Problemer med overførsel af gedcom til Windows 11

Startet af Niels Jensen, 12 Sep 2022 - 12:11

Forrige emne - Næste emne

Niels Jensen

Mon nogen kan hjælpe mig i gang. Jeg har lavet en gedcom fil og sendt den på en mail til min søn som så har sendt den tilbage til mig men jeg kan ikke installere den. Jeg har 15000 navne så det er meget vigtigt at få dem overført-

MVH
Niels

Hans Chr. Baagøe

Windows 11 er et styresystem til computere, hvorimod GEDcom er et udvekslingsformat til slægtsforskning, udviklet af mormonkirken.

Du skal have installeret et slægtsforskningsprogram på din PC, så du kan importere GEDcom-filen i programmet.

Det bedste du kan gøre, er at installere den nyeste udgave af det program, du har licens til, som du benyttede på din gamle PC, på din nye PC. Så vil næsten alt være "som ved det gamle" på din nye PC, når du får importeret din GEDcom-fil.

Du skal være opmærksom på, hvis du har billeder og andre dokumenter tilknyttet personerne i dine slægtsdata, så skal disse formodentligt kopieres særskilt. Det kan give en ekstra udfordring, for mappestrukturen i Windows11 kan være forskellig fra strukturen på din gamle PC. Det er typisk brugernavn og adgang til programmerne, der giver variationerne.

Når du fortæller hvilket program, du benytter, er det nemmere for relevante hjælpere at give mere konkret hjælp. Det gælder især med hensyn til billeder og dokumenter.

Venlig hilsen
Hans Chr. Baagøe


Niels Jensen

Jeg har det gamle program på min nye pc men jeg kan ikke installere en gedcom fil fra det gamle program-

Mvh
Niels

Hans Chr. Baagøe

Du skal finde Import-muligheden i dit slægtsforskningsprogram. Den ligger formodentlig enten under "Filer" eller under "Værktøjer".

Når du har fundet og valgt "Import", skal du udpege den GEDcom-fil, du vil importere. Du skal bruge guiden i slægtsforskningsprogrammet til at udpege filen.

Nogle programmer kan selv søge efter GEDcom-filer, andre skal have filen udpeget. Sørg for at have GEDcom-filen gemt et sted, hvor du selv kan finde den! Benyt f.eks. mappen "Overførsler".

Slægtsforskningsprogrammet søger ikke efter filen blandt vedhæftninger til emails! Den vedhæftede fil skal derfor gemmes lokalt.

Venlig hilsen
Hans Chr. Baagøe

Anne Marie Holck

Citat fra: Niels Jensen Dato 12 Sep 2022 - 13:45
Jeg har det gamle program på min nye pc men jeg kan ikke installere en gedcom fil fra det gamle program-

Mvh
Niels

Hvilket program bruger du?

Niels Jensen

Jeg har løst det, det hele virker igen, heldigivis. Mange tak for hjælpen.

MVH
Niels