Hvor havde man sin rekrut tid

Startet af Ole Dreier, 29 Nov 2022 - 14:40

Forrige emne - Næste emne

Ole Dreier

Jeg har en forfader som er fundet i lægdsrullen (6411), der stå skrevet at han er inde af 2 perioder : 12/10-06 - 8/10-07 og 14/1 til 10/10-08, han er tilknyttet 4. artil arf.

Hvor har han været i disse perioder?

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=16504370#51364,11395867

ps han var fra Maribo, 2. udskrivningskreds på det tidspunkt

mvh
Ole

Morten Nielsen

4 AA holdt i 1906-1908 til på Baadmandsstrædes Kaserne i Kbh.

Venlig hilsen
Morten Nielsen

Ole Dreier

Tak det var lige det jeg skulle bruge

mvh
Ole

Ole Ingvordsen

Hej

Jeg ville ellers tro at 4. Artilleriafdeling, som tilhørte 2. Artilleriregiment ville være på Artillerivejens kaserne på Amager.

Venlig hilsen
Ole

Morten Nielsen

Iflg. "Danmarks Hær", bind 1 s. 267 indkvarteres 2 AR (formeret iflg. hærloven af 1867) sammen med 1 AR på Baadmandsstrædes Kaserne. I 1914 får 4 AA garnison i Ringsted.
Det fremgår ikke, om 4 AA har hørt til på Artillerivejs Kaserne (opført 1889-91).

Venlig hilsen
Morten Nielsen

Ole Ingvordsen

Jeg giver lige nogle få eksempler, der peger på kasernen på Amager:

Om Artillerivejens Kaserne:
https://lokalhistorier.dk/Sundby/images/Artillerivej_med_Kaserne_og_Seruminstitut.pdf
se bl.a. kortet s.4

http://img.kb.dk/iti/49/pdf/iti_49_0419.pdf
om Oberst Lunn, der i 1891 var chef for 4. Artilleriafdeling og kommandant på 2. Artilleriregiments kaserne
på Amager

https://kbharkiv.dk/permalink/post/17-1080564
Et eksempel fra pol. Registerblade hvor berider Lind i 1905 har adresse på 2 Artilleriregiments kaserne og 1907 og  1908 på Artillerivejs-Kasernen.

Venlig hilsen
Ole

Morten Nielsen

#6
Jeg må konstatere, at "Danmarks Hær" ikke er uddybende nok mht. garnisonering af 4 AA. Eksemplerne, som Ole Ingvordsen er fremkommet med, peger helt klart i retning af Artillerivejens Kaserne på Amager. I FT-1906 (5. februar) er de 3 linie-batterier i 4 AA (10., 11. og 12.) garnisoneret på Artillerivejens Kaserne.

Venlig hilsen
Morten Nielsen

John Damm Sørensen

En måde at afklare spørgsmålet på, kunne være at sammenholde oplysninger om ansatte i Kongelig dansk hof- og statskalender med oplysning fra Politiets Registerblade.

Hilsen
John