Forfatter Emne: Hvor er Kancelliets Brevbøger efter 1660 online, søger opl.13.2.1697, F.Tiedeman  (Læst 306 gange)

Birgit Djurhuus Wendelboe Jeppesen

  • Bruger
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 597
Hej,

Jeg vil gerne bede om hjælp til at finde Kancelliets Brevbøger fra 1697. Jeg har søgt forgæves i Daisy og på AO. Det drejer sig om en oplysning vedrørende Frederik Tiedeman, som er nævnt her:

https://www.olhus.dk/getperson.php?personID=I13434&tree=tree1

Fra Kancelliets Brevbøger - Rigsarkivet:

Jacob From - Materialskriver paa Bremerholm afløst 1697, 13. Februar af Frederik Tiedeman (Jfr. Bb 24a fol. 10)


Venlig hilsen
Birgit Djurhuus

Mikkel Eide Eriksen

  • Medlem
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 5.308
  • Kontakt: mikkel.eriksen@gmail.com
Hej Birgit

Kancelliets brevbøger er normalt fællesbetegnelsen for de såkaldte registre (åbne breve) og tegnelser (lukkede breve til embedsmænd). De er opdelt i landsdele (sjællandske, jyske, osv). Det er kun op til 1660 at de er udgivne på tryk, men hele rækken kan ses på ArkivalierOnline.

Når der er tale om Bremerholm og Antvorskov, burde det jo være de sjællandske der er relevante, men jeg finder hverken Jacob From eller Frederik Tiedeman i navneregistrene:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=272334#272334,51928503 Sjællandske Registre, navneregister 1696–97
https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=268402#268402,50736837 Sjællandske Tegnelser, navneregister (modtagere/embedsmænd) 1696–97
https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=268403#268403,50736879 Sjællandske Tegnelser, navneregister (nævnte personer) 1696–97

Henvisningen Bb synes også at pege på "brevbog", så måske er der tale om en anden arkivserie? Daisy har kun de trykte i den periode:
https://www.sa.dk/daisy/arkivskaber_og_arkivserie_liste?a=kancelli&b=brevb&d=1697&e=1697

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Birgit Djurhuus Wendelboe Jeppesen

  • Bruger
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 597
Hej Mikkel,

Tak for dit forsøg på at hjælpe:-) Det ender dog i en blindgyde, for de sidste udgaver, du linker til, går kun til 1660. Nu har jeg kontaktet Det kgl. Bibliotek for at høre, om de måske har det relevante eksemplar.

Venlig hilsen
Birgit

Mikkel Eide Eriksen

  • Medlem
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 5.308
  • Kontakt: mikkel.eriksen@gmail.com
Hej igen :)

Jeg var vist lidt hurtig i min forklaring. Bogserien "Kancelliets Brevbøger" indeholder afskrifter af Sjællandske/Jyske/mfl. Registre og Tegnelser indtil 1660. Brevbøgerne/registranterne er samlinger af kongebreve opdelt i de nævnte åbne/lukkede samt i landsdele, hvor bogserien så har dem samlede med fællesnavnet "brevbøger". Jeg tror ikke der er planer om en fortsat udgivelse af andre årgange på nuværende tidspunkt (det er et temmelig omfattende materiale).

Vil man se senere årgange, skal man således på ArkivalierOnline:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/other/other-collection/149

Mere præcise links til de sjællandske:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/other/index-creator/149/638/19981257 Sjællandske Registre 1660–99, navneregistre
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/other/index-creator/149/638/19981252 Sjællandske Registre 1660–99, selve brevbøgerne
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/other/index-creator/149/638/19981271 Sjællandske Registre 1660–99, koncepter og indlæg (kladder og bilag)

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/other/index-creator/149/638/19976999 Sjællandske Tegnelser 1660–99, navneregistre
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/other/index-creator/149/638/19976994 Sjællandske Tegnelser 1660–99, selve brevbøgerne
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/other/index-creator/149/638/19977002 Sjællandske Tegnelser 1660–99, koncepter og indlæg

Men som sagt ser jeg ikke navnene i registrene, så der må være tale om en anden serie af brevbøger. Der er bl.a. en "Bog over udsendte kgl. breve" som desværre ikke er online.
https://www.sa.dk/daisy/arkivskaber_liste?a=danske+kancelli&b=&d=1697&e=1697

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Birgit Djurhuus Wendelboe Jeppesen

  • Bruger
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 597
Tak, Mikkel, for din ihærdighed :) Jeg har nu skrevet til Det kgl. Bibliotek og afventer svar derfra. Jeg vil oplyse dem om dit forslag om Bog om udsendte kgl. breve.

Venlig hilsen
Birgit