Forståelse af tegn i kirkebog

Startet af Kristian Skak-Nielsen, 20 Jan 2023 - 11:54

Forrige emne - Næste emne

Kristian Skak-Nielsen

Hej alle

Jeg er stødt på et tegn i flere kirkebøgers dåbsoptegnelser, som jeg ikke er sikker på forståelsen af.

Se f.eks. dåb nr. 7, 9, 10 og 11 på venstre side her i Oksenvad sogn 1648FKVD-1763FKVD, til højre for barnets navn. Det er ser ud som ϴ, det græske bogstav Theta, et 0 med en tværstreg.

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17217146#202215,38334314

Jeg gætter på, at det betyder, at barnet er død efter dåben, sandsynligvis i børneårene, men vil gerne have det bekræftet. På nygræsk hedder død thánatos, θάνατος, så det ville jo give mening. Jeg ved ikke hvad det hedder på oldgræsk, det kan Google Translate tilsyneladende ikke...

På forhånd tak!

Venlig hilsen
Kristian

Mikkel Eide Eriksen

Hej Kristian

Det ser ud til at være børn der døde som små. Prøv at sammenholde med begravelserne, de er der vist alle sammen. Læg især mærke til født no. 6 Johannes Bendixens Mette = død no. 14 (den ene af et tvillingepar, kun hun har symbolet ved dåben).

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17217146#202215,38334344

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Kristian Skak-Nielsen

Hej Mikkel

Tak skal du have. Det må være det, det betyder.

Venlig hilsen
Kristian

Inger Buchard

.. og lige en bekræftelse: på klassisk græsk betyder thánatos, θάνατος: død (substantiv)
verbet hedder, hvis det er lykkedes mig at klippe og klistre rigtigt:
θνησxω: dør, med den (perfektive) betydning: er død

Inger Buchard
Redaktør på DIS-Wiki

Kristian Skak-Nielsen

Hej Inger

Tak - det understøtter min antagelse og Mikkels svar.

Venlig hilsen
Kristian

Mikkel Eide Eriksen

Også tak herfra, Inger! Det er altid godt at lære nye fremmedord :)

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986