R af DBG

Startet af Inger G. Rasmussen, 01 Sep 2022 - 15:56

Forrige emne - Næste emne

Inger G. Rasmussen

Er det muligt at finde ud af, hvornår og hvorfor en person er blevet Ridder af Dannebrog?
Jeg kunne tænke, at det står i Statstidende.
Det drejer sig om en person f. 1891 + 1980, men jeg har ingen anelse om, hvornår udnævnelsen fandt sted.
Venlig hilsen og tak på forhånd
Inger Rasmussen

Anton Blaabjerg

Udnævnelsesdato står i Hof- og Statskalenderen fra det pågældende år eller året efter og indtil ridderens død. Sværere er bliver det nok at finde indstillingen/begrundelsen. Måske havde han blot udfyldt et offentligt hverv i 25 år - uden fejltrin.  Du er opmærksom på de trykte "billedgallier", der er blevet publiceret med jævne mellemrum?

Inger G. Rasmussen

Tak Anton.
Du har ret, for vedkommende var sognefoged i Ferslev.
Normalt forsker jeg ikke i de højere sociale lag, men vil da gerne lære nyt.
Mvh
Inger

Anne Messmann

Hej Inger,
Du kan skrive til Ordenskapitlet og få en kopi af hans Levnedsbeskrivelse - se her, hvad du skal anføre:
https://www.kongehuset.dk/kongelige-samlinger/levnedsbeskrivelser/

Du får måske også begrundelsen, der i al fald for min anes vedkommende var anført.

Jeg kan varmt anbefale dig at ansøge: jeg fik rigtig mange nye oplysninger om min ane - en 6 siders levnedsbeskrivelse, der til dels også berørte private omstændigheder!

Vh,
Anne
Med venlig hilsen
Anne Messmann

Inger G. Rasmussen

Rigtig spændende. Fint hvor stor hjælp, man kan få her.
Tak skal du have.
Mvh
Inger