Skøde

Startet af Susanne Petersen, 26 Jun 2022 - 19:40

Forrige emne - Næste emne

Susanne Petersen

Hej

Jeg kan simpelthen ikke hakke mig gennem de to skøder og håber på hjælpsomme slægstforskere, der har lyst at hjælpe.

1. Christen Jensen, no. 21
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=222146#222146,41966002

2. Maren Christensdatter, No. 605 + lidt på næste side
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=222159#222159,41972780

På forhånd tak.

Mvh.
Susanne
Mvh. Susanne Skjold Petersen

Bjarke Thyrrestrup

Mit bud på 1. link:

No 21. F6te, 11 Rbdr 24 Skill. N.V.
1819. Bet. med ½ Deel mere

Underskrevne Dannebrogsmand Christen Jensen Handelsmand
i Løkken, bortskjøder og afhandler herved fra mig og Arvinger til Hr.
Landvæsenscommissair Bye- og Herredsfoged Paulsen i Hjørring, og Herr. Proprietair Anders Ræbild
til Egeberg* og deres Arvinger den mig Tilhørende til tredje Part af Ugilt Sogns Kirke med dens Korn og  * https://www.danskeherregaarde.dk/nutid/egebjerg
Qvægtiende matriculeret til 17 Tønder Hartkorn saa og dens Ornamenter og Inventarium
saaledes at hver af dem ejer den halve Deel af det saaledes Kjøbte, altsaa til hver en sjette-
Deel, alt saaledes som jeg har ejett samme effter Skjøde af 17de Junii 1813 og Kjøbecontract af
19de Nov. 1812, begge Tinglæste, og hvoraf herved i Særdeleshed igjentages, at ved Kirken in-
gen jus vocandi* følger, ligesom ei heller Tienden af Mølgaard, da samme forhen særskilt er solgt.     * https://denstoredanske.lex.dk/jus_vocandi
Alle Udgivter for indeværende Aar som ei ere betalte tilsvares af Kjøberne, som derimod ere
berettigede til at hæve dette Aars Indtægter og navnligen Tiender. – Kjøbssummen som
er bestemt til 2000 Rbdr skriver to Tusinde Rigsbankdaler Sølv er betalt, og jeg forbinder
mig at hjemle det Solgte ifølge Loven. – Til Bekræftelse under min Haand og Segl i Vit-
terlighedsvidners Overværelse. – Skrevet i Hjørring den 30te Dec. 1819 Christen Jensen /:L.S.:/  [Locus Sigilli → Seglets placering]
Til Vitterlighed J. Schmidt, Chr. Stoere. – At der i Anledning af denne Handel ingen Skrivtlig
Kjøbecontract har været oprettet, det bliver herved under Anbud af Eed bevidnet.
S. Poulsen, Christen Jensen

Mvh
Bjarke

Bjarke Thyrrestrup

Mit bud på det meste i 2. link:

N7. F7. 1858. Første Kl. 4 rd.
Skjøde
Underskrevne Gaardmand Christen Andersen
af Skjærsheden i Ugilt Sogn, sælger og
skjøder herved til min Datter Maren
Christensdatter, der er fuldmyndig, den
mig ifølge Skjøde af 5 Septb 1825 tinglæst
12te s. m. tilhørende Gaard Skjærsheden
kaldet med tilliggende Jorder af Hart-
korn 1 Tdr 4 Skp 2 Fdk 1 ¼ Alb, Gammelskat
16 rd 20 Sk under Mtr N10a i Ugilt Sogns
østlige mellemste Deel, tilligemed de
ved Eiendommen værende besætning Ind
og Udboe, Alt med de Samme alminde-
lige Rettigheder og Byrder Eiendommen
har været mig tilhørende og med Forplig-
telse for Kjøberen at holde Bygningerne
brandforsikrede samt at respecteere
den af mig Dags Dato iværksatte Bort-
fæstpagtning af et Stykke Jord af søndre
Side af Gaardens Jorder i 50 Aar til
min Søn Anders Christensen. – Den
accorderede Kjøbesum 600 rd er mig
betalt af det Solgte som Kjøberen strax

Næste side

tager i brug og besiddelse af .......?
tiden svarer alle navnlige Skatter og
Afgifter af, er jeg pligtig at hjemle
efter Loven.
Skrevet i Hjørring den 30 Septb. 1858
Christen Andersen mfP
Til Vitterlighed: Holm. Vürtz

Venstre margen:
Anm. En tid-
ligere Eier An-
ders Jensen har
forbeholdt sig
et paa den
solgte Eiendom
værende Huus
for sig og sin
Kone saalæn-
ge de leve og
skal samme
efter deres Død
overgive til
deres Søn Jens
Christian og
Datter Maren

Lodret:
Anmærkningen bortfalder som angaaende Mat N 10b
Vide Skjøde læst 23 December 1839. J. 4.0??
Annuleret den 27 Oct 1852

Se også efterfølgende forpagtningskontrakten med sønnen - nr. 606 og
Christen Andersens aftægtskontrakt - nr. 607


Mvh
Bjarke

Susanne Petersen

Mange tak. Jeg er simpelthen så taknemmlig.

Jeg har dog lavet en fejl i nr. 1
Det er den på venstre side nr. 4 Anders Jensen.
Jeg vil være meget taknemmlig hvis du havde mulighed for at hjælp.
Var desværre ikke selv skarp, fordi jeg kiggede på Christen på højre side.

Mvh.
Susanne
Mvh. Susanne Skjold Petersen

Bjarke Thyrrestrup


Hvor på venstre side i dit første link ser du nr. 4 Anders Jensen?


Mvh
Bjarke

Susanne Petersen

Hej Bjarke

Jeg ved ikke lige hvad der gået galt, men denne her er den rigtige.

Her er linket
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=222146#222146,41966202
Mvh. Susanne Skjold Petersen

Bjarke Thyrrestrup

Mit bud:

No 4 F6te 1 Rbd 66 Skill. Sølv
1825 Bet. med ½ Deel mere

Underskrevne Selvejergaardmand Anders Jensen af Schiersheden
i Ugilt Sogn, bortskjøder og afhænder herved fra mig og Arvinger til min
Søn Christen Andersen og hans Arvinger, min ejende og paaboende Gaard Schiersheden kaldet som er ud-
fløttet fra Linderum, staaende for Hartkorn 3 Td. ? skp 1 ?/3 Alb med Avl og Afgrøde samt Besætning, Ind
og Udboe, under Vilkaar: 1. At Gaarden skal bestandig være frie for Hoverie. 2. At Kjøberen og
Effterkommere stedse skal holde Gaardens Bygninger forsikrede i Brandkassen. 3. At Gaarden
med Eiendomme ingensinde maae sælges til nogen Hovedgaards Complettering eller for at un-
derlægges en Hovedgaard. 4. At ieg forbeholder mig det fra Gaardens Eiendomme værende
Huus med tillagte Eiendomme til frie Afbenyttelse og Brug Saalænge ieg og Kone lever, og dersom
min Søn Jens Christian og Datter Maren effter den Sidstes nemlig enten min eller Kones dødelige Af-
gang, maatte \ønske/ at erholde Huset med Eiendomme og kan faae det lovligen fraskilt Gaarden, paa
deres egen Bekostning, skal det tilhøre den, og Kjøberen være pligtig at give dem Skjøde der-
paa, men kan saadan Fraskillelse ikke finde Sted, saa betaler Kjøberen dem 100 Rbd Sedler,
imod at berørte Huus med Eiendomme da selvfølgelig tilhører ham. Og da Kjøberen har be-
talt den akkorderede Kjøbesum 200 Rbd. Sedler, som tillagt Værdien for berørte Huus og Eien-
dom 100 Rbd., er i alt 300 Rbd Sedler, der anmærkes alene med Hensyn paa Forbrugen af det stem-
plede Papiir, saa skal det ham som føranmeldt Solgte være hans lovlige Eiendom. Til Bekræfftelse
under min Haand i Vitterlighedvidners Overværelse. Skrevet i Hjørring den 5te Sept. 1825.
Anders Jensen m.p.P. Til Vitterlighed, og attesteres at Skjødet for Anders Jensen er oplæst. R. Nielsen
M. Høyer. At der i Anledning af denne Handel ingen skrivtlig Contract har været oprettet, det be-
vidners herved, under Anbud af Eed. Ander Jensen m.p.P., Christen Andersen m.p.P.

Jeg har ikke noget bud på, hvad der er skrevet diagonalt hen over teksten.
Måske der til sidst kan stå 10/1 1860?


Mvh
Bjarke

Susanne Petersen

Hej Bjarke

Mange 1.000 tak for hjælpen. Det er bare så fantastisk.
God dag.

Mvh.
Susanne
Mvh. Susanne Skjold Petersen