Slægtsnavnet ”Ejet” / ”Eiet” / ”Eyet” / ”Ejede” m.fl. i Kettrup Sogn, Han Herred

Startet af Erik Bjerre Fisker, 19 Sep 2022 - 23:01

Forrige emne - Næste emne

Erik Bjerre Fisker

Hej

I Kettrup Sogn er jeg stødt på flere personer med slægtsnavnet "Ejet" / "Eiet" / "Eyet" / "Ejede" og flere andre stavemåder, og nogle af dem kan bekræftes som familie med hinanden. Måske kan det tænkes, at de alle er i familie med hinanden?

Jeg vil gerne høre, om der er nogle, der kender til denne familie, og som måske kan supplere med yderligere oplysninger.

I et skifte fra 8/6-1779 i Aalborghus Amt skifteprotokoller ses:

- 617 Peder Christensen Kørup i Korsholm i Kettrup sogn. 8.6.1779, fol.285B.
E: Maren Pedersdatter. LV: Christoffer Frederik Pedersen i Gøttrup. B:
1) Christen Pedersen 10
2) Anne Kirstine Pedersdatter 7
3) Peder Pedersen 4.
FM: morbror Anders Pedersen i Siggård [i Kettrup sogn].
Desuden nævnes at afdøde har 2 brødre i Norge.

Af de tre børn er kun Peder fundet døbt i Kettrup Sogn (18/9-1774). Her omtales forældrene som Peder Korsholm og Maren Ejede. Den 22/10-1765 blev en Peder Christensen og Maren Pedersdatter gift i Kettrup Kirke. Er dette forældrene? I skiftet nævnes børnenes morbror Anders Pedersen i Siggaard. Han bliver oftest kaldt Andes Pedersen Siggaard eller Anders Siggaard, men da han fæstede Siggaard den 22/4-1757, stod han nævnt som Anders Pedersen Ejet. Her har vi altså to søskende Maren Pedersdatter Ejede og Anders Pedersen Ejet – foruden at der er to brødre i Norge.

Den 26/6-1774 blev der i Kettrup Kirke døbt et uægte barn Hans Christian. Moderen hed Maren Ejede, men kan naturligvis ikke være den samme som ovenstående Maren Pedersdatter Ejede, da der kun er tre måneder imellem deres børns dåb.

Den 30/7-1752 blev Else Berthelsdatters uægte tvillinger i Vejrmøllen Berthel og Birgitte døbt i Kettrup Kirke. Faddere var Kirsten Pedersdatter på Holmen, Gertrud Pedersdatter i Husby, Maren Eyed og søster Anne, Anders Rim, Jens Krag, Jep Pedersen, Christen Eyed og broder Anders. Sidstnævnte er måske Anders Pedersen Ejet/Siggaard.

Den 19/4-1744 nævnes Anne Eiede i Nørgaard som fadder.

Den 18/7-1745 blev Christen Eyet og Bente Bertelsdatter trolovet i Kettrup Sogn
Den 12/9-1745 blev Christen Ejed og Bente Bertelsdatters søn Jens døbt i Kettrup Kirke, fadder: Anne Jensdatter Ejed
Den 9/7-1747 blev Christen Eyed og Benthe Berthelsdatters datter Maren døbt i Kettrup Kirke
Er Anne Jensdatter Ejed den samme som den ovennævnte Anne, der var søster til Maren Eyed? I så fald er denne Maren Eyed formodentlig ikke Maren Pedersdatter Ejede, men måske den Maren Ejede, der fik et uægte barn den 26/6-1774.
Christen Ejed og Bente Bertelsdatters første søn hed Jens, og det kunne måske indikere, at Christen Ejed hed Jensen og havde sin søster Anne Jensdatter Ejed med som fadder. I så fald er han nok ikke bror til Anders Pedersen Ejet/Siggaard.

Den 16/5-1751 nævnes Christen Eyed som fadder

I 1758 blev Christen Ejet i Vejrmøllen begravet

I 1756 blev Anne Eyeds slegfreddatter Mette begravet. Det må være Anne Christensdatter på Holmen, hvis uægte datter Mette blev døbt den 21/3 samme år. Det må altså være en anden Anne Eyed end den ovennævnte Anne Jensdatter Ejed.

Den 13/12-1761 var Maren Ejet og Peder Kjærup faddere

Den 5/8-1762 var Maren Ejet fadder

Den 24/9-1758 blev Anders Pedersen (i Siggaard) og Dorthe Madsdatters datter Mette døbt, fadder: Maren Ejet
Den 15/3-1761 blev Anders Sigaard og kones datter Kirsten døbt, fadder: Maren Ejet og Peder Kjærup (som var gift med Maren Pedersdatter Ejede)
Den 12/6-1763 blev Anders Sigaard og kones søn Christen døbt, faddere: Maren Ejet

Nogle gange nævnes Aagaards Eye i kirkebogen i forbindelse med fadderlister:
den 22/5-1729 en fadder Johanne Jacobsdatter i Aagaards Eye
den 19/2-1730 en fadder Anne Nielsdatter i Aagaards Eye
den 17/11-1737 en fadder Laurits Smed i Aagaards Eye
Foruden:
Den 6/1-1737 nævnes Anne Mortensdatter i Eyet som fadder.

Det ser altså ud til, at stednavnet Eye eller Eyet forekommer i Kettrup Sogn. Men hvis de forskellige personers navn skulle stamme herfra, kan man undre sig over, at det ikke har været muligt at finde nogle af dem døbt i Kettrup Kirke.

En anden tanke er, om slægten/slægterne skulle komme fra Norge. Det ses, at der er nævnt to brødre i Norge i forbindelse med skiftet fra 1779. Desuden findes navnet også i Norge.

Det er ikke lykkedes mig at få særlig meget styr på sammenhængen mellem disse personer, jeg her har oplistet, så jeg håber, at nogen derude har kendskab til nogle af dem og kan komme med supplerende oplysninger.

Venlig hilsen
Erik

Lillian Larsen

Kære Erik

Jeg er her endnu !!!
Når Peder kaldes Korsholm er han måske fra Gøttrup Sogn -har du undersøgt det?
Eje navnet er her stadig -tænk på Thomas Eje
Mange hilsner
Lillian

Erik Bjerre Fisker

Kære Lillian

Dejligt at høre fra dig.

Jeg har endnu ikke undersøgt, om Peder Korsholm er fra Gøttrup Sogn, og om der er flere familie-relationer at finde her, men det vil jeg gøre.

Det er Anders Pedersen Ejet/Siggaard, jeg stammer fra, og her har jeg undersøgt rigtig mange steder uden held, men da jeg efterhånden stødte på flere andre personer med navnet Ejet (i forskellige udgaver), og der samtidig var et skifte efter hans søster, hvor han er nævnt, tænkte jeg, at jeg måske kunne finde noget gennem dem. Men det er ikke lykkedes endnu. Jeg må prøve at trævle kirkebogen for Gøttrup Sogn igennem og se, om det skulle give nogle resultater.

Og jo, jeg har også tænkt på, om ikke Thomas Eje kunne stamme fra samme slægt.

Mange hilsner
Erik

K. Thidemann

Kære Erik

Måske ikke lige dét du spørger om.
Mvh
KETTY
Aalborg


691 Maren Pedersdatter i Korsholm [i Kettrup sogn]. 17.6.1782, fol.176B.
E: Christen Lauridsen Korsholm. B:
1) Christen Pedersen 12
2) Anne Kirstine Pedersdatter 9
3) Peder Pedersen 6.
FM: *** morbror Anders Pedersen i Siggård [i Kettrup sogn].
mvh K.Thidemann 9000

Lillian Larsen

Kære Erik
Rønn Christensens afskrifter af jordebøger fra 1660 til 1770
Aagaard 1737 -et gadehus Mette Eyet - hun betaler gæsteri af Præstegaarden
Aagaard 1770 Siggaard Anders Pedersen Eyet
Rønns skrift er svær at læse -måske har jeg overset noget.
oplyser fæstebrevet hvor AP  kommer fra?
MVH
Lillian

K. Thidemann

Citat fra: K. Thidemann Dato 23 Sep 2022 - 22:03
Kære Erik

Måske ikke lige dét du spørger om.
Mvh
KETTY
Aalborg


691 Maren Pedersdatter i Korsholm [i Kettrup sogn]. 17.6.1782, fol.176B.
E: Christen Lauridsen Korsholm. B:
1) Christen Pedersen 12
2) Anne Kirstine Pedersdatter 9
3) Peder Pedersen 6.
FM: *** morbror Anders Pedersen i Siggård [i Kettrup sogn].


Maren viet anden gang 1780 i Kettrup venstre side
enkemand Christen Larsen og enken Maren Pedersdatter af Korsholm
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=165475#165475,27795540

Kettrup sogn, Vester Han Herred, Thisted amt 1773 - 1804, NY AO opslag 56 venstre side mf
1782 døde
Dom Trinitatis Begravet Christen Kors-
holms Kone. Æt 50
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=165475#165475,27795519

Ålborghus Åstrup mf amter 1780 - 1784 Book 10 fol 176bopslag 184
Skiftet efter ovennævnte
Christen Larsens Korsholms afgangne Hustru
Maren Pedersdatter
broder Anders Pedersen i Siegaard
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=192040#192040,32215731
-----

Thisted, Vester Han, Kettrup, Kiettrup Bye, , 27, FT-1787, B2964
Anders Pedersen    60     Gift     hosbonde     gaardmand      
Dorthe Madsdatter     65     Gift     madmoder           
Mads Andersen     21     Ugift     barn af sidste ægteskab           
Peder Andersen     17     Ugift     barn af sidste ægteskab           
Kirsten Andersdatter     25     Ugift     barn af sidste ægteskab           
Christen Nielsen     6     Ugift     tienende           
Maren Christensdatter     12     Ugift     tienende 
mvh K.Thidemann 9000

K. Thidemann

Citat fra: Erik Bjerre Fisker Dato 19 Sep 2022 - 23:01

I et skifte fra 8/6-1779 i Aalborghus Amt skifteprotokoller ses:

- 617 Peder Christensen Kørup i Korsholm i Kettrup sogn. 8.6.1779, fol.285B.
E: Maren Pedersdatter. LV: Christoffer Frederik Pedersen i Gøttrup. B:
1) Christen Pedersen 10
2) Anne Kirstine Pedersdatter 7
3) Peder Pedersen 4.
FM: morbror Anders Pedersen i Siggård [i Kettrup sogn].
Desuden nævnes at afdøde har 2 brødre i Norge.


Her er skifte efter Maren Pedersdatters første mand der jo var selvejer (siden han står under amtet) - måske giver det noget  :)

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=192037#192037,32215248

Thisted, Vester Han, Gøttrup, Heden, , 1, FT-1787, B2962
Navn:    Alder:    Status:    Stilling i familien:    Erhverv:    Fødested:
Christen Christensen     40     Gift     hosbonde     gaardmand      
Maren Jensdatter     50     Gift     madmoder           
Jens Christ. Christensen     7     Ugift     deres barn           
Ole Christensen     4     Ugift     deres barn           
Johanne Christensdatter     1     Ugift     deres barn           
Jens Justsen     76     Gift     konens fader           
Johanne Christensdatter     77     Gift     hans kone           
Maren Jensdatter     17     Ugift     tienestepige 
-----

Thisted, Vester Han, Gøttrup, Giøttrup Bye, , 18, FT-1787, B2962
Navn:    Alder:    Status:    Stilling i familien:    Erhverv:    Fødested:
Niels Jacobsen     52     Gift     hosbonde     gaardmand      
Else Knudsdatter     54     Gift     madmoder           
Jens Nielsen     18     Ugift     deres søn           
Mariane Christensdatter     18     Ugift     tienestefolk           
Jesper Jensen     13     Ugift     tienestefolk 
mvh K.Thidemann 9000

K. Thidemann


Mon ikke det er en bror til Maren Pedersdatter og Anders Sigaard, der får barn her
1766 jeg mener vi her er i Gøttrup sogn venstre side
No 7) 15 Jun Jens Ejets og Kones Barn. Peder. Fadd Maren Pedersdatter, Anders
Sigaard, Per Kærup .
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=509243#509243,27408171
-----

1767 højre side nederst
No 12) 11 Oct Pedere Kiærups og Maren Peders. barn Dani-
el. Fadd Præstenskone, Jens Pedersen, Xten Pind
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=509243#509243,27408171
-----
1769 højre side
No 5) 30 Ap Peder Kiærups og Maren Pedersdatters barn
Christen
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=509243#509243,27408172


mvh K.Thidemann 9000

K. Thidemann

Er det ikke Peder Christensen Kørup der har 2 brødre i Norge ❓
Jeg forstår du (Erik) mener de hører til Ayes søskende.
mvh K.Thidemann 9000

Lindy Kirkensgaard Kær

Til Lillian
Da Anders Pedersen Ejet 1757 fæstede Sigaard, giftede han sig med Christen Sørensen Sverrigs enke Dorthe Madsdatter, men desværre står der ikke hvor han kommer fra!
https://www.wadschier.dk/arkivalie/%C3%A5g%C3%A5rd-godsarkiv-f%C3%A6steprotokol-1677-1719-1832/2215/84/
Hvor er deres vielse?
P.S. Niels og Thomas Ejes far Poul blev født 1926 i Fjerritslev.
Med Venlig Hilsen
Lindy Kirkensgaard Kær
Suldrup - Himmerland

Erik Bjerre Fisker

Kære Alle

Tusind tak for de mange tilbagemeldinger.

Til Lillian
Tak for oplysningen om Anders Pedersen Eyet i Siggaard i 1770. Det var fint også at se ham nævnt med "Eyet" på det tidspunkt. Ellers kendte jeg det kun fra fæstebrevet fra 1757, som Lindy rigtig nok skriver desværre ikke indeholder oplysninger om, hvor han kommer fra. Hvordan Mette Eyet så passer ind, må tiden vise. Og ja, Rønn Christensens skrift er nogle gange mere vanskelig end gotisk håndskrift.

Til Ketty
Først må jeg lige sige, at du har fuldstændig ret i, at det er Peder Christensen Kørup, der har to brødre i Norge - jeg må lære at læse indenad  ;)
Ud fra oplysningerne i kirkebogen virker det meget sandsynligt, at Jens Ejet er bror til Maren Pedersdatter Ejet og Anders Pedersen Ejet. Sønnen hedder Peder og kan være opkaldt efter Jens Ejets far. Ved Peder Kjærup og Maren Pedersdatters søn Daniels dåb ses en Jens Pedersen som fadder, og det er jo nok samme person som Jens Ejet.
Derudover blev dåben til Christen Pedersen, der i skiftet fra 1779 var 10 år, fundet.
Og tak for de originale skifter efter Peder Christensen Kørup og Maren Pedersdatter. Dem ville jeg selv have fundet frem, men var ikke nået dertil endnu. Her kan jeg se, at der står, at Maren Pedersdatters børns nærmeste slægtning i landet er Anders Pedersen i Siggaard, hvilket så kan undre, hvis Jens Ejet også er en bror. Jeg har ikke fundet Jens Ejet død før 1779 i Gøttrup Sogn, hvilket ellers kunne have været en forklaring. Måske er han ikke en bror alligevel ?

Til Lindy
Jeg har ikke fundet Anders Pedersen Ejet/Siggaard og Dorthe Madsdatters vielse, og det kan undre, da de egentlig burde have været viet i Kettrup Kirke.

Der er i hvert fald endnu en del at gå videre med.

Mange hilsner
Erik

Lillian Larsen

Kære Erik

Vær opmærksom på at Erik Brejl har læst forkert -jeg mener der skal stå Kiærup.
I Tømmerby sogn er der en lokalitet med dette navn
Har ikke undersøgt det nærmere.
MVH
Lillian

Erik Bjerre Fisker

Kære Lillian

Beklager min sene tilbagemelding, men travlheden stjal lige noget af min tid.

Jeg har været helt opmærksom på Kjærup i Tømmerby Sogn og har også været i kirkebogen der, men desværre uden at finde noget. Peder Christensen Kjærup var 52 år, da han døde i 1779 og dermed sandsynligvis født o. 1727. Kirkebogen begynder først igen i 1728, så hans dåb kan være gået tabt. Jeg har heller ikke kunnet finde en vielse mellem ham og Maren Pedersdatter Ejet.

Stavemåden Kørup i stedet for Kiærup/Kjærup har Brejl nok valgt, da der i det originale skifte står Kiörup (som jeg læser det), mens der i kirkebogen i Kettrup står Kiærup/Kjærup. Jeg hælder selv mest til, at hans rette navn er Kiærup/Kjærup, og at det nok stammer fra Tømmerby Sogn.

Mange hilsner
Erik