Peder Thomassens fødsel i Ørslevkloster omkring 1732

Startet af Ivan Kristensen, 29 Jan 2021 - 13:40

Forrige emne - Næste emne

Ivan Kristensen

Peder Thomassen - også kaldet Rytter - blev trolovet 13.01.1756 og gift 18.02.1756 i Ørslevkloster med Gundel Christensdatter.
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=173813#173813,79815463
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=173813#173813,79815475

De fik børnene:

Bodil Marie Pedersdatter, født i 1756 i Bøstrup i Ørslevkloster sogn, af Svagheds Aarsag hiemmedøbt 02.05.1756 og fremstillet Dominica Jubilate (09.05.1756) i Ørslevkloster kirke
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=173813#173813,79815406
Næstnederst på højre side

Maren Pedersdatter, født i 1759 i Bøstrup i Ørslevkloster sogn, af Svagheds Aarsag hiemmedøbt og fremstillet Dominica 5 post Epiphani (04.02.1759) i Ørslevkloster kirke
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=173813#173813,79815504
Midt på højre side

Tvillingerne
Christen Pedersen, født i 1768 i Bøstrup i Ørslevkloster sogn og barnedøbt Dominica 19. post Trinitatis (09.10.1768) i Ørslevkloster kirke
og
Anne Pedersdatter, født i 1768 i Bøstrup i Ørslevkloster sogn og barnedøbt Dominica 19. post Trinitatis (09.10.1768) i Ørslevkloster kirke
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=173813#173813,79815519
Øverst på venstre side

Ved folketællingen i 1787 bor familien fremdeles i Ørslevkloster:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=1659#1659,68388
Familie nr. 21
Af en eller anden grund hedder nu den eneste hjemmeboende datter Anne Marie og hun har i tillæg ordnet sig med en uægtefødt datter.
Maren er blevet gift og bor i Sønder Ørum sammen med sin familie.
Tvillingen Anne er så vidt jeg ved død som lille, men det har jeg ikke set nærmere efter endnu.
Tvillingen Christen har jeg heller ikke set efter, bortset fra at jeg har fundet ham i lægdsruller i 1789 som 22-åring.

Familien flytter til Sønder Ørum og Peder dør der i 1794
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17128708#173912,29260090

og Gundel i 1812:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17128708#173912,29260091
Nederst på venstre side

Jeg har oversigt over Gundel, men jeg kan ikke finde Peders fødsel!

Ved sin død i 1794 er han angivet at være 64 år gammel.
Det burde give en fødsel omkring 1730.

Ved folketællingen i 1787 er han anført at være 65 år gammel.
Det er ret godt gået, når han dør et år yngre 7 år senere!

Jeg har også fundet ham konfirmeret i 1751 og der er han 19 år gammel.
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=173813#173813,79815412
Konfirmand nr. 4 i 1751
Dette skulle give en fødsel omkring 1732

Det hele kompliceres ved at han ikke er den eneste Peder Thomassen i Ørslevkloster på den tiden!
F.eks. konfirmeres en anden Peder Thomassen som nr. 7 i 1750
Sidstnævnte er dog fra Hald, mens "min" Peder er fra Bøstrup.

Peder Thomassen er indført i flere slægtstræer på MyHeritage - stort set kopieret fra hverandre og fra et tilsvarende træ på Geni.
Her er Peders fødsel sat til 1732 uden nogen som helst forklaring eller dokumentation - heller ikke er dåbsdato anført.
Jeg går ud fra at det er beregnet udfra aldersangivelsen ved konfirmasjonen

De samme slægtstræer sætter Peders far som Thomas Rytter, og det har jeg ikke kunnet finde i kirkebøgerne.

Jeg har dog fundet en fødsel som måske er den rette:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17128664#173813,79815384
Øverst på højre side

Her en der døbt en dreng med navnet Peder og far hedder Thomas.
Jeg får ingen mening i det som står efter fars fornavn, men det er i alle fald ikke Rytter.
Jeg synes der står Særmark

Det samme navn står ved morens introduction 18. søndag efter Trinitatis
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=173813#173813,79815486

Her står det ganske vist at de bor i Hald, men der er jo ikke noget til hinder for at familien kan have flyttet fra Hald til Bøstrup mellem Peders fødsel og konfirmation.

Men er det rette fødsel?
Og hvad står der efter farens fornavn - og hvad betyder det?
Hvis det ikke er rette fødsel, når er Peder da født?

Jeg skulle gerne have fundet forældrenes vielse for at se nærmere på deres navne, men så vidt jeg kan se mangler det en 5-6 år med trolovelser og vielser i Ørslevkloster akkurat på denne tiden

Jeg er taknemmelig for indspil

Ivan Kristensen


Ivan Kristensen


Jette Nielsen

#2
Hej Ivan

Thomas Rytter har jeg i min database, det er ikke mange data der kan findes om ham.
Må være født omk.1700-1705  gift omk.1730, død efter 1770,  ikke fundet.

Han var gift med Maren Pedersdtr. født 1703 datter af Peder Michelsen i Lund og Hustru Karen
Andersdtr. død 1741.    Peder Michelsen døde 1747 i Bøstrup.  (min ane)

De var formentlig gift omk 1730 hvor der ingen indførsler er, og 1.barn Peder døbt omk 1732 dåben ikke fundet.

Thomas Rytters hustru Maren Pedersdtr. blev begr. 1770 d.18/11, 75 år gl. (det er ca.8 år for højt) opsl.87 sall.data

Thomas Rytters Hustru var gudmor og fadder mange gange ved hendes søskendes børns dåb,

Børn:
ca.1732  Peder, Konf. 1751 Thomas Rytters søn af Bøstrup,19 år
1737 Niels +
1738 Niels  Konf.1758  Gift 1764 "Niels Thomasen Rytter trol.19/11 1764 Mette Madsdtr.af Hald"
ca.1740 Karen Konf. 1757, Gift i Ørslevkl. 1767 med Serg.Peter Weitzel af Svenstrup,Højslev s.
1742 Inger Konf.1760. " Inger Thomasdtr. Rytter" fik uægte barn 1773 ops.174
---------
Særmark er en lokalitet i Ørslevkloster, vistnok i Hald.

Mvh.
Jette Nielsen

Helle Nielsen

Hej Ivan

Har du bemærket, at der i forbindelse med Bodil Maries dåb i 1756 står:
Maren Pedersdotter Barnets Beste Moder p Fædrene-side bar det.

Mvh
Helle

Jette Nielsen

#4
Kender du denne side med afskrifter om fæsteforhold fra Fjends herred:

http://www.sandbol.dk/upl/10727/HartkornrslevklosterogStrandet1746.pdf

Hartkorn over Ørslev Closter og Strandet Tilliggends Gods 1746.
Bøstrup
Thomas Rytter 4-6-1-2  (Tdr.  Skp. Fjd.  Alb.)
-----
Afskrifter til højre:
http://www.sandbol.dk/10559/Fjends%20Herred

Han må have haft en gård, set ud fra hans hartkorn.  Han nævnes ikke de tidligere afskrifter.

Mvh.
Jette Nielsen

Ivan Kristensen

Helle Nielsen:

Ja, jeg tror jeg så det, men jeg havde glemt det helt bort igen.
Tak for at du mindet mig på det - det er jo en fantastisk oplysning, som er flettet ind der.

Ivan

Ivan Kristensen

Jette Nielsen:

Nu har jeg brugt nogen timer på at tygge på de første oplysninger som du sendte, og jeg har checket kirkebogen for barnedåber, introductioner, konfirmationer, trolovelser, vielser og dødsfald og kan sige mig enig i det du skriver.

Men en enkelt ting slår mig alligevel:
Der er ingen konsekvens i hvilket stedsnavn som bruges; nogen steder står det Bøstrup og andre steder Hald. Det virker som om familien har flyttet på sig og det kan selvfølgelig godt være mulig.

Jeg synes det er mærkeligt at ikke han Peder som jeg egentlig er ude efter, er nævnt med sin barnedåp og jeg synes det er vel så mærkeligt at heller ikke morens introduction efter fødselen er nævnt - jeg har i alle fald ikke fundet nogen af delene.
Er Peder ganske enkelt ikke født i Ørslevkloster sogn?

Jeg finder heller ikke barnedåberne til de to døtre, Karen og Inger, som konfirmeres i hhv 1757 og 1760, og jeg finder kun en introduction for moren, som kan passe med en fødsel af en af disse piger. Moren blev introduceret i 1742.

De to andre drenge - de to Niels'er - har jeg fundet både barnedåb og morens introduction til, samt begravelsen til den første Niels, så de er helt under kontrol så langt.

Jeg har også checket morens begravelse i 1770 og der står jo ganske tydeligt at hun var Thomas Rytters hustru. Jeg havde ellers fundet en  Maren Pedersdatter som fik barn med en anden mand omkring 1750, men det giver ingen mening at det skulle være hende, som har giftet som om igen, når hun fremdeles står som Thomas Rytters hustru ved sin egen begravelse i 1770.

Så tak for al denne information og hjælp.

Ivan

Ivan Kristensen

Jette Nielsen:

Nej, jeg kender ikke den side med disse afskrifter.
Jeg har prøvet at kigge på det, men det er ganske ukendt stof for mig, og jeg får næsten ingenting ud af det.

Fortæller det noget andet end at han havde en ejendom med så meget hartkorn?

Ivan

Jette Nielsen

#8
Ang. dåben på Peder Thomasen Rytter så er den formentlig ikke indført i kirkebogen, ved en forglemmelse. Ligeså med Karen Rytter. Det sker af og til at der er mangler noget i kirkebøgerne.

Ang. Peder Rytter, så er der selvfølgelig den mulighed at forældrene kan være gift og 1.barn døbt i et andet sogn, hvis forældrene har tjent der. Jeg mener jeg engang har søgt efter dem uden resultat.  Det mest sandsynlige er, at de er gift i Ørslevkl. omk. 1730 hvor der ingen indførsler er, og at dåben ikke er indført.

Som jeg ser det, så er din Peder Thomasen Rytter, søn af Thomas Rytter, alle Thomas Rytters børn, får hæftet tilnavnet Rytter på sig, i hvert fald i kirkebogen, for at skelne dem fra hverandre.
Som du selv nævner er der en anden Peder Thomasen i sognet.

Datteren Inger er døbt nederst til ve:
http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=173813&side=42

Ang. hjemmesiden med afskrifter, så er det et godt supplement til kirkebogen, idet der er mandtal
over sognets beboere, bl.a. Ørslevkl. i 1719-1724-1734-1746. Så her kan man se hvilken by de har boet i, det pågældende år, samt om de er gårdmænd eller husmænd.

Mvh.
Jette Nielsen

Ivan Kristensen

Tak skal du have :D

Tænk at jeg har overset Ingers barnedåb - jeg har bladret forbi der optil flere ganger uden at lægge mærke til den.
Det må vel være et bevis på at det første man bliver blind på er øjnene  :P

Jeg er enig i at det mest naturlige mht vielsen mellem Thomas Rytter og Maren Pedersdatter er at det skal være i Ørslevkloster og det passer desværre så godt med den tid, hvor der mangler ca. 5 år med vielser og trolovelser.
Hovedregelen er jo at et par bliver gift i brudens hjemsogn, og Maren er jo født i Lund i Ørslevkloster, som du viste til tidligere.

Ellers fandt jeg en anden morsom ting om Peder Rytter:
Han blev publice absolveret i Ørslevkloster i 1762, fordi han mendens han var i tieneste i Lovens præstegaard besvangrede en der tienende kokkepige!
Så nu må jeg sjekke Louns kirkebog omkring 1760-1763 for at se om der er et uægtefødt barn der, hvor den udlagte barnefader er Peder Thomassen Rytter.
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=173813#173813,79815501
Næstnederst på venstre side

Ivan

Randi Ottosen

hej ..
jeg har en Mariane Chrestensdatter if. 02.12.1781 i Bøstrup....Er der nogen forbindelse??

Jette Nielsen

Opfølgning af denne tråd:

I følge Tingbogen var Thomas Lauridsen Rytter født i Bøstrup,
han boede først i Ørum sogn,hvor en datter Karen blev døbt 1732:

Tingbogen Nr. 2 for oven:
https://issuu.com/garrykeyes/stacks/eed46511ba574ab7ad380d16fa694ebd

Mvh.
Jette Nielsen