Lise Nørgaard - og hendes aner

Startet af Christian Konstmann Autzen, 06 Jan 2023 - 11:52

Forrige emne - Næste emne

Christian Konstmann Autzen

Vel alle kender Lise Nørgaard - via tv serien Matador; men næppe mange ved, ud over at hun er født i Roskilde, hvor hendes aner reelt kommer fra.

Det har Svend Jacobsen og Hans-Ole Mørk på deres hjemmeside fundet frem til, i hvert fald en gren af hendes familie, som så reelt kommer fra herredsfoged Troels Winther på Astrupgaard i Brøns sogn, Tønder amt, og som blev født omkring år 1425.

Se denne:  https://www.troelswinther.dk/getperson.php?personID=I16115&tree=TW1

Det er så på hendes mors side, Olga Sofie Tønder, og som man så kan følge tilbage på.

Svend Jacobsen har slægtsforsket i mere end 60 år, og det er der så bl.a. kommet nærmest alle efterkommere af herredsfoged Troels Winther ud af - og nu vel med mere end 50.000 nulevende danskere, som kan føre deres slægt tilbage til denne Troels Winther, ved blot at finde frem til sine bedsteforældre/oldeforældre, og så prøve at google deres navne og så se, om der skulle være en match, som man så kan følge tilbage på hjemmesiden  :)

Svend Jacobsen opdaterer nærmest dagligt hjemmesiden, se gerne til venstre under "Nyheder"; - et voldsomt arbejde, som Svend og Hans-Ole hermed har gjort for mange. Min svigerfar er så med her, ligesom mine 3 brødres ægtefæller også er med; og sådan vil det være for utroligt mange nulevende danskere.

I første omgang var det 10 generationer af Troels Winther, som kom i bogform; senere er det så udvidet til i dag så godt som 14 generationer, som findes på hjemmesiden.

Hans-Ole Mørk har så også sin egen hjemmeside, som omfatter ca. 145.000 personer. Se gerne denne:

https://slaegter.dk/

Søndag aften har TV2 et sidste interview med Lise Nørgaard; men om der så her kommer en omtale af hendes aner, kan være tvivlsomt.

Mange hilsener
Christian

Min slægt: Autzen, Konstmann, Nansen, Hegelund, Sønberg, Matzen, Schmidt, Kruse, Wolf. Min hustru's slægt: Mærsk, Fogh, Møller, Hark, Lund, Aaskou, Blom, Dethlefsen, Beyer, Troels Winther.