For alle > AneEfterlysning
Skattemandtal liste 1610 Vinding Sogn
(1/1)
PoulE:
Jeg har fundet lidt om mandtalslister i 1610 Vinding Sogn Ulfborg Herred
https://slaegtsbibliotek.dk/912011.pdf side 58 nr 26
hvor Gregers Hvergel (Hvirgel) nævnes i forbindelse med en mandtalsliste.
Han ses også med navnet Gregers Andersen Hvirgel
Hvor finder jeg denne mandtalliste, eller måske andre skattelister, med Gregers Andersen Hvirgel som er fæster under Bøvling Slot i 1610 eller frem til han dør i 1647. Han dør den 3. Marts 1647 i Vinding Sogn Ulfborg Herred.
Bøvling Slot eksisterede frem til 1536 under Ribe Bispestol
fra 1536 til 1664 hørte slottet under Kronen og hed Bøvling slot
fra 1664 til 1674 ejedes det af Henrik Riise
fra 1679 til 1690 ejedes det af Christen Juul Rysensteen og fik navnet Rysensteen gods.
Jeg har ledt efter skiftet efter Gregers Hvirgel men første mulighed er Rysensteen gods og da er han jo forlængst død. Hustruen Ingeborg Jørgensdatter begraves den 15 oktober 1669 i Vinding Sogn men hende kan jeg heller ikke finde et skifte efter.
Jeg har fundet sønnen Laurits Gregersen og hustruen Anna Gregersen (Sørensdatter) i Matrikel 1688, Vinding Sogn, Ulfborg Herred, Bøvling Amt, opslag 299 - 305
http://ao.salldata.dk/osd_vis.php?bsid=126344&side=299
Jeg kender desværre kun begravelsesdatoerne for Gregers og Ingeborg. De har vist fået 6 børn men jeg kan kun finde de 3 i Kirkebogen for Vinding Sogn.
mvh
Poul Erik
Michael Axelsen:
Hej Poul Erik
Du skal finde Lensregnskaberne på arkivalieronline https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/other/index-creator/156/1849198/20167158
Der efter skal du finde det amt som Vinding sogn hørte under. Amterne havde dengang helt andre navne og udstrækning. Men der finder du så jordebøger, regnskaber og ekstraskattemandtal. Det må være den sidste du er interesseret i.
Mvh
Michael Axelsen
Navigering
[0] Emneindeks
Skift til fuld version