Niels Jensen Sjørslev, opholdssted i 1801

Startet af Henrik Friis, 02 Dec 2022 - 14:48

Forrige emne - Næste emne

Henrik Friis

Jeg er stødt på en vanskelighed, som jeg ikke har kunnet finde en løsning på. Måske nogen har været inde over det og kender løsningen.
Niels Jensen Sjørslev er søn af Jens Nielsen Saugmand, husmand og Skrædder i Sjørslev, og bror til min 3.x tipoldefar, Just Jensen Sjørslev.
Han boede i årene op til folketællingen i 1801 i Sjørslev, hvor han var indsidder og skrædder, gift i 1794 med Else Pedersdatter, også fra Sjørslev, og fik der med hende følgende børn:
Peder Nielsen (19. september1794)
Anders Nielsen (9. november 1795 – død 27. september 1797)
Kiersten Nielsdatter (15. marts 1797)
Jens Nielsen (17. november 1798)
Ane Nielsdatter (10. oktober 1799, død 28. oktober 1799)
Fra 1802 er han skoleholder i Ans og får der, også med Else Pedersdatter, Anne Christine Nielsdatter (20. oktober 1802). Formanden døde i 1802, og Niels Jensen Sjørslev synes ikke at være kommer der før.

Jeg savner Niels Jensen Sjørslev ved folketællingen i 1801. For Sjørslev sogn er denne folketælling meget vanskelig at læse

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=26768#26768,2908920 

Jeg har fundet 15. familie, Niels Jensen; han har børnene Peder, 6 år, Kierstine 4 år og Jens 2 år, men jeg kan ikke læse yderligere. Jeg tror, at der står enkemand efter 1. ægteskab, inderste og skrædder, men det er jo noget skidt, at konen ikke er der, når hun lever i bedste velgående i Ans i 1802.
Jeg har gennemtygget kirkebogen for Sjørslev og ikke fundet andre ved navn Niels Jensen, der har fået tilsvarende børn i den relevante periode, og heller ikke mistet en kone på det rigtige tidspunkt. Jeg ved godt, at når man ikke finder det, man leder efter, har man ikke ledt godt nok. Men er der mon nogen, der er stødt på ham?


Gitte Johansen

Er det ham her?

Viborg, Lysgaard, Sjørslev, Sjørslev Sogn, Sørslev, 15, FT-1801, B4466

Navn:    Alder:    Status:    Stilling i familien:    Erhverv:    Fødested:
Niels Jensen     31     Enkemand     Mand     Inderste og Skræder      
Peder Nielsen     6     -     Hans Børn           
Kirsten Nielsdatter     4     -     Hans Børn           
Jens Nielsen     2     -     Hans Børn           
   
Venlig hilsen
Gitte Johansen 8520 Lystrup

gittejohansen(snabel a)rocketmail.com

Henrik Friis

Det er ham, som jeg mener kan være den rette. Alder passer, børns navne og alder passer, men i hans "næste liv"  i Ans er han igen gift med sin tidligere kone, Else Pedersdatter. Og det har jeg det svært med. Og folketællingens Niels Jensen må jo også have været gift med en Pedersdatter, når nu første søn sikkert er opkaldt efter sin morfar. Her er anden søn, Anders, ikke opkaldt efter sin farfar som normalt, men Niels Jensen havde en bror, Anders Jensen, der netop var død i Mariager, så det blev tredie søn, der kom til at hedde Jens. Datteren, der blev født i Ans den 20. oktober, tillader ikke noget stort tidsrum til at den første Else Pedersdatter kan dø og den nye Else Pedersdatter komme ind på scenen, og det synes ikke at være sket i Sjørslev - og heller ikke i Grønbæk (Ans)