Man havde pligt til at bruge sognepræsten i det sogn, man boede i, men man kunne få tilladelse til at benytte en anden præst.
Jeg har et tilfælde blandt mine aner, hvor det blev tilladt at bruge en anden præst end sognepræsten til en vielse. Her var årsagen, at den "fremmede" præst var brudgommens bror. Så vidt jeg husker, skulle der betales en kompensation til den lokale sognepræst for at få tilladelsen.