
at ansee som Grdmand,
men dan han ikke hafde
den udi Frd 27 § be-
stemte Alder, blev han an-
sat til Uh. Ldsoldat.

til venstre:
Ved Visitation
befunden at
have Brok
hvorfore hand som
boesiddende Mand
gaar ud

... og derfor slettes af rullen

Venlig hilsen
Ole

Niels Ole Rask


Tusind tak Ole
Så kan jeg ikke bruge lægdsrullen til at bekræfte om det er den rette Christen, jeg har fat i.
Desværre lever han ikke til 1845, så jeg kunne få et fødested, så jeg kan jo ikke være sikker på han er født her, St Torup.
Må se om der er bevaret arkivalier fra Wiffertsholm gods.
Tak og hilsen
Niels Ole