Var han indsat i Stokhuset og havde arbejde i Kastellet?

[Helen Jepsen]

I Berlingske Tidende var følgende efterlysning bragt 21.7.1852:

                                   Efterlysning.
    Fæstningsslaven Johannes Pedersen er den 20de
Dennes undvegen fra offentligt Arbeide i Citadellet.
    Han er fød paa Mattrup Mølle, Thyrstings Sogn og
Herred, Skanderborg Amt, 48 Aar gammel og indkom i
Slaveriet i 1850. Hans Signalement er: middel af Væxt,
stærk Legemebygning, blaae Øine og blonde Haar. Paa
venstre Haands Pegefinger har han et Ar.
   Hvo som anholder denne Slave erholde de reglementerede
Opbringerpenge.
   Kjøbenhavns Stokhuus, den 21de Juli 1852.

Da jeg læste efterlysningen, blev jeg i tvivl om Stokhuset og Citadellet var samme sted.
Jeg prøvede at google, og fandt denne artikel:
http://www.viborgslaegt.dk/mere%20om%20Stokhuset.html

Det ser ud til at være en hård straf, at blive anbragt i Stokhuset, som ser ud til at have ligget overfor
Kongens Have. Der er et stykke vej derfra til Kastellet, så det undrer mig, at han har arbejdet i Kastellet,
hvor jeg engang så de genskabte celler, der ikke så ud til at være ret rare at blive anbragt i.
Jeg ledte efter et foto af Stokhuset, men fandt kun foto med ophavsret.

Året efter er han så brudt ud af Vejle Arrest:
Dannevirke 4. juli 1853:         
   Efterlyses.
     Arrestanten, undvegen Fæstningsslave Johannes Pedersen,
der ogsaa har kaldet sig Nim, er i Nat udbrudt af Veile Arrest.
Han er 49 Aar gammel, har blondt og noget graaagtigt Haar,
lysebrune Øine, mørk Ansigtsfarve, er skummel af Udseende, mid-
del af Væxt og stærk af Lemmer. Han var ved Undvigelsen
iført mørkeblaae Vadmels Frakke og Buxer, blaa Klædes Vest
med gule Knapper, mørkeblaa Kaskjet med Skygge, en Undertrøie
af rød og hvidternet Bomuldstøi med blaae Ruder i Bunden,
lange hvide Uldstrømper og Støvler.
     Idet bemeldte undvegne Arrestant herved efterlyses, anmodes
alle Politiøvrigheder om at lade ham eftersøge, ligesom Alle og
Enhver anmodes om i Antræffelses-Tilfælde at anholde ham og
aflevere ham til nærmeste Arresthuus.
    Veile Politikammer, d. 2. Juli 1853.
         O. M. Hersleb.

Og pågrebet igen:
Berlingske Tidende 5. november 1853:
   Fremlysning.
    En paagreben og i den herværende Arrest hensiddende Fæst-
ningsslave, Johannes Pedersen, der senest antages at have streifet
om i Jylland og Slesvig er funden i Besiddelse af et Eenspænder-
kjøretøi, nemlig: en mørkebruun Hoppe, 9 Qvarteer 2½ Tomme
høi og skjønnes at være 13 a 14 Aar gammel, en rødmalet
Eenspænderfjellevogn, med Kasse under Agestolen og 6 runde
Huller i hver af Vognfjellenes øverste Kant, og et complet Læder-
seletøi. Da dette Kjøretøi antages at være stjaalet, bliver det
herved fremlyst.
    Politikammeret i Veile, d. 4. Nov. 1853.
         C. Bast,
         const.

Så vidt jeg kan se, er han ikke blevet dømt for noget i den mellemliggende periode.
Er det så blot på grund af hans omstrejfen i Jylland, at han blev indsat i Vejle Arrest og ikke
sendt tilbage til Stokhuset?
Venlig hilsen
Helen Jepsen

[Ole Westermann]

Fra Stokhuset https://kbhbilleder.dk/kbh-museum/86622 var der jo ikke langt til Kastellet, hvor mange indsatte arbejdede under opsyn.
Kastellets oprindelige navn var Citadellet  https://da.wikipedia.org/wiki/Kastellet  og  https://ordnet.dk/ods/ordbog?query=citadel&tab=for

mvh Ole

[Helen Jepsen]

Mange tak for links og de forklarende tekster.
Desværre er billedet beskyttet af ophavsret, så det er ikke lige til at anvende.
Det har måske været heldigt for en fange, hvis han skulle bevæge sig fra Stokhuset til Kastellet!
Venlig hilsen Helen

[Jakob Ramlau]

Hvis man dømt til at være "Slave" var man indsat i Fæstningerne i København, Kronborg, Nyborg eller Rendsborg. Tvangsarbejde var en Del af Straffen. Slaverne skulde saa bl.a.varetage Fæstningernes Vedligehold. Slaverne blev buret inde i Stokhuset om Natten, undertiden i Stokken for at undgaa Flugtforsøg. Derefter marcherede de, næppe under Frydesang, til Tvangsarbejde paa Citadellet om Morgenen. Her kan der have været Mulighed for Flugtforsøg. De skulde specielt varetage Oprensning af Fæstningsgraven. Der var en ikke ringe Dødelighed under dette Arbejde. Der var intet Arbejdstilsyn til at blande sig. Det gamle Christiansborg havde et Klosetsystem, som ledte ned til Kanaler under Slottet. Slaverne blev saa ogsaa udkommanderet til at muge ud her og sejlede Byttet ud i Pramme.
Slaveriinstitutionen blev nedlagt vistnok ret kort efter din Slægtning, check paa google.   
De nogenlunde tamme Slaver blev ogsaa udlejet til Private til Arbejde, under Opsyn af en Slavefoged.
Citadellet blev saa ogsaa benyttet til, mestendels politiske Statsfanger bl.a.  Struensee, Norcross og Jakob Dampe. De sad imidlertid i Enkeltceller, bygget sammen med Citadellets Kirke. Her kunde de, gennem snævre Vinduer, opbygges ved Søndagens Højmesse.
Og endeligt ombyggede man mindst et af Citadellets Krudttaarne til et "maximal security" Fængsel for de Fanger, som havde anstiftet Oprøret i Børnehuset. 

[Helen Jepsen]

Tusind tak for oplysningerne.
Jeg vil gerne medtage lidt om Stokhuset, og har også fundet et foto, der ikke har ophavsret.
Johannes Pedersen blev dømt første gang 1832 for hestetyveri, og dommen lød på
arbejde i Fæstningen på livstid og stryges til  kagen.
På det tidspunkt blev han anbragt i Fæstningen i Rendsborg.
I 1840 blev han benådet og fritaget for kagstrygning.
Ved en senere dom fik han igen samme dom. I 1866 blev han benådet og
fri for den ene gang af de 2x27 slag Kat på grund af dårligt helbred.
I 1867 blev han igen fængslet og døde i fængslet i 1874.
Venlig hilsen Helen

[Jakob Ramlau]

Hvis du vil have lidt kvantitative Kendsgerninger om Slaveriet og Citadellet i f. Eks. 1845 kan det let gøres paa ddd.dda.dk . Hvis du kender Trickene, skal du ikke forarges over min Indblanding.
Du vælger "avanceret Søgning" og indtaster %%% under Navn. Under Beskæftigelse indtaster du saa "Slave" og vælger "København" og f.Eks "1845". Saa trykker du "Søg" og faar saa omkring 400 Slaver !
Øvrigheden bar ikke Sværdet forgæves..............
Naar man betænker Faciliteterne i Stokhuset, har det været omtrent som Børnesangens "I en Kælder sort som Kul".
Dernæst kan du prøve %%% som Navn, og "Citadellet" som Stednavn. Igen "København" og f.Eks. "1845" Hele Citadellets Befolkning er ikke oaa Højde med Stokhusets.
Og du finder vistnok ogsaa min fjerne Slægtning Frederik Ferdinand Ramlau som Ingenieurofficer i Citadellet.

[Helen Jepsen]

Tak for oplysningen.
Jeg kender det ikke, men jeg vil prøve det.
Den tekst, du sendte forleden, er måske citat fra en bog?
Hvis det er korrekt opfattet, vil jeg gerne anvende teksten, som den er
og med kildehenvisning.
venlig hilsen Helen

[Jakob Ramlau]

Nej, det er en Opsummering af Googling og et par Bøger. Jeg har en fjern Forfader, Jørgen Frøkjær, fra Ellinge, lidt Nord for Frederikshavn. Han blev uærlig Slave efter Strandrøveri og Plyndring af kirkebøssen paa Hirsholmene. Saa jeg bogede Sagen lidt op. Der var rigeligt at tage af............

[Helen Jepsen]

Jeg siger tak for opsummeringen, jeg plukker lidt i det!
Jeg blev snydt af, at navneordene var med stort!
Venlig hilsen Helen

[Helen Jepsen]

Nu prøvede jeg opskriften på at finde slaverne,
men det har jeg ikke held med.
Hvad mon jeg gør forkert?

Jeg har indtastet følgende i "avanceret søgning)
Avanceret søgning %%%
Erhverv: Slave
Fødested: Tyrsting (Mattrup i Tyrsting sogn)
Alder: 40-49 (han var 48, ved efterlysningen)
Fødeår: 1804
Køn: Mand
Som boede:
Amt: København

Stednavn: Stokhuset
FT år: omfatter alle år
Sorter efter: Erhverv
Og sorter efter: Navn
Venlig hilsen Helen

[Anne Messmann]

Hej Helen,
Han er nok ikke i FT for København.

Jeg fandt ham i FT-1860 i Horsens - Tugthuset i Horsens, fange nr. 525:
https://www.danishfamilysearch.dk/cid14471736
her originalen: https://www.danishfamilysearch.dk/sogn2941/census/census1860/opslag11559376

Venligst,
Anne

[Helen Jepsen]

Tak for oplysningen.
Han indkom i slaveriet i 1850,
Men det kan jo være, at det har været senere end FT.

Jeg har et stamblad fra Horsens Tugthus, der viser, at han blev indsat der 29.8.1855 (fange nr. 30 -
Jeg er ikke sikker på, at han har nr. 525.
Han blev benådet 1866.
Venlig hilsen Helen

[Anne Messmann]

Hej Helen,
Nej du har ret: 525 er ikke fangenr. men Tugthusets Matr.nr.: https://www.danishfamilysearch.dk/sogn2941/census/census1860/opslag11559375

Hvis han på et tidspunkt var i Stokhuset, kan du muligvis finde noget om ham her (skal bestilles og ses på læsesalen):
https://www.sa.dk/daisy/arkivskabers_arkivserier?a=&b=&c=&d=&e=&f=&g=&h=&ngid=788789&ngnid=&heid=&henid=&epid=&faid=&meid=&m2rid=&side=&sort=&dir=&gsc=&int=&ep=&es=&ed=

Vh, Anne

[Helen Jepsen]

Tak for oplysningen.
Jeg har tidligere været inde og undersøge dit link,
men der var ikke rigtig noget, der så ud til at kunne give nye oplysninger.
Venlig hilsen Helen

[Anne Messmann]

Her gode oplysninger om Stokhuset:
https://www.viborgslaegt.dk/mere%20om%20Stokhuset.html


Her kan du se alle arkivalier på SA vedr. Fængsler Tugt- og Forbedringshuse (ikke alt er skannet):
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/other/other-collection/57

Vh,
Anne

[Jakob Ramlau]

Mit Forslag til at bruge FT´er paa ddd.dda.dk var primært beregnet til at give et groft Overblik over Antallet Slaver og derved en ubehagelig Antydning om Graden af Sammenbunkning i Stokhuset--- men det er da ærgerligt, at just din Slave ikke dukker op.
"Min" Jørgen Frøkiær blev flyttet fra Institution til Institution. Han var en kreativ Smedesvend med Talent for Flugtforsøg, ligesom din. Han sad først i Fæstningen Fladstrand (Frederikshavn), saa i Viborg, hvor han blev kagstrøget og brændemærket, saa i Stokhuset og en Periode i Kassematterne ved Kronborg. De ansaaes tilsyneladende som mere flugtsikre.

Din Slave optræder jo i den interessante Periode 1851 -- 60. Slaveriet blev nemlig ophævet i 1851, dog saaledes at allerede Indsatte skulde blive siddende. Men i 1860 blev de endnu resterende Slaver overført til det nye Fængsel i Vridsløselille --- og maaske ogsaa til Horsens. Messmanns Link til "viborgslaegt" nævner just dette Aspekt.
Min uunderbyggede Hypothese er, at Johannes kan have været paa Springtur/overført til andre Fængsler netop paa Folketællingsdatoerne.

[Helen Jepsen]

Han har nok ikke været i Stokhuset ved Ft 1850.
Efter flugten fra Stokhuset i 1852 er han blevet indsat i Vejle Arrest,
hvorfra han flygter i 1853 og bliver efterlyst.
I 1855 bliver indsat i Horsens Tugthus, så han er også flyttet lidt rundt.

Tak til Anne for links. Jeg kender den fra Viborgslægt.
Venlig hilsen Helen

[Helen Jepsen]

Hans flugt fra Stokhuset er beskrevet i en avisomtale:
https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Af4c1976d-2424-4be3-86a7-d46823d14d1e/query/%22Johannes%20Petersen%22

En undvegen Livsfange. I Aaret 1832
blev Johannes Petersen, der er født den 16de Mai
1804, ved Høisterets Dom, for Hestetyveri paa
Marken, anseet med Fæstningsarbeide paa Livstid.
Han benaadedes paa sædvanlige Betingelser i Juni
1840, blev i Januar 1842 frifunden for videre
Tiltale, som sigtet for Faaretyveri, og i 1844 ind-
sat i Rendsborg Fæstning paa Livstid for forøvet
Tyveri. Herfra undveeg han i Efteraaret 1849,
blev i August 1850 dømt for Indbrudstyveri og af-
leveret til Kjøbenhavns Stokhuus til Fæstningsar-
beide paa Livstid. Efter at han af en Arbeidsmand,
som spiste hos Markedenderen i Citadellet, hvor Jo-
hannes Petersen var anviist Arbeide, havde kjøbt
nogle gamle Klæder, skjulte han disse i en Busk
bagved Bageriet sammesteds og fandt om Aftenen
den 20de Juli 1852 Leilighed til at iføre sig disse,
hvorefter han forlod Citadellet gjennem Norgesport.
Med 10 Rdlr. hos sig, hvilke han tilligemed de 3
Rdlr, han gav for Klæderne, havde erhvervet ved
Salget af forskellige, af ham forfærdigede Smaa-
gjenstande, begav han sig tilfods gjennem Sjælland
og tog derfra til Jylland. Anholdt i Fredericia,
transporteredes han til Veile, hvorfra han ogsaa
undveg, men blev paagreben i Tønder. Atter
echapperet herfra, blev han endelig anholdt i Hor-
sens den 30te Octbr. 1854. Under sin Omflakken
i Jylland og i Slesvig har han uden al Tvivl sta-
digen havt sit Udkomme ved Tyverier. - Ved egen
Tilstaaelse, der stemmer med det iøvrigt Oplyste,
blev han under en ved Kjøbenhavns Criminal- og
Politiret, ifølge allerhøiste Rescript af 9de Novbr.
f.A. anlagt Justitssag overbeviist, en Dag i August
Maaned 1853 at være gaaet fra Skanderborg, med-
førende en Saddel, i den Hensigt at stjæle en Hest,
for ved Salget af denne at komme til Penge, og
samme Dags Aften, efter hvad der maa antages,
mellem kl. 10 og 11, paa en til Breinholms
Mølle, under Skanderborg Amt, hørende Mark at
have stjaalet en, Eieren af Møllen tilhørende om-
trent 11 aarig Hoppe, der var tøiret paa Marken.
Den medbragte Saddel lagde han paa Dyret tilli-
gemed at Dækken og et Bidsel, som han det fore-
gaaende Aar havde skjult i en Skov, og begav sig
Syd paa. Mellem Hadersleb og Christiansfeldt
mødte han en tidligere Medfange, med hvem han
reed til Høi Høistkro, hvor han bortbyttede Hoppen
for en sort Hest og 19 Rd. Courant. Fra Høist-
kro fulgtes de med en Gendarm til Tønder, hvor
de den næste Morgen anholdtes, men Johannes Pe-
tersen fandt et Par Dage efter, som ommeldt, Lei-
lighed til at undvige. For det Sidstnævnte saaledes
overbeviste Forhold, der efter de dermed forbundne
Omstændigheder henhørte under Bestemmelserne i
Forordn. 11te April 1840 §6, blev han under 14de
April sidstleden dømt til at straffes med 2 Gange
27 Slag Kat, samt til, ifølge Pl.(Placaten) af 19de Novbr.   
1803, cfr.(conferer/jævnfør) L. 29de Decbr. 1850, at udstaae det
ham i 1850 tilfundne livsvarige Strafarbeide ved
Tugthuusarbeide for Livstid under stræng Bevogt-
ning. Denne Dom appelleredes til Høisteret, der
under 25de Juni stadfæstede samme. Den stjaalne
Hoppe, der vurderedes til 80 Rdlr. er forøvrigt
kommen tilstede og tilbageleveret Eieren i uskadt
Stand.
Venlig hilsen Helen

[Anne Messmann]

Hold da op, Helen - sikke en røverhistorie! Han var jo en ren udbryder-konge .

Kriminelle og kongelige kan virkelig give stof til slægtsforskningen...

Venligst, Anne

[Helen Jepsen]

Ja han var hele tiden i søgelyset,
men det var helt godt at få styr på hans flugt fra Kastellet!
Historien om fåretyveriet, som han foretog sammen med sin svoger, og
som han blev frikendt for, er meget malende beskrevet. De slagtede tre får i svogerens køkken,
hvor to børn vågnede op til en masse blod og besked på at sy rullepølser af fårekødet!
Venlig hilsen Helen