Samuel Peter Rasmussen, født hvor i Danmark?

Startet af Shari Jensen, 27 Jan 2023 - 22:49

Forrige emne - Næste emne

Shari Jensen

På hans gravsten står f. året 1866.

Han døde i Oakland i Californien i 1907, var gift med Alvine f. Käszner fra Horsens siden 1897, parret fik tre børn.

Han var sømand i 1897 da han sejler til Hawaii, og herefter dyrkede han i en kort periode kaffe på Hawaii, men slog sig fra min. 1900 ned i Oakland hvor han det år var daglejer.

En person med samme navn blev født 4. marts 1865 i Højst sogn i Tønder amt, men det viser sig at denne person døde 5. marts 1899 i samme sogn.

Derfor er jeg nu igen på bar bund mht til hans fødested.  Men født i Danmark var han, det står på passagerlisterne for rejserne til Hawaii og i FT 1900 i Oakland hvor det også noteres at begge hans forældre var født i Danmark.

Fødselsmåned i FT 1900 er marts. F.året blev fejlagtigt noteret som 1886 af optællernen istedet for 1866.  Han kan være født i 1864 eller 1865.

FamilySearch:
https://www.familysearch.org/tree/person/details/LY38-ZG3

J. K. Olsen


J. K. Olsen

Ved FT 1920 står Alvine anført som naturaliseret i USA i år 1896, se
https://www.familysearch.org/ark:/61903/3:1:33S7-9RN8-6MK?i=43&cc=1488411

Sønnen Thorwalds fødsel ses vedhæftet.

Mvh.
J. K. Olsen

Shari Jensen

Hej J.K. Olsen.
Jeg har alt denne info, men tak alligevel.

Som nævnt er der ingen tvivl om at han var født i Danmark og at begge hans forældre var født i DK.

Spørgsmålet er hvor i DK han var født.  Det er kun denne info som jeg efterlyser.




Anton Blaabjerg

sømanden Samuel Peter Rasmussen kunne måske være fra Færøerne. Samuel er ikke så almindeligt i det DK, men derimod på Færøerne.

Inger Toudal

#5
En mulig kandidat:

Færøerne, Strømø, Tórshavn, Sandegjærde i Thorshavn, Præstegaarden 189, 189, FT-1880, C7912
Navn:     Alder:     Status:     Stilling i familien:     Erhverv:     Fødested:
Elsebeth Maria Jacobsen     36     Ugift      husholderske            Glivre Næs Sogn 
Katrine Sophie Josephsen     17     Ugift      tjenestepige            Midvaag Sogn 
Samuel Peter Frederik Rasmussen     11     Ugift      plejebarn            Thorshavn 

Født 24. april 1868 i Thorshavn:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn2112/churchbook/source120659/opslag12935251 - nr. 9

Edit: Ifølge Verners fund nedenfor er det vel ikke ham.
_________________________________________________________________________________

På gravstenen er Alvines fødselsår 1868:
https://www.findagrave.com/memorial/149686871/samuel-peter-rasmussen

- så måske er Samuel Peters fødselsår heller ikke helt korrekt?

Er Alvine og Samuel Peters vielse fundet?

Venlig hilsen
Inger Toudal
Venlig hilsen
Inger Toudal

Verner Bentsen

Samuel fra Færøerne i FT 1901:

Name:    Samuel Peter Fredrik Rasmussen
Gender:    Mandlig (Male)
Marital Status:    Gift (Married)
Age:    33
Birth Date:    24 Apr 1868
Birth Place:    Thorshavn By F
Residence Date:    1901
Residence Place:    Thorshavn F, Danmark (Denmark)
Occupation:    Sømand
Relationship:    Husfader (Head)
Religion:    Folkekirken

mvh Verner

Shari Jensen

#7
Tak til Anton, Inger og Verner.

Jeg husker at jeg overvejede om det kunne være denne person født på Færøerne, men eftersom han er på Færøerne i FT 1901 og gift, kan det ikke være ham. Med mindre Alvine´s navn er hustruen ved den lejlighed.  Kan du fortælle mig hvad hustruen til denne gifte mand hed?

Inger:
Nej, deres vielse er p.t. ikke fundet. 
Da parret rejser til Kingdom of Hawaii den 13. juli 1897 fra San Francisco er de skrevet som ægtefolk på passagerlisten.
Han var mest sandsynligt ungkarl den 29. august 1896 da han rejser samme rute alene. 
Dvs. at de velnok blev gift i S.F. eller S.F. amt en dato mellem de to datoer.

Men jeg tvivler på at vielsen giver os fødesognet, kun "Denmark".

Og du har ret, Alvine´s fødselsår er forkert på gravstenen, hun var født i 1867, ikke 1868, så det er muligt at Samuel ikke var født i 1866.  Der er desværre ofte fejl på gravstene. 

Verner Bentsen

#8
Samuel FT 1901 vedhæftet.

Der findes et skifte efter Samuel i Californien, men der nævnes ikke noget om hans fødsel.

mvh Verner

J. K. Olsen

Inger Toudal spørger ind til parrets vielse.

US Census 1900 fandt sted den 1. juni 1900, og på det tidspunkt skrives der, at de har været gift i to år, IKKE at de blev gift i 1898.

Deres formodede bryllupsrejse til Hawaii indledtes ifølge Shari den 13. juli 1897, hvilket peger på, at deres vielse fandt sted mellem onsdag den 2. juni og tirsdag den 13 juli 1897. Tør man gætte på søndag den 11. juli 1897?

Mvh.
J. K. Olsen

Shari Jensen

Verner, tak.
Ja, dette bekræfter at denne mand i FT 1901 på Færøerne ikke er den jeg søger.   

Har du fundet et skifte efter Samuel i Oakland?  Det vil jeg meget gerne se. Kan du sende link?

J.K. Olsen, tak.
Ja, det er korrekt, de havde været gift i minimum 2 år ved FT 1. juni 1900, så det passer fint med en vielsesdato  i 1897.
Det var ikke nødvendigvis deres bryllupsrejse, men det er en mulighed.

J. K. Olsen

Hvis man har en find-a-grave konto, kan man formodentlig skrive til Samuel Peters oldebarn, som kalder sig sv, se vedhæftning. - Eller til S. Jensen.

Mvh.
J. K. Olsen

Shari Jensen

Det er hende som jeg hjælper med at finde info, vi mailer sammen.
Familien ved ikke hvor i DK Samuel var født og kende ikke hans nøjagtige f.dato.

Verner Bentsen

Samuel P Rasmussen in the California, U.S., Wills and Probate Records, 1850-1953  ( det fylder 68 sider )
https://www.ancestry.com/discoveryui-content/view/1075407:8639?tid=&pid=&queryId=a3fb5ac459bfa8e7129ab7dc2782ea55&_phsrc=qqS145&_phstart=successSource

Name:
Samuel P Rasmussen
Probate Date: 22 Jul 1907
Probate Place: Alameda, California, USA
Inferred Death Date: 1907
Inferred Death Place: California, USA
Case Number: 11680
Item Description: Packet No 11675-11718, 1908
Individuals Listed (Name) Samuel P Rasmussen
Table of Contents 68 images
Cover Page 1
Petition Papers 2 – 11
Order Papers 12 – 13
Account Papers 14 – 15
Administration Papers 16 – 18
Petition Papers 19 – 20
Account Papers 21 – 22
Order Papers 23 – 28
Inventory Papers 29 – 35
Account Papers 36 – 42
Petition Papers 43 – 44
Account Papers 45 – 49
Order Papers 50 – 56
Petition Papers 57 – 58
Account Papers 59
Order Papers 60 – 61
Sales Paper 62 – 65
Petition Papers 66 – 67
Account Papers 68

mvh Verner

Shari Jensen

#14
Tak, Verner!   

I USA kan familien få adgang via deres lokale bibliotek.




Shari Jensen

Det viser sig at han sejlede med den amerikanske flåde fra ultimo 1880ene til 1905. 

Jeg søgte derefter i National Archives og fandt et dokument med 46 images fra 1909-1910 da hans enke Alvine hos Indenrigsministeriet ansøgte om flådens enkepension.  Hun fik afslag i øvrigt.
 
To steder i denne samling af dokumenter, bl.a. på hans dødsattest fra 1907, oplyses det at han var født den 9. marts 1866 i Jylland.

Men primo 1890erne oplyste han til den amerikanske flåde at hans far Anton Rasmussen havde bopæl i Sieverstedt.

Måske var Samuel født i Sieverstadt eller i alt fald et sted i Slesvig.

Men det betyder vel at man skal søge i tyske arkivalier for at finde hans fødsel & dåb?






Inger Toudal

Citat fra: Shari Jensen Dato 30 Jan 2023 - 11:31
 
To steder i denne samling af dokumenter, bl.a. på hans dødsattest fra 1907, oplyses det at han var født den 9. marts 1866 i Jylland.

Men primo 1890erne oplyste han til den amerikanske flåde at hans far Anton Rasmussen havde bopæl i Sieverstedt.

https://da.wikipedia.org/wiki/Siversted

Folketælling 1860, Slesvig: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/rif/select/7/16450011

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=10523#10523,261562

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=10524#10524,257109

- men den er nok ikke til megen hjælp, når Samuel Peter Rasmussen skulle være født i Jylland.

Det kunne måske lade sig gøre at finde hans fødsel/dåb og/eller konfirmation i Sieverstedt, eller hans fars død/begravelse samme sted:

https://www.archion.de/en/browse/?no_cache=1

- Norddeutschland: Landeskirchliches Archiv der Evang.-Luth. Kirche
- Kirchenkreis Schleswig-Flensburg
- Sieverstedt

https://www.archion.de/en/price-list/

Venlig hilsen
Inger
Venlig hilsen
Inger Toudal

Anton Blaabjerg

Sieversted synes at ligge i den del af Slesvigs, hvis kirkebøger kan ses på mikrokort på alle Rigsarkivets læsesale i DK.

Shari Jensen

Tak Inger og Anton!   :) :)

FT fra 1860:  Håndskriften er svær at læse.

På Archion er Taufen 1821-1866Taufen 1866-1907 fremhævet i grønt hvilket skulle betyde at de er tilgængelige online. Men det koster 19.90 Euro at få adgang i en måned. Måske ønsker Samuel´s efterslægt at købe adgang, jeg vil informere dem.

Jeg bor nu igen udenfor Danmark, så jeg kan desværre ikke længere besøge Rigsarkivet.

Jeg tænker at han måske var født i Slesvig, men at famiien var stolt af at være danske og at han derfor foretrak at oplyse at han var født i Jylland vs. Tyskland.

Der er en del  Anton Rasmussen i en søgning på Danish Family Search, især i Vejle Amt.  Jeg søgte også i Ribe, Haderslev, Tønder. Åbenrå, og Sønderborg amt og der var kun et par stykker. 







J. K. Olsen


En anden vinkel er at lede efter Samuel Peters styrmandseksamen. Det synes, som om han ankommer til Staterne omkring 20-års alderen, hvilket passer med, at han har nået at tage sin eksamen hjemmefra.

Det kunne være i Flensborg, for når han kalder sig dansk, peger det vel blot på, at flertallet af Flensborg-egnens beboere dengang var dansksindede. Og måske havde hans far Anton i 1864 kæmpet i den danske hær mod den tyske.

Der er enkelte andre mulige navigationsskoler, f.eks. Marstal, Svendborg og Fanø, men mon ikke Flensborg var det oplagte valg også for dansksindede i det umiddelbare nærområde?

Se: https://de.wikipedia.org/wiki/Navigationsschule_(Flensburg)

Mvh.
J. K. Olsen


Poul Petersen

Der er et andet forum her på denne hjemmeside, hvor man kan få hjælp til opslag, på f.eks. rigsarkivet, hvis man ikke selv er i stand til at komme, det har jeg selv brugt med held.

Vh Poul Petersen

Inger Toudal

https://www.rigsarkivet.dk/udforsk/soenderjyske-kirkeboeger-og-personregistrering-kom-godt-i-gang/

- Sydslesvigske kirkebøger (se pdf-fil)

"På Rigsarkivets læsesale kan du låne mikrokort af de sydslesvigske kirkebøger ældre end 1. januar 1876."

"Hvad må jeg se?
Ifølge aftale med Nordelbisches Kirchenarchiv i Kiel må mikrokortene kun benyttes af danske statsborgere
og tyske statsborgere med fast bopæl i Danmark.
Kortene må kun benyttes til egen slægtsforskning. ..."

Venlig hilsen
Inger
Venlig hilsen
Inger Toudal

Shari Jensen

#22
Tak til J.K, Poul og Inger!  :) :) :)

Jeg er selv i familie med Samuel via hans hustru Alvine hvis bror i Horsens var gift med min oldemor´s  ældre halvsøster.  Men personer i DK må altså ikke bestille mikrokort til læsesalen hvis de ikke selv er i familie med Samuel og skal bruge info til deres egen forskning?

J. K. Olsen

#23
Gad vide, om der manglede et ) i linket til navigationsskolen i Flensborg? Ellers kommer det her igen:
https://de.wikipedia.org/wiki/Navigationsschule_(Flensburg)

Mvh.
J. K. Olsen

PS. Virker stadig ikke. Det skyldes åbenbart en lille fejl i DS-forummets software, som bevirker, at det sidste ) smides væk. Man må selv manuelt tilføje tegnet i linkadressen i browseren.

Shari Jensen

Jeg klikkede blot på linket med fed skrift (der hvor der øverst på siden hvor står følgende:)

Es wurde die URL einer Seite angegeben, die es bei uns nicht gibt. Vermutlich ist gemeint:
Navigationsschule (Flensburg)

J. K. Olsen


Ja, den fejl skyldes, at nærværende forums software dropper det sidste ) i link-adressen.

Men prøv så i stedet undersiden herunder, hvorfra man kan navigere (ha-ha) videre:
https://de.wikipedia.org/wiki/Navigationsschule_(Flensburg)#Geschichte

Mvh.
J. K. Olsen


Shari Jensen

Ja, sådan kan man også gøre.  Tak, J.K. Olsen.   :)

Shari Jensen

Jeg har nu haft mulighed for at foretage en meget grundig søgning på Archion hvor jeg ledte både i Kirchenkreis Schleswig-Flensburg og i Kirkenkreis Nordfriesland, men fandt desværre ikke Samuel Peter Ramussen´s fødsel (9. marts 1866).   

Når der var navneregistre for de forskellige mange sogne, søgte jeg også efter hans konfirmation, faren Anton Rasmussens død, og farens vielse (jeg kender ikke morens navn).

Der var i øvrigt rigtig mange Petersen og Paulsen i de to kirkedistrikter, men ikke særlig mange Rasmussen.

Jeg vil nu søge i  sogne i Jylland, særligt den sydlige del af Jylland.




Karin Andersen

#28
slettet, da det var samme person som nævnt i det første indlæg.
Rhode-listen. ca. 650 personer findes under "Slægtshistorier" https://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/topic,118658.0.html

Shari Jensen

#29
Hej Karin, beklager, jeg forstår ikke helt: hvad er det som du har slettet?