Ludwig Sørensen West - dansk boghandler i Madras Indien??

Startet af Keld West, 23 Jan 2023 - 10:27

Forrige emne - Næste emne

Keld West

Hej,

Jeg er faldet over flg dødsfald, noteret både på Frederiksberg og i Svendborg Vor Frue:

Død 21. Sep 1879 (af en hjerneblødning); Begravet 27. Sep i Svendborg:

Ludwig Sørensen West "Gift. Boghandler i Madras i Indien
død i Kjøbenhavn (Niels Ebbesensvej 26)
45 Aar
"

Niels Ebbesensvej 26 var på den tid et pensionat.

Ludvig Sørensen West var født d 19. Feb 1834 og døbt i Svendborg St Nicolaj d 14. Maj.
Han kom i lære son Handels Elev hos storesøsterens mand Frederik Adolph Simonsen (FT1850) og var i 1855 Handelskommis i Amaliegade, København.
Så mister jeg sporet af ham, indtil han som nævnt dukker op i 1879 som død på Frederiksberg.

Så spørgsmålet er, hvad laver en dansk boghandler i Madras i Indien???
Vi havde solgt vores indiske kolonier til englænderne i 1845, og selvom der var begyndt at komme dampskibe med fast ruteplan, så var en rejse til Indien vel stadig en besværlig og bekostelig affære, og danske bøger kan vel heller ikke have været særligt efterspurgte i Indien..
Så igen: Hvad søren laver en dansk boghandler i Madras i Indien???

Hans Peter Christiansen

Vielse:

Ludvig Sorensen Vest
Event Type   Marriage
Event Date   7 Jun 1877
Event Place   Madras, India
Event Place (Original)   Madras, Madras, India
Sex   Male
Age   43
Birth Year (Estimated)   1834
Father's Name   Nels Vest
Spouse's Name   Maria Smith
Spouse's Sex   Female
Spouse's Age   48
--------------------

https://www.familysearch.org/search/record/results?q.birthLikeDate.from=1834&q.birthLikeDate.to=1834&q.givenName=ludwig%20s%C3%B8rensen&q.surname=west
Mvh HP

Hans Peter Christiansen

Ludvig Sørensen West
Event Type   Census
Event Date   1855
Event Place   København, Danmark
Event Place (Original)   København, Denmark
Residence Note   Gammel Strand
Sex   Unknown
Age   21
Marital Status   Single
Birth Year (Estimated)   1834
Record Number   1
---------------

OK den har du.
Mvh HP

Inge Busck Andersen

#3
Hej Keld.

Der var en stor dansk mission i Indien, men boghandleren har jo nok også solgt bøger på tamil, hindi og engelsk. Endelig kan han have været ansat i en engelsk boghandel.  Min mors gudmor var leder af flere kostskoler for fattige børn i Madras (nu Chennai)-området 100 år senere, deraf min viden  :)

https://www.kristeligt-dagblad.dk/den-tredje-verden/dansk-mission-har-295-år-på-bagen-i-indien

Venligst Inge

Keld West

Tak for hjælpen!!
Jeg havde bestemt ikke regnet med, at man kunne finde giftermålet.
Og ja, han er der sikkert i forbindelse med missionen, men missionærer plejer jo godt nok at forære bøgerne væk.
;D