Ny pc'er - og hvad så

Startet af Christian Konstmann Autzen, 04 Nov 2022 - 14:23

Forrige emne - Næste emne

Christian Konstmann Autzen

Min hustru og jeg har så anskaffet os nye pc'ere (bærbare) - efter nu nok mere end 10 år med de gamle (bærbare), og nu med Windows 11.

Det hele skal så overflyttes til den nye, og det er lidt af en opgave, men så heller ikke værre og sværere - men dog lidt af en opgave.

Windows 11 er ikke så vanskelig, og Brothers Keeper blev installeret og kører. Dataene indlæste jeg fra en sikkerhedskopi, og her skulle jeg så lige lave en "sikkerhedskopi" af dataene på roden i c:drevet som det første, og så virker det helt som på den gamle.

Kalenderprogrammet "Data" kører upåklageligt på den nye - med et link til programmet fra skrivebordet; den var nok det, som jeg var mest bange for ikke kunne køre under Windows 11, men det gør den så heldigvis. Dog "kun" med en sti ude fra skrivebordet, og så starte programmet inde fra c:drevet - men det virker også fint.

Alle mine utroligt mange bomærker under Google browseren kom fint over - ved at logge ind på Google på både den gamle pc'er og den nye, og så synkronisere. Ingen problemer.

Vi købte så samtidig 2 nye licenser til Microsoft Office Home og Student, årgang 2021, pris 749 kr. pr. styk - og det virker fint. Den gamle udgave var 2007, så den var tjenlig til udskiftning. Data i "skyen" er ikke os, og derfor er 365-udgaven ikke interessant for os.

Alle data under "Dokumenter", og det er utroligt mange gennem alle årene (5 GB), kopierede jeg over på et USB-stik, og har så lagt ind på samme måde og struktur, som på den gamle, så det er helt som det plejer. Utroligt som man får samlet dokumenter - men her kan så nok ryddes op og slettes efterhånden.

Hele øvelsen er så nu næsten færdig, printere skal tilkoples samt flere mindre programmer - og så kan det forhåbentlig køre de næste 10-15 år.

500 GB data - lager burde være nok for almindelige brugere som os  :)

De gamle pc'ere skal så formateres m.v., og så på genbrug.

Mange hilsener
Christian






Min slægt: Autzen, Konstmann, Nansen, Hegelund, Sønberg, Matzen, Schmidt, Kruse, Wolf. Min hustru's slægt: Mærsk, Fogh, Møller, Hark, Lund, Aaskou, Blom, Dethlefsen, Beyer, Troels Winther.

Ole Westermann

Du skriver - og hvad så.
Så mangler du bare at melde dig ind i denne glimrende forening !!

mvh Ole

Christian Konstmann Autzen

Hej Ole

Tak for din interesse - og jeg har været medlem, gennem en del år.

Men da foreningen så gik sammen med en anden forening, og der så i den "aftale" blev besluttet at give tilskud til lokale foreninger/afdelinger - og alt mere eller mindre betalt af de medlemmer, som alene benytter internetsiden - så sagde jeg farvel og tak.  Der var dengang en længere diskussion i Forum, hvor du vil kunne se mine argumenter.

Min beslutning om at melde mig ud er ikke ændret - og det er den fortsættende forenings beslutning vel heller ikke. - Og længere er den vel så ikke, selv om foreningen Danske Slægtsforskere gør et stort stykke arbejde, og forhåbentlig vil gøre det mange år fremover. Og jeg lovpriser foreningen for så mange jeg møder; og dermed støtter jeg vel så egentlig foreningen - men så lidt i det skjulte, senest til den sælger hos Elgiganten, som solgte pc'erne til os.

Jeg kan se af indlæg i Forum, at der er andre end mig, som har været medlem, men som så igen er blevet "brugere".

Jeg erindrer, at du engang skrev, at så havde vi nok spillet fodbold mod hinanden - du så i Bredebro og jeg i Skærbæk. Det må så have været som junior og ynglinge. Det er godt nok mange år siden  :P

Mange hilsener
Christian
Min slægt: Autzen, Konstmann, Nansen, Hegelund, Sønberg, Matzen, Schmidt, Kruse, Wolf. Min hustru's slægt: Mærsk, Fogh, Møller, Hark, Lund, Aaskou, Blom, Dethlefsen, Beyer, Troels Winther.

Ole Westermann

Hej Christian

Jeg har det nu sådan, at når man nyder gavn af en forenings store indsats, så må man også bidrage ved at betale til dens drift. Og herregud - kontingentet er jo en bagatel i den store samling af udgifter. Gniderier i en sådan forening kan jeg overhovedet ikke anvende tid på.
Vi havde et ret godt juniorhold i Bredebro, da jeg spillede på det - det var vel ca 1957-61. Vi havde ikke noget ynglingehold. Fornøjeligt var det. Et år var vi da mestre i Sønderjylland og kom til DM indenfor DSGI.

mvh Ole

Christian Konstmann Autzen

Hej Ole

Du kan have ret i gniderier - men det kunne foreningen jo så også lade være med, og så undlade at give tilskud til et mindretal, bare for at få dem, som lokkemad, med i den fortsættende forening. Men det er så bestyrelsens afgørelse - og de rokker sig næppe nogensinde. Hjemmesiden skulle vel så absolut ændres - vel for at slette DIS-Danmarks spor så godt som muligt.

Fagforeninger kan opdele i, om man ønsker at støtte politiske foreninger eller ikke; - det samme kunne Danske Slægtsforskere vel også prøve, selv om det totalt set ikke vil ændre noget økonomisk.

Jeg er født i 1946 - og vi har så næppe mødt hinanden på fodboldbanen. I Skærbæk havde vi et godt juniorhold, og det fortsatte så op i ynglingerækken (B-rækken). Efter ynglingetiden stoppede jeg faktisk med at spille fodbold; arbejde samt andre interesser kom ind i billedet.

Mange hilsener
Christian

Min slægt: Autzen, Konstmann, Nansen, Hegelund, Sønberg, Matzen, Schmidt, Kruse, Wolf. Min hustru's slægt: Mærsk, Fogh, Møller, Hark, Lund, Aaskou, Blom, Dethlefsen, Beyer, Troels Winther.