Forfatter Emne: Viet med kongelig tilladelse  (Læst 380 gange)

Poul F. Andersen

  • Medlem
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 10.156
Viet med kongelig tilladelse
« Dato: 25 Jul 2022 - 15:04 »
Jeg er i gang med en eftersøgning af en anes forældre.
Anen hedder Christiane Frideriche Kiær, og bliver viet med kongelig tilladelse i Kalundborg i maj 1808.

Link:  http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=474596&side=390

Venstre side nederst.

Er det muligt at finde og se denne tilladelse, evt. under det der kaldes:
"Kongens Forestillinger", som er de andragender som hans embedsmænd
og skrivere gør klar og forelægger til hans godkendelse og underskrift?
Dvs. enten Christian den 7. eller Frederik den 6. som afløste Chr. d. 7. i 1808,
det år hvor CFK`s vielse fandt sted?

Christian den 7. døde den 13. marts og vielsen fandt sted i maj.
Venligst
Poul F. Andersen

Peter Kristiansen

  • Medlem
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 7.607
Sv: Viet med kongelig tilladelse
« Svar #1 Dato: 25 Jul 2022 - 15:19 »
Der er tale om et almindeligt kongebrev, fordi at parret bliver viet uden foregående lysning. Lysning var faktisk obligatorisk indtil 1969.
Det var meget populært i "finere" kredse at blive viet uden lysning. At kongebrevet også kostede penge, var yderligere et bevis på, at man var "noget".

Kongebreve er ikke underskrevet af kongen - men på kongens vegne.
Regnskaber over kongebreve skal vistnok findes i amtsregnskaberne - blanketregnskaber.

https://da.wikipedia.org/wiki/Kongebrev
M.v.h. Peter Kristiansen

Poul F. Andersen

  • Medlem
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 10.156
Sv: Viet med kongelig tilladelse
« Svar #2 Dato: 25 Jul 2022 - 17:33 »
Du skrev bl.a.:

"Kongebreve er ikke underskrevet af kongen - men på kongens vegne."

Det er jeg helt med på. Men jeg mener at vide, at anmodninger om kongebreve blev
gemt/arkiveret centralt, og måske kan findes i rigsarkivet?
Ligeledes kopier af svarene fra "Majestæten".

Det kunne jo være, at brudens og også gommens forældre omtales i ovennævnte anmodning.
Venligst
Poul F. Andersen