Opslag hos Familysearch

Startet af Bente Frilund Gjørup, 24 Aug 2022 - 16:27

Forrige emne - Næste emne

Bente Frilund Gjørup

Jeg ved ikke hvilket Forum jeg skal prøve at finde detaljer om denne herre i. Det er åbenbart noget man skal på et eller andet Familysearch arkiv/ være medlem af? Jeg har fundet oplysningerne på Familysearch hjemmeside. Der er ydeligere 2 pdf filer som jeg tror er samme person. Jeg ved godt at der er andre Hans Nissen Frilund/Frieland osv men det er ham her er interessant for mig fordi han kan måske bekræfte eller afkræfte en historie min mormor fortalte mig for et halvt århundrede siden.

Bente Wanning

Name   Hans Nissen Frieland
Probate Date   10 May 1944
Probate Place   Llandudno, Caernarfonshire, Wales, United Kingdom
Probate Place (Original)   Llandudno
Death Date   17 Apr 1944
Beneficiary's Name   Lottie Henry
Event Type   Probate
Other People on This Record
Lottie Henry
Venlig hilsen
Bente Wanning 
Hjørring amt <Skæve<Voer<Astrup<Åsted sogne
Hals Arkiv 9370
Medlem af DS Danmark -

Bente Frilund Gjørup

Tak for at prøve at hjælpe Bente.  Jeg tror også den du henviser til kan være min.

Det jeg har brug for er at se originalkilden. Trykker jeg på vis billedefår jeg denne besked:



Billede tilgængeligt
For at se disse billeder, må du gøre et af følgende:
Få adgang til siden på et slægtshistorisk center.
Det er måske muligt at se dette billede ved at besøge en af vores partneres sider, eller den juridiske indehaver af optegnelserne (gebyrer kan forekomme).


Nu har jeg ikke mulighed for at komme fysisk på et Slægtshistorisk Center. Egentlig var jeg slet ikke klar over om de stadig eksisterede.  Der er endnu en oplysning på Familysearch hjemmeside der kan være samme Hans.

John Damm Sørensen

Det ser for mig ud som om, der er tale om arkivalier fra UK National Archives.
De har et samarbejde med findmypast.co.uk, som man skal betale for at bruge.
https://www.nationalarchives.gov.uk/help-with-your-research/research-guides/prisoners-of-war-selected-records-1715-1945/

Hilsen
John

Bente Frilund Gjørup

Okay. Det vil jeg kigge nærmere på. Tak for hjælpen John.

Hans Chr. Baagøe

Jeg ved ikke, om dette er den samme Hans Nissen Frilund:
https://www.familysearch.org/ark:/61903/1:1:6FWY-9H8F

Men ham her har været krigsfange under 1. verdenskrig. Det skulle være muligt at se scanningen på et Slægtshistorisk Center.

Jeg har prøvet med en generel søgning for at finde fødeår og -sted for ham, du søger oplysninger om. Ham der kom nærmest på 1878 er ham her, født i Skrydstrup i 1880:
https://www.danishfamilysearch.dk/churchbook/sogn327/churchlisting21026/opslag4228592

Hvis det er ham, du søger, så rejste han med familien til Amerika i 1885:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=19857960#262458,49127292

Venlig hilsen
Hans Chr. Baagøe

Bente Frilund Gjørup

Kære Hans

Tak for hjælpen. Det er krigsfangen jeg er interesseret i. Ham fra Skrydstrup har jeg luret lidt på og kan ikke udelukke at han senere er taget til England, men så er han ikke min. Baggrunden er at min mor fortalte at hun havde en morbror i USA. Som helt ung pige var jeg på besøg hos mormor der ikke var særlig meddelsom ("Hvorfor vil du dog vide det!") Men hun sagde dog at hun mente det var England og ikke USA. Så derfor er den engelske Hans jo bestemt en nærmere undersøgelse værd.

Mvh

Bente

Hans Chr. Baagøe

Kære Bente

Hvis du kender fødesognet og nogenlunde hvornår han er født, kan du, hvis han er født i Sønderjylland, finde ham i de alfabetiske lister.

Hvis han har været krigsfange i England, så er han med stor sandsynlighed født i Sønderjylland.

Det må næsten være ham her, der har været krigsfange (Alfabetisk liste, Halk):
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=19857960#262455,49126328
Dåb nederst til højre (Halk sogn):
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=22019231#450652,80740727

Det undrer mig lidt, at der har været en Hans Nissen Frilund som krigsfange i England i begge verdenskrige. Kan det andet ophold i England have været årsagen til, at din mormor ikke ville snakke om det?

Venlig hilsen
Hans Chr. Baagøe

Bente Frilund Gjørup

Kære Hans

Ja, begge de opslag er min Hans. Jeg havde fødslen men ikke opslaget fra den alfabetiske liste så tusind tak for det.
Jeg ved ikke hvorfor mormor var lidt afvisende. Min spontane tanke var at den kære Hans (hvis det altså er ham i England) havde været for tyskvenlig, vi er jo i Sønderjylland. Men på den anden side var en søster (muligvis endda to) gift med en tysk mand og der eksisterer et billede af søster med mand på besøg hos mine morforældre, så helt tyskafvisende har man jo ikke været. Jeg så ikke min mormor så tit så måske har jeg bare fanget hende på en dårlig dag.



mvh

Bente

 


Hans Chr. Baagøe

Kære Bente

Det andet ophold som krigsfange i England, tyder på at Hans Nissen Frilund har været frivillig i den tyske hær under 2. verdenskrig.

En af min farfars yngre brødre var så nazi-tro, at han blandt andet forsøgte at føre sag mod USA for at sprede løgne om jødeforfølgelserne og nazisternes terror, lige som han har skrevet nogle bøger om emnerne. Disse bøger er i dag på listen over forbudt litteratur. Under 2. verdenskrig var han frivillig i Waffen-SS og i en periode udstationeret i Shell-huset i København.

Hvis din mormors bror har været lige så fanatisk nazist som min farfars lillebror, så forstår jeg godt, at din mormor kunne finde på at være afvisende. Det var jo ikke alle tyskere, der var fanatiske, så din mormors søsters mand har nok ikke været så tro over for Føreren, og er derfor blevet accepteret.

Venlig hilsen
Hans Chr. Baagøe

Bente Frilund Gjørup

Kære Hans

Tanken om frivilligheden har faktisk strejfet mig. Jeg finder nok aldrig hele historien om den kære Hans (hvis han altså, hvad det absolut er muligt, er min mormors bror.)  Men tak for din hjælp og din interessante historie om din farfars bror.

Mvh.

Bente