Handler med ejendom i Nørup sogn, Tørrild herred, Vejle amt

Startet af Steen Mørcholdt Sørensen, 29 Okt 2022 - 19:19

Forrige emne - Næste emne

Steen Mørcholdt Sørensen

Jeg arbejder med en bestemt ejendom i Nørup sogn, Vejle amt. Jeg kan følge handlerne fra 1908 til 1927 (realreg. og skøde-pantprotokollerne) samt beboerne (folketællingerne) indtil 1940. Jeg kan derfra ikke komme videre med oplysninger om, hvem der overtager og bebor ejendommen. Jeg har været i tingbogen for Vejle Retskreds, men den springer frem til 1990érne, og jeg har intet i den mellemliggende periode. Hvor er borgerne registret i periode 1940 og frem? Hvor finder jeg ejendomshandlerne, når de ikke er i tingbogen for Vejle Retskreds?

Kurt Dahl

Du skriver at du har været i tingbogen for Vejle Retskreds, og at den springer frem til 1990. På det tingbogsblad hvor du fandt ejendommen, står der noget om at tingbogsbladet er omskrevet? Er det tilfældet, så skal du søge efter omskrevne tingbogsblade i Daisy. Måske er du heldig at det er kommet online.
Venlig hilsen

Kurt Dahl

Steen Mørcholdt Sørensen

Tak Kurt.
Der står faktisk, at det er omskrevet:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=538242#538242,9376325
Omskrivningen har fundet sted 23.9.91, men så vidt jeg kan se, er der kun tale om en periode fra 1981 - 1984, når jeg finder omskrivningen under vejle civilret og omskrevne. J
eg mangler stadig perioden fra 1940 til 1981, som jeg har problemer med at finde.


Kurt Dahl

Du kan ikke vurdere årstallene (1981-1984) ud fra det der står i registraturen. Du skal ind og se det enkelte omskrevne tingbogsblad.
Venlig hilsen

Kurt Dahl

Kurt Dahl

Jeg kan se, at det omskrivningsår du søger ikke findes i registraturen. Der er i øjeblikket følgende omskrivningsår - "1981-1984", "1974-1980" og "1985-1990"
Jeg vil foreslå at du kontakter Rigsarkivet for at høre hvor du kan finde de omskrevne tingbogsblade der er omskrevet i 1991.
Venlig hilsen

Kurt Dahl

Steen Mørcholdt Sørensen

Det vil jeg gøre. Mange tak for din hjælpsomhed og god søndag!

Britta Hansen

Log på Tinglysning.dk og 'Forespørg i fast ejendom'. Så kan du i indskannet akt se skødet til nuværende ejer tinglyst 24. maj 1991.
På en deklaration lyst 7. november 1883 (#3) på ejendommen kan du se navnet på en tidligere ejer.
Venlig hilsen
Britta Hansen

britta.hansen12@gmail.com

Steen Mørcholdt Sørensen

Tak, Britta.
Jeg kan se den nuværende ejer i tinglysning.dk, men hvor har du fundet deklarationen fra 1883?
Vh Steen.

Britta Hansen

#8
Som jeg skriver, skal du logge på.
Venlig hilsen
Britta Hansen

britta.hansen12@gmail.com

Steen Mørcholdt Sørensen

Kunne ikke rigtig forstå det med 7.11.1883. Tror du mener 1983, for den deklaration findes i ejendommens tinglysning. men tak for tippet.