Håber på hjælp til tydning af kort tekst !

Startet af Steffen Saabye, 01 Okt 2022 - 08:54

Forrige emne - Næste emne

Steffen Saabye

Med et gl. maleri, tidl. på godset Uhlenhorst nord for Hamburg, fulgte en stump papir med en kort tekst. Jeg kan kun læse 2. linie: "Ruhe in Egipten". Det passer på maleriets motiv. Men hvad står der i 1. linie ? Håber på hjælp !

Ole Westermann

Her synes alt håb ude for noget pålideligt !

mvh Ole

Lennarth Nielsen

hei,

det kunne måske undersøges nærmere med en såkaldt multispektral fotografering, men det er mig bekendt ikke just alment tilgængeligt. Der er en artikel om teknikken her (kræver abonnement, men det kan laves i 30 dage gratis):
https://ing.dk/artikel/usynligt-lys-afsloerer-vores-skjulte-historie-bag-misfarvninger-svamp-overstregninger-260789

Hav en god dag :)

Mvh. Lennarth

John Damm Sørensen

Kunne det være beskrivelsen af dette kunstværk:
Die anbetung der Könige
Die verkündigung Mariæ
Die ruhe in Egipt

Hilsen
John

Steffen Saabye

Tak for de gode svar. Jeg gætter på, at teksten er tysk el. italiensk. Muligvis kunstnerens navn og så ville en tydning jo være særlig interessant.

Steffen Saabye

Jeg er kommet frem til denne mulige læsning: "Lud. Carracci". Det kunne passe på Ludovico Carracci (1555-1619). Man ser både stavemåden Lodovico og Ludovico. Dermed ikke sagt, at han med sikkerhed er kunstneren bag maleriet. Megen kunst er i tidens løb tillagt forkerte kunstnere. Hvis nogen mener, at jeg er på galt spor - fordi de har et bedre forslag - så hører jeg gerne herom !