Slave i Stokhuset, hvordan finder jeg mere?

Startet af charlotte w vestergaard, 15 Jan 2023 - 16:58

Forrige emne - Næste emne

charlotte w vestergaard

Min tip tip oldefar Farcin Christian Larsen Leth fra Tæbring må have levet et meget hårdt liv. Han endte også sine dage i fattighus, hvor han hængte sig, og jeg finder at han har levet  i fattighuset længe med sin familie, han blev far til mange børn og flere af dem emigrerede til Canada og Amerika, nok i håbet om et bedre liv... Andre levede som fattigfolk. Og
Jeg har sådan en lyst til at fortælle hans historie, og med til den hører hans opvækst jo også. Derfor kredser jeg i øjeblikket omkring hans forældre og søskende.
Hans ene halv-søster Bodil Cathrine Larsdatter Leth, blev kendt som tyven " Trine Knoldhus ", hun huserede bla. på Fur, og jeg har fundet hende tidligt, hvor hun bla. bliver beskyldt for tyveri et sted hun er tjenestepige. Hun får familie, men tilbringer alligevel mange år i tugthuset i Viborg.

En halv-bror Peder Christian Larsen Leth, har jeg fundet her : https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=20411591#307719,63119480
Han er slave nr. 554, indkommet i 1827 i Stokhuset. Jeg har fundet i en gammel avis, at han døde af tæring i Garnisons sogn ( Stokkehuset ?? ) d. 26. januar 1851.

Hvordan kan jeg finde mere om Peder ? Hvorfor han var endt i Stokkehuset, som må have været et modbydeligt sted, sad han der i så mange år? var han livsfange, har det vel været en alvorlig forbrydelse?

Jeg koncentrerer mig i øjeblikket om disse 3 søskende/ halv-søskende, og vil gerne have fundet mest muligt, de var mange søskende, og det må have været en hård opvækst, når man ender som dem...

Jeg håber nogen herinde kan hjælpe mig videre :-)
Mvh. Charlotte Winkel Vestergaard

Helen Jepsen

https://gedview.hovedpuden.dk/index.php?route=%2Ftree%2FElins_slaegt.ged%2Findividual%2FI864%2FFarcin-Christian-Larsen-Leth
Måske kan denne side give nye oplysninger?

Jeg prøvede at slå ham op i Garnision sogn, men det er ikke der, han er død.
Jeg har også en fange i Stokhuset, og jeg fandt en del af det, han var dømt for ved at søge i  mediestream

Venlig hilsen
Helen Jepsen

Anne Messmann

Han står i Garnison. Død 26.12.1850, begravet 28.12.:

Nr. 354 (nederst, opslag 18), Slave Stokhuset (dvs. død dér, død af tæring, 44 år.:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21618415#380113,73921993

Slaveprotokollerne fra 1850 ser ikke ud til at være online.

Vh, Anne
Med venlig hilsen
Anne Messmann


charlotte w vestergaard

Tusind tusind tak :-)
Ja, jeg havde taget fejl af dødsdato kan jeg se.
Og tak for alle jeres oplysninger, som jeg vil kigge på her i aften.
Mvh Charlotte

Helen Jepsen

Hej Charlotte
Jeg så kun på den forkerte dødsdato, så derfor fandt jeg den ikke.

Jeg har en afskrevet kopi af Forordningen af 20. februar 1789, som der henvises til i dommen fra Viborg Landsoverret.
"Min" fange også er dømt efter den forordning.
Den fylder for meget til at vedhæfte som fil, men jeg kan sende den som mail, hvis du er interesseret?
Venlig hilsen Helen

charlotte w vestergaard

Tusind tak :-) Det må du meget gerne
Mvh. Charlotte
jeg sender mailadressen i en privat besked

Helen Jepsen

Det er sendt - god fornøjelse.
Venlig hilsen Helen

charlotte w vestergaard

Modtaget :-) Og tak :-)
Puha, det har ikke været let for mange dengang, sikke skæbner ...

Anne Messmann

Hvis du vil vide lidt mere om Stokhuset, er her en beskrivelse:
http://www.viborgslaegt.dk/mere%20om%20Stokhuset.html

Der var ret stor forskel på, hvordan "ærlige" og "uærlige slaver" blev behandlet. Hvis ikke det fremgår af dommen, kan du finde det i Stambog eller Slaverulle.

Vh, Anne
Med venlig hilsen
Anne Messmann