Hej Mikkel og evt. andre interesserede
Jeg har i dag fået et flot og uddybende svar på mine spørgsmål (se ovenfor) fra Chakoten og vedlægger det her for interesserede
mvh
Grethe f
"Hej Grethe
Jeg er blevet spurgt af Chakoten om Jeg kunne hjælpe dig med lidt forskellige spørgsmål vedr. en af dine aner.
Jeg kan nu godt forstå din forvirring og jeg vil give dig ret, de fleste som prøver at forklarer det
gør det ikke mindre forvirrende, hvis ikke man i forvejen har fået styr på systemet.
Men lad mig allerførst dele tingen lidt op fordi det bør gøre tingene mere enkle
Først og fremmest, det at være "Musketer" er simpelthen en funktions eller jobbeskrivelse,:
Det er den laveste grad i det militære system og er en menig soldat i infanteriet. Han betegnes
"Musketer", fordi han er udrustet med et langt forladegevær, som man kaldte en musket.
Til Musketten hørte en bajonet og det var de eneste to våben han har båret i perioden 1789 til
1797. Musketerer havde før båret, først en kårde, derefter en kort sabel, men det faldt bort i 1785.
Samtidig så er tjenestetiden inden for to uniforms skift, så han har nok båret to forskellige uniforms
modeller, i sin tjeneste tid. Desuden blev "VIborgske Geworbne regiment", meget hurtigt nedlagt
og overført til det nye "2. Jyske Infanteriregiment", så det er lidt svært at sige præcis hvilke kendings
farver han havde på sin første uniform (Omkring krave, ærmer og bryst). Men da det kan have
været sort. Jeg har medsendt et billede som viser uniformen som den kan have set ud 1785 - 1789.
I 1789 begynder man så at indføre en helt ny mere moderne uniform som er kortere, mere praktisk
og har samtidig en mere behagelig og praktisk hat. Det "2. Jyske Infanteriregiment" får hvid regiments
farve og den uniform en Musketer bar i 1801, har vi et meget godt billede af og det har nok været den
uniform han bar ved sin afgang 1797.
Lidt om regimenterne og deres garnison - din ane har været sin tjeneste tid i Rendsborg.
Viborgske Geworbne Infanteri regiment eksisterede kun kortvarigt i 1785 – 1789
Garnison: Delt mellem Viborg, Ribe og Rendsborg
I 1790 dannes 2. Jyske infanteri regiment ved en sammenlægning af Viborgske og Riberske Geworbne infanteriregiment
Garnison: Rendsborg 1790-1803
Garnison 1803 – 1807 Viborg
i 1842 får det så navn af 9. infanteribataljon.
Så kommer vi til det måske lidt mere vanskelige spørgsmål og det er det man må kalde "ansættelsesforholdet"
Det at være "Hvervet" tror de fleste idag var en masse tyskere som tjente som lejesoldater i Danmark og de
nærmest havde overtaget hele militærtjenesten. Men det er langt fra sandheden, især ikke 1789, da dette simpelthen var alt
for dyrt at baserer en hær på, så mange meget dyre og generelt upålidelige elementer. Derfor havde man
allerede mange år før, arbejdet sig hen imod at flere og flere fra det samlede Danske rige (Især bondestanden som var størst)
i stedet overtog militærtjenesten.
Hæren var fra 1789 teoretisk opdelt i den "aktive" hær som var "Geworben"//hvervet og i De "Nationale" som var en slags trænet
reserve af unge bondesoldater. Men begge elementer indgik samlet i de forskellige regimenter i krig - ikke hver for sig.
Men det var en forholdsvis lille del fra bondestanden, som kunne enten hverves eller udskrives som "National" eller "Landsoldat"
da godsejerne fik gennemført, som administratorer af udskrivningen at bønderne var mere nødvendige for godsernes drift og
dermed reelt udnyttede dem som billig arbejdskraft på Godserne. Dermed havde man svært ved helt at afskaffe den
dels dyre udenlandske hvervning og dels dårligt egnene Danske.
Men i 1788 gennemførte man "stavnsbåndets løsning, som var det endelige skridt frem mod en reel
afvikling af systemet. Derfor er perioden 1789 -1797 også en brydningstid til noget nyt.
Man havde derfor tre slags "Ansættelsesforhold" for de Danske soldater 1789 - 1797
1."Geworben" (Hverved), Udlændinge og Danskere uden ansættelse eller fæste eller på anden måde frie,
f.eks. Unge bondesønner uden fæste, eller husmandssønner og andre fra landet uden forpligtelser.
De kunne her få en kontrakt på 6 års tjeneste med ret og pligt som lønnet hvervede og kunne bruges
både i felt og garnison. Udlændinge kunne desuden opnå Dansk statsborgerskab efter 6 års tjeneste, hvis
de skrev kontrakt på 6 års tjeneste mere. De kunne være mellem 20 -30 gamle og fik mellem 20 -30 RD
som "Håndpenge", når de lod sig hverve.
Man tjente ikke konstant men kunne i perioder få stilling som "Frimand" (Orlov uden løn), hvor man så var sikret
lønnet arbejde enten for staten eller især i større byer hos private
Udlændinge tjente mest i infanteriet (27 %) men kun få i kavaleriet (4%) Langt hovedparten var altså allerede i 1789 "Danske"
I 1789 udgjorde "Geworbne" 26 % af den samlede hærstyrke)
2."Land Rekrut"/"Nationalt hverved: For at få flere egnede hverved fra Landet havde man fra 1767 aftalt at hverve
en mindre del "Nationale" til at forstærke de alm. "Geworbne". Deres antal blev stærkt forøget netop fra 1789 (Fra
865 mand - 8952 "Land Rekrutter"!). De skulle være være sunde og friske og være over lavmål, samt 21 år gamle. De
fik 16 RD i håndpenge og bandt sig til 8 års tjeneste. De havde samme løn og ret og pligt som lønnet hvervede, men
havde den ekstra fordel at de kun skulle gøre garnisonstjeneste og altid stod først til få stilling som "Frimand" (Orlov uden løn).
Dette var ofte ret godt betalt for de dygtige og mange bondesønner kunne ligge et grundlag for måske at få sin egen gård.
.I 1789 udgjorde "Landrekrutterne" 28 % af den samlede hærstyrke)
3.Nationale" "National soldat" /"Landsoldat": Et fast antal sønner fra landet blev udskrevet til at gøre tjeneste som "National"
eller som det også blev kaldt "Som landsoldat". det var en slags forløber for det som senere blev til værnepligten i 1803.
De skulle være være sunde og friske og være over lavmål, samt 21 år gamle. man havde 8 års aktiv tjeneste, men var derefter
regnet som en "Reserve". Man fik i de 8 år udbetalt 5 Rd i "Douceur Penge" årligt, samt løn i de 28 dage man gjorde tjeneste.
Første gang man blev indkaldt gennemførte man først en 3 ugers træningsskole i regimentets garnison, hvor efter man i 28 dage
trænede sammen med alle de andre indkaldte. Derefter blev man hjemsendt indtil næste år hvor man igen skulle træne i
28 dage i regimentet. dette gentoges alle de 8 år. Derudover kunne man blive indkaldt til aktiv krigstjeneste.
I 1789 udgjorde de "Nationale" 46 % af den samlede hærstyrke)
Dag lønnen var i 1789 blevet ens for alle (En Rigsdaler RD. = 96 Skilling SK).:
En Musketer 6 SK daglig
Rytter/Grenader/Jæger 7 SK daglig
Livgarden 9 1/2 SK daglig
Der kunne i perioder være særtillæg, men en del gik også til vedligehold af uniform, vask og mad.mm.
Men man fik ingen løn som soldat, hvis ikke man var i tjeneste eller "Frimand".
Det fremgår ikke helt klart i det du skriver, men jeg hælder mest til at din ane nok har været "National Soldat" og altså
nok ikke hvervet som sådan, men nok mere datidens Værnepligtige "Landsoldat".
Jeg håber det kan hjælpe dig videre.
De bedste Hilsner
Jørgen Koefoed Larsen
Æresmedlem Chakoten
eg har i dag fået et virkeligt flot og detaljeret svar fra en i chakoten , som jeg vedlægger her til alm. oplysning.
