Hej
Jeg bruger betegnelsen halvfætter:
min farbrors søn (min fætter) ( dennes søn (min halvfætter)) , og videre 2xhalvfætter eller kusine eller bedre kvartfætter .
Vel nok efter fransk mønster
vh
Grethe
Er det ok at bruge "grandfætter"/"-kusine" om min relation til min fætters/kusines søn/datter?
Svar:
Familiestrukturen har som bekendt ændret sig meget de sidste par generationer, og det har betydet at de traditionelle slægtskabsbetegnelser har ændret status. Samtidig med at halvbrødre og -søstre, pap-, plastic- og bonusbørn bliver mere almindeligt, er der en tendens til at relationerne til slægtninge længere væk end den nærmeste familie bliver mindre klare og derfor blandes sammen.
I de gode gamle dage betegnede forstavelsen grand- at slægtningen var 1 generation væk fra i forhold til sidsteleddet, som regel i opadgående linje: grandfætter, grandkusine, grandonkel og grandtante betegnede altså at vedkommende var fætter, kusine, onkel eller tante til ens far eller mor. Det kunne dog også være 1 generation væk i nedadgående linje: grandnevø og grandniece betegner en søn eller datter af ens nevø eller niece.
Til forskel fra ordene med grand- betegnede ord med halv- personer fra samme generation som sidsteleddet. Min halvtante og halvonkel er af samme generation som min tante og onkel og én af dem er desuden fætter/kusine til tante eller onkel. Halvfætre og -kusiner er børn af ens forældres fætter eller kusine. Halvfætre og -kusiner har altså fælles oldeforældre, hvor fætre og kusiner har fælles bedsteforældre. Hvis man ikke vil specificere kønnet på børn af ens halvtante og -onkel, kalder man dem med en fællesbetegnelse næstsøskendebørn. Et næstsøskendebarn er altså enten en halvfætter eller en halvkusine.
Sondringen mellem grand- og halv- håndhæves dog ikke særlig strengt, og man har længe kunnet bruge grandfætter med samme betydning som halvfætter: et mandligt halvsøskendebarn. I Den Danske Ordbog har vi da også taget begge disse betydninger med af grandfætter. Det gælder dog ikke den anden vej: Halvfætter bruges næppe om personer i generationen ældre end én selv sådan som grandfætter gør.
Om man i helt gamle dage har haft en særlig betegnelse for børn af ens fætter eller kusine, er jeg ikke klar over. Dog har man også her længe brugt næstsøskendebarn i denne betydning. Derfor har vi ud over den ovennævnte (halvfætter eller halvkusine) også taget denne betydning med i Den Danske Ordbog. Efter den logik vil det altså være mere rigtigt at kalde din fætters/kusines børn for næstsøskendebørn i stedet for grandfætre- og -kusiner.
