Sømand druknet 1874 - hvor?

Startet af Inger Buchard, 23 Aug 2022 - 16:24

Forrige emne - Næste emne

Inger Buchard

I Nordby/Fanø kirkebog er som sidste indførsel 1874 noteret følgende i margin:
Faldt overbord under ...ing i
H...f.. paa Rejse fra Hamburg
til Øvre?guineakysten og druknede
d. 26.11.1874

Det drejer sig om Jes Hansen Jessen, der var styrmand på skib herfra, i.e. Nordby/Fanø
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=400657#400657,74504494

Kan nogen greje, hvad der står i hullerne?

Inger Buchard
Redaktør på DIS-Wiki

Ole Westermann

Faldt overbord under Logning i  - se http://www.jmarcussen.dk/maritim/mart/loggen.html
- det næste ord kan jeg ikke lige greje p.t.

mvh Ole

Inger Buchard

Tak for støtten til en tolkning af første ord, som vi også havde overvejet.
Så må ord nr. to begynde med Hoof... og være hollandsk?? Men Øresundstold-databasen har ikke noteret en havn af det navn, så?

Inger
Redaktør på DIS-Wiki

Ole Westermann

Et skibs hastighed måles kun under sejlads, så det kan næppe være en havn.
Så man skulle tro, at det var et farvand.

Jakob Ramlau

Hvis du googler "Hoofden", faar du Svaret. Det er det Hollandske Navn paa Bugten ved Kanalens Udløb i Nordsøen.

Inger Buchard

Tusind tak, Jacob. Jeg troede simpelt hen ikke på, at jeg læste Hoofden rigtigt - og kunne jo heller ikke finde stedet på kysten syd for Hamborg, eftersom det jo åbenbart er et farvand

Inger Buchard
Redaktør på DIS-Wiki

Ole Westermann

En bugt kan man ikke kalde farvandet mellem Hoek van Holland og Yarmouth.
En bugt skærer sig ind i en landstrækning.

mvh Ole

Inger Buchard

Jeg skulle lige checke og fandt en
Onderzoek van Johan van Veen naar de stromingen en de morfologie in Het Kanaal (oude benaming van "Het Kanaal" is "De Hoofden") en in het Nauw van Calais
Undersøgelse af Johan van Veen om strøninger og morfologi i Kanalen (gammelt navn på Kanalen er "de Hoofden") og i snævringen ved Calais (Pas de Calais)

Inger Buchard
Redaktør på DIS-Wiki