Søger klejnsmed Peter Lauritzen og hustru Maria i Haderslev / Sønderjylland

Startet af Martin Bang Dahl, 17 Jul 2022 - 20:13

Forrige emne - Næste emne

Martin Bang Dahl

Jeg søger hjælp til at finde ud af mere om forældrene til Brigitta Marie Lauritzen, der d. 30/11 1781 i Haderslev blev gift med klejnsmed Rasmus Jürgensen Fry (barnefødt i Odense).
Ved denne vielse nævnes hendes forældre som klejnsmed Peter Lauritzen og Maria Dues eller Duer "zu Norder Stenderup".
Rasmus Jørgensen Fry (eller Fryd) døde i december 1784 i Haderslev.
Da Brigitta Maria Lauritzen som enke d. 23/6 1786 i Haderslev bliver gift med klejnsmed Christian Nielsen (også barnefødt i Odense) hedder moderen Maria Michelsen.

Er der nogen her i dette forum, der kan hjælpe med yderligere information om klejnsmed Peter Lauritzen og Maria Michelsen Duer/Dues og deres slægt og aner?

Jeg tænker at "Norder Stenderup" er det samme som Nr. Stenderup ved Kolding, men jeg er ikke sikker.

Med venlig hilsen
Martin


Brigittas vielse til Rasmus Jürgensen Fry
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=201528#201528,38176598

Sønnen Jürgen Rasmussen døbt 1782
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=201546#201546,38187622][url]https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=201546#201546,38187622[/url]

Datteren Anna Maria døbt 1784
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=201546#201546,38187639

Brigitta Marias 2. vielse til Christian Nielsen i 1786
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=201528#201528,38176619

Birte Wienecke

Kunne dette være moderen?
Samtlige personer i husstanden
Vejle, Brusk, Kolding Købstad, Colding Kiøbsted, Uden Sønder Port No. 212, F1, , FT-1787, C1891
Navn:    Alder:    Status:    Stilling i familien:    Erhverv:    Fødested:
Johan Teufner     59     Gift     Hosbonde     Dagleier      
Marie Michels Datter     46     Gift     Hans Kone     -      
Frideriche Kirstine Johans Datter     12     Ugift     Hendes Datter af 2det Ægteskab

mvh Birte-      
 

Martin Bang Dahl

Hej Birte

Tak for dit forslag. Det er dog ikke den rigtige Maria.

Takket være de alfabetiske registre er det nu alligevel lykkes at identificere både Peter Lauritzen og Maria Michelsen.

Det viser sig, at Maria døde i 1769 i Haderslev, og her i kirkebogen https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=201544#201544,38187357 nævnes hendes forældre Thomas Michelsen og hustru Mette .... i Nord. Stenderup. Hun må være født ca. 1733, men jeg har ikke været i stand til at finde hende i Eltang sogn, som Nørre Stenderup ligger i.

Peter Lauritzen bliver gift igen d. 26/5 1772 og i kirkebogen https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=201544#201544,38187317 bliver hans forældre nævnt som afd. Lauritz Matzen (Lars Madsen) fra Gadsbølle i Vissenbjerg sogn på Fyn* og hans hustru Maren Rasmusdatter. Peter Lauritzen stammer således fra Fyn ligesom datteren Brigitta Marias to ægtemænd. I kirkebogen for Vissenbjerg findes der en enkemand Lars Madsen fra Gadsbølle, der bliver begravet d. 10/2 1772 - 79 år gammel.
* I Hauch-Fausbølls "Slesvigske Kirkebogsuddrag" findes denne indførsel transskriberet.

Peter og Maria havde 5 børn, der nævnes ved hendes død: Edel Christina, Birte (Brigitta) Maria, Mette Cathrine, Louise og Lorenz Peter.

Jeg er stadig interesseret i yderligere informationer om disse personer.

Mvh
Martin