Oprindelsen til brug af tilnavnet HVID på Djursland?

Startet af Svend G. Hvid, 29 Jul 2022 - 12:13

Forrige emne - Næste emne

Svend G. Hvid

Jeg fandt ikke et forum der umiddelbart matcher hvad jeg her søger, informationer om, så jeg prøver dette forum :)

Min oldemor Kristiane Ramusdatter Hvid (1877-1950) var født i Strands by, Vistoft sogn, Mols herred i tidl. Randers amt og jeg har kunnet følge brugen af tilnavnet Hvid i slægten tilbage til mine tip-tip-tip-tip-oldeforældre tidligt på 1700-tallet, alle boende på denne egn.  I familien hedder det sig at navnet Hvid er efter en adelsslægt på Djursland. Om det kan have noget på sig, har jeg prøvet at finde belæg for.

Brugen af tilnavnet Hvid på Mols bekræftes af "Dansk Navneskik, Betænkning afgiven af den af Justitsministeriet den 4. Maj 1898 nedsatte Kommission" s. 72-74, hvoraf det bl.a. fremgår:
"Djurslands Navneforhold høre kendeligt sammen med Samsøs og Kattegatsørnes. Fra den almindelige jydske Navneskik adskille de sig ved, at Stednavne kun spille en ganske underordnet Rolle, og at andre Tilnavne — ligesom paa Samsø — ikke arves med Stederne, men kun med Slægten.
(...) For at faa en Forestilling om Tilnavnenes Alder have vi undersøgt et Par Skattelister fra Kalø Len [Der fra 1300-tallet til 1662 omfattende det meste af Djursland]  1573 og 1655 og sammenlignet dem med de nyere Meddelelser (...) 11 Navne viste sig allerede for over 300 Aar siden at være gængse der paa Egnen: Bille, Blok, Dam, Don, Hvid, Krog, Møller, Præst, Smed, Stokholm (...) Som Hovedresultat af Sammenligningen fremgik, at der i Tiden omkring 1600 fandtes en stor Kærne af kraftige, gamle Tilnavne (...) man har beholdt de fra fjærne Forfædre nedarvede Navne, hvis Betydning ofte var uforstaaelig.
(...) Disse, saa vel som de gamle Mandsnavne, man senere har anvendt, have i høj Grad Præg af at være virkelige Navne (...) Den eneste kendelige Modernisering i Egnens Navneskik er, at nu [1898] ikke blot Børnene kaldes med deres Faders Tilnavn uforandret, men ogsaa Konerne med deres Mænds (...) de føles mere som Familiens Ejendom, ikke blot som Husfaderens personlige Kendetegn.
Brugen af de paa Døbesedlerne skrevne Efternavne [typisk patronymer] synes at møde sej Modstand i Befolkningens Navneskik (...) ,,Hvad der end staar i Kirkebogen, ere de paagældende Tilnavne eneraadende i daglig Tale, ogsaa for de yngste."

Af "Danmarks Adels Aarbog 2009-2011" s. 525-646 fremgår en omfattende Efterslægtstavle for Skjalm Hvide. Her følger enkelte uddrag af teksten, der omhandler Hvideslægten i Jylland.
s.536: "Skjalm Hvide omtales af Saxo som sjællænder, og slægtens særlige tilhør til Alsted herred [Sorø og Sorø Kloster] er uomtvistelig (...) Derimod var slægtens tilstedeværelse i Jylland sporadisk, men betydende. Der var to ægteskaber af betydning, der flyttede Hvide-sfæren vestpå. Den første var Ingerd Pedersdatters ægteskab med den jyske stormand Vagn, vel i årene omkring 1150. Af deres sønner blev de to biskopper af Århus og alle var formentlig jyske godsejere af et vist format. Mere end hundrede år efter blev Uffe Nielsens datter gift med den djurslandske stormand og marsk, Stig Andersen. Parrets efterslægt blev både dominerende på Djursland og som nævnt betydende i dansk rigspolitik".

s.540: "(...) Langt den overvejende del af det lidt, der kendes til slægtens gods i Jylland, stammer fra den indgiftede Vagn, gift med Skjalm Hvides datterdatter. Godset kendes gennem hans sønner, især Århusbispen Peder, men det kan ikke følges flere slægtled ned. Der er især tale om gods nær Aarhus og på Djursland, men også på Rømø. Ellers kendes der ikke Hvidegods af nogen betydning før med den indgiftede Stig Andersens efterkommeres gods på Djursland (anden halvdel af 1300-tallet)".

Af "danskeherregaarde.dk" fremgår følgende om gods ejet af slægten Hvide i Jylland, såkaldet Hvidegods:

Møllerup Gods
[Beliggende i Fedballe sogn, Djurs Sønder herred, tidl. Randers amt. Fedballe sogn grænser mod syd til Agri sogn i Mols herred].
Ejerhistorie: Det første Møllerup skal efter sigende være bygget af Marsk Stig Andersen Hvide, der døde i 1293. Marsk Stig var en af landets mest magtfulde stormænd og blev i 1275 udnævnt til rigets marsk, dvs. landets militære øverstbefalende.
Hans søn, Stig Andersen, der arvede Møllerup såvel som familiens øvrige godser, blev derimod en fremtrædende stormand under Valdemar Atterdag (1320-1375). Han blev også udnævnt til marsk og gjort ansvarlig for at overdrage Estland til Den tyske Ridderorden.
(...) Stig Andersens søn blev myrdet (formentlig på kongens initiativ) sammen med Niels Bugge og en række andre stormænd i 1359, og det var derfor barnebarnet Anders Ovesen, der arvede Møllerup ved farfarens død i 1369. Ved Anders Ovesens død omkring 1420 arvede datteren, Inge Andersdatter, Møllerup.
Hvideslægten bevarede sin tilknytning til Møllerup indtil 1592, hvor den sidste slægtning til Inge Andersdatter døde.

Høegholm Gods
[Beliggende i Tirstrup sogn, Djurs Sønder herred, tidl. Randers amt]
Ejerhistorie: I 1300-tallet var slægten Hvide i besiddelse af Høegholm, der på daværende tidspunkt hed Bjørnholm. Stig Andersen Hvide [barnebarn til Marsk Stig] nævnes således i 1331 som ejer af gården. Han opførte i de efterfølgende år borgen Bjørnholm, hvorfra han ledede den jyske adels oprør mod kongemagten. (...) Stig Andersen Hvide overdrog Bjørnholm til hans dræbte søn Ove Stigsens to sønner, Jens og Anders Ovesen Hvide. Gården blev således delt mellem de to brødre efter Stig Andersen Hvides død i 1369. I den efterfølgende tid var Bjørnholms ejerforhold kendetegnet ved, at gården var delt på flere hænder. Otte Nielsen Rosenkrantz, der i begyndelsen af 1400-tallet var kommet i besiddelse af Bjørnholm, udkøbte i 1440'erne flere af sine mange medejere til gården (...) Og med det synes Høegholm ikke længer at være i Hvideslægtens eje.

Jeg opsummere:
1/ Mine forfædre fra Mols har i århundreder båret tilnavnet Hvid og mændene har alt overvejende været beskæftiget i jordbruget som gårdmænd og daglejere.
2/ Allerede på 1600-taller fandtes der på egnen en stor kærne af kraftige, gamle tilnavne, hvoraf det ene var Hvid og at "man har beholdt de fra fjærne Forfædre nedarvede Navne, hvis Betydning ofte var uforstaaelig". M.a.o; tilnavnenes oprindelse var glemt.
3/ Hvideslægten var frem til slut 1500-tallet store godsejere på den samme egn og jeg kan med rimelig sandsynlighed antage, at mine forfædre gennem generationer har været fæstebønder under et af Hvideslægtens godser og ved hoveri har tjent det samme sted.

Hypoteser:
A/ Kan brugen af tilnavnet Hvid blandt almuen på Mors skyldes at man har tjent på et af Hvideslægtens godser og har tilegnet sig dette navn?
B/ Kan brugen af tilnavnet Hvid skyldes at godsejen har sat barn på en eller flere af kvinderne i hans tjeneste og at de uægte børn har fået ret til at benytte adelsslægtens navn som tilnavn?

Jeg vil sætte stor pris på informationer der kan belyse dette forhold!

MVH Svend Gausheim Hvid

Mikkel Eide Eriksen

Hej Svend

Det er da bestemt en mulighed, men det bliver jo nok svært at bevise. Har du prøvet lensregnskaberne?

Jeg er selv stødt på tilnavnet i Gilleleje, hvor det ses igennem 3 generationer i 1600-tallet. Det er ikke altid både tilnavn og patronym nævnes, men det sker alligevel ofte nok til at nedenstående kan stykkes sammen.

Peder Hansen Hvid fl. 1588–1645
Jordebog 1588–89
Jordebog 1592–93
Jordebog 1610–43
Pengeskatten til Mortensdag 1620
Pengeskatten til Mortensdag 1621
Pengeskatten til Mortensdag 1622
Pengeskatten til Mortensdag 1622 af Husmænd, Gaardmænd, Fiskere og Drenge
Pengeskatten til Mortensdag 1623
Pengeskatten til Mortensdag 1624
Hovedskatten 1645: enkemand?


Jens Hvid fl. 1627–28
Pengeskatten til de 3 Terminers Skat 1627
Pengeskatten til Nytaarsdag 1628


Hans Pedersen Hvid fl. 1644–54
Landgilde 1644–45
Pengeskatten til Paaske 1645
Hovedskatten 1645: hustru Gyde Pedersdatter?
Landgilde 1646–47
Landgilde 1647–48
Landgilde 1648–49
Landgilde 1649–50
Ortsskatten til Flaadens Udrustning til 1. november 1652
Ortsskatten af Husmænd til Mortensdag 1652
Pengeskatten af Husmænd til Mortensdag 1653
Penge- og Kornskatten til 3 Uger efter Mikkelsdag 1654


Peder Hansen Hvid † ~1679
Jordebog 1650
Ortsskatten til Flaadens Udrustning til 1. november 1652
Ortsskatten af Husmænd til Mortensdag 1652
Pengeskatten af Husmænd til Mortensdag 1653
Penge- og Kornskatten til 3 Uger efter Mikkelsdag 1654
Penge- og Kornskatten til 3 Uger efter Mikkelsdag 1655
Penge- og Kornskatten til 3 Uger efter Mikkelsdag 1656
Ove Juels Regnskab 1660
-- betaler fæstepenge 1661, han overtog efter Hans Pedersen (Hvid) men må have boet der i en 10 år. NB: før dette år blev der ikke opkrævet fæstepenge i Gilleleje.
Extract; øde og forarmede 1677–78
Jordebog 1679
-- skifte 18. maj 1679, 6 sønner i første ægteskab, med ca. fødeår:
---- 1657 Hans
---- 1659 Anders
---- 1661 Jens
---- 1663 Peder
---- 1666 Gudmand
---- 1670 Willum
-- 1 søn med hans enke Kirsten Poulsdatter:
---- 1678 Poul
Jordebog 1686 "Karen Ibsdatter" [sic! er det måske hans første hustrus navn ved en fejl?]
Jordebog 1687 "Laurs Jacobsen"
-- Laurs Jacobsen betaler fæstepenge 1695–96

De 7 sønner bliver ikke så vidt jeg har set omtalt med tilnavnet. Der ses i Erik Reinert Nielsens skifteuddrag fra Kronborg også en Hvid-slægt i Græsted sogn (Tulstrup og Alme) i sidste halvdel af 1600-tallet. De kan formentlig forbindes til Gilleleje-slægten, men hvordan vides ikke.

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Svend G. Hvid


Hej Mikkel og mange tak for dit udførlige svar!

Jeg finder det heller ikke sandsynligt, at det er muligt at finde direkte bevis for benyttelsen af tilnavnet Hvid på Djursland, men måske findes der andre eksempler på, at adelsnavne (eller varianter af disse) er taget i brug af almuen som tilnavne og at man i den sammenhæng fulgte nogle sædvaner eller faste konventioner?

Jeg er nybegynder som slægtsforsker og lige blevet medlem af DS (dette er mit første opslag), har hidtil stort set kun benyttet folketællinger og kirkebøger og er derfor ikke bekendt med lensregnskaberne; hvordan de kan tilgås og hvad de kan give af relevant information? Ud fra hvad du skriver - åbenbart om beskatningsforhold - men måske også om ejerforhold?

Med venlig hilsen
Svend



Mikkel Eide Eriksen

Hej Svend

Velkommen til! :)

Lensregnskaberne (og efter 1660 amts-/rytterdistrikts- ditto) er øvrighedens beregninger over et lens indtægter og udgifter. I sagens natur dækker de kun krongods (altså jord ejet af kongen, ikke af godser) — men gennem tiden har meget jord skiftet hænder, så en gård kan sagtens i perioder skifte mellem at være krongods, ejet af et gods, eller selvejet af bonden.

Særligt interessante for slægtsforskere er jordebogsregnskabernes uvisse indkomster, der for hvert år blandt andet indeholder:
- "stedsmål" = opgørelser over fæsters overtagelse (længere fremme i tiden vil der endda ofte stå om det fx. er en søn, svigersøn, evt. enkens nye mand der overtager gården/huset, om den gamle fæster er død, osv)
- "sagefald" = bøder for diverse forbrydelser
- "lejermål" = uægteskabeligt samkvem
- "førlov" = afgift for at føre arv ud af lenet/amtet

Dertil kommer jordebøgerne (hvor alle gårde og huse opremses med fæsters navn og skyldig afgift, dog ikke altid så nidkært ajourført, jf. Jexlev nedenfor) og ekstraskattemandtallerne (navnelister over dem der har betalt diverse skatter). Jordebogsregnskaberne er nogen gange ført sammen med kontributionsregnskaberne, som også i sig selv kan være interessante.


Det er et omfattende materiale som kræver en del timer at gøre sig bekendt med (og en del øvelse at læse skriften!), men jeg har fundet det meget givende og har kunnet føje adskillige generationer til mit stamtræ. Disse artikler har hjulpet mig (med link til PDF):

Thomas B. Bang, Lensregnskaberne og deres Benyttelse som historisk Kilde (Fortid og Nutid, 1916)
-- https://tidsskrift.dk/fortidognutid/article/view/115725
Claus Rafner, Fæstegårdmændenes skattebyrder 1660-1802 (Fortid og Nutid, 1986)
-- https://tidsskrift.dk/fortidognutid/article/view/73848
Thelma Jexlev, Hvorledes kan man følge sin slægts eller sin gårds historie bagud fra Christian 5. s matrikel? (Personalhistorisk Tidsskrift, 1978):
-- http://bibliotek.dis-danmark.dk/cgi-bin/koha/opac-detail.pl?biblionumber=22339


Lensregnskaberne (indtil 1660) er på ArkivalierOnline:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/other/other-collection/156

Amts- og rytterdistriktsregnskaber (1660 og frem) er på FamilySearch (kræver en gratis brugerkonto):
https://www.familysearch.org/search/catalog/results?count=20&query=%2Bkeywords%3Ajordebogsregnskaber

Mols herred hørte med resten af Djursland under Kalø len til 1660, derefter Kalø amt til 1793, Randers amt til 1970, og endelig Århus amt til 2007.

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Svend G. Hvid

Hej Mikkel

Nok engang stor tak for dit udførlige og oplysende svar!
Jeg har her under hædebølgen læst de artikler du anbefaler og gjort tentative søg i nogle Jordebøger fra Kalø Len.
Jeg finder det yderst svært at tyde både skrift og tekstenes struktur, hvilket skyldes min ringe erfaring med at søge i det ældste kildematerialet. Det skal nok komme med tiden!

Jeg håber fortsat på at der er nogen, der kan oplyse om der findes andre eksempler på, at adelsnavne (eller varianter af disse) er taget i brug af almuen som tilnavne og om man dengang fulgte sædvaner eller faste konventioner for dette?

Med venlig hilsen
Svend

Aksel Koplev

Jeg kan måske komme med et lille bidrag:

Ægteparret Rasmus Hansen og Ane Kirstine Olsen får en søn Alfred i 1897 i Silkeborg. Han bliver døbt Alfred Holten Hansen. Samme mellemnavn får hans lillebror i 1902.

Hvoraf navnet Holten? Ude på spidsen af Stignæs lå en lille landsby Holten, dér blev Ane Kirstine Olsen født i 1867.

Men navnet har også tilknytning til godset Borreby hvorunder Stigsnæs og Holten hørte. I 1783 købte adelsmanden Joachim Melchior Holten Castenschiold godset Borreby og siden da har godset været i denne families eje. Joacim havde sit mellemnavn fra sin mor Jacoba Holten.  Hende eller hendes familie kan jeg dog ikke knytte til Borreby og Stigsnæs.

Men navnet på landsbyen kan spores tilbage til 1552 (kilde DigDag.dk) og kendes som Holten fra 1774.

Hilsen
Aksel

Svend G. Hvid

Hej Aksel Koplev

Tak for dit indlæg. Interessant at se hvordan stedsnavnet Holten, benyttet som mellemnavn af Borrebys ejer fra 1783, gives som mellemnavn til  Ane Kirstines to sønner, nok som et minde om hendes egen herkomst, vil jeg tro?

Mine oldeforældre på min fars side, Kristiane Rasmusdatter Hvid fra Strands på Djursland og cigarmager Jørgen Diderik Petersen fra Nyborg, fik ikke mindre end 10 børn, hvoraf min farfar Ejner var den 3. ældste. De blev alle døbt Petersen.

Men min farmor Marie, født Laursen fra Boes i Dover sogn, og farfar Ejner valgte at genoptage brugen af navnet Hvid efter oldemor, men nu som mellemnavn. Deres 7 børn, hvoraf min far var den ældste, blev alle døbt Hvid Petersen.
Deres bevæggrunde for dette kender jeg desværre ikke, men jeg kan takke dem for at jeg og mine søskende i dag bærer slægtsnavnet Hvid efter at min far i Norge fik bevilget retten til at benytte Hvid som slægtsnavn den 3. maj 1963.

Med venlig hilsen
Svend G. Hvid