Var Marie datter af Rasmus Sørensen Hiort?

Startet af Peter Olsen, 28 Jul 2022 - 21:06

Forrige emne - Næste emne

Peter Olsen

I april 1730 blev Marie Rasmusdatter "af Balle Mølle" (i Rosmus Sogn) gift. Gentagne gange er mølleren "Rasmus Balle Mølle" (Rasmus Sørensen Hiort) og hans svigersøn "Jørgen Andersen Smed i Hoed" blandt fadderne til Maries børn, og da Marie blev begravet passede hendes aldersangivelse med fødeåret for den omtalte møllers datter Marie. Alt ligger i kortene til at angive Marie Rasmusdatter af Balle Mølle, som Rasmus Hiorts datter.

MEN! Rasmus Hiorts datter Marie blev døbt i juli 1715 (i Hoed Sogn) og ville i så fald endnu blot have været 14 år gammel, da hun blev viet i april 1730 (og trolovet ni måneder forinden).

Søges: En konkret dokumentation i form af et skifte, et notat i en kirkebog eller lignende, som med sikkerhed fastlægger et familiært forhold mellem Marie Rasmusdatter (gift med Jørgen Jensen Smed af Glatved) og Rasmus Sørensen Hiort ("Rasmus Balle Møllle").