Hed forvalteren på Rosenvold Anders eller Andreas i Stouby sogn i 1700-tallet

Startet af Johannes Mortensen, 14 Jun 2022 - 06:18

Forrige emne - Næste emne

Johannes Mortensen

Hej Alle.

Er der nogen, som ved hvad fornavnet var hos forvalteren/ fuldmægtigen/ regimentsskriveren på herregården Rosenvold i i Stouby sogn i perioden 1712 – 1777?

Ja, han havde mange titler, og jeg har fundet ham i en lang række gøremål i både kirkebøger og Nygaards Sedler.
F.eks. er han blevet kaldt Anders , da hans to første børn blev døbt og Andreas ved de to næste. Ved de efterfølgende otte børns dåb i Stouby sogn har præsten ikke indført faderens fornavn, men har indført ham som "Hr Forvalter Lanng paa Rosenvold hans Barn - - - " eller "Forvalter Lanngs Barn - - - ".
Hans børn fremgår af følgen to links:
https://ddd.dda.dk/nygaard/visning_billed.asp?id=221008&sort=e
og
https://ddd.dda.dk/nygaard/visning_billed.asp?id=221009&sort=e

Det samme gør sig gældende på de mange af Nygaards Sedler. På fem sedler i årene 1742, 1750, 1757, 1763 og 1776 er han beskrevet som forvalter, fuldmægtig eller regimentsskriver Anders Lang eller Lanng; og på fire sedler i årene 1751, 1771, 1777 og 1782 (den sidste ved hans efterladte hustrues begravelse) er anvendt de samme titler og efternavn, men fornavnet er her Andreas.

Jeg ved ikke hvor Anders / Andreas Lanng er født og døbt.

Og hans død og begravelse har jeg kun fra en af Nygaards Sedler – nemlig følgende:
https://ddd.dda.dk/nygaard/visning_billed.asp?id=221032&sort=e

Jeg kan ikke læse den oplysning i kirkebogen i Stouby sogn, som Nygaard har noteret på sedlen: Proklama 48.488. Hvad er det og hvor kan den ses?

Med venlig hilsean
Johannes.

Britta Hansen

Proklama er en annoncering om/indkaldelse til, at kreditorer i dødsboet kan anmelde deres krav - ligesom i dag.
Proklamaet ser du her i avisen den 6. oktober 1777.

Jeg tænker Anders/Andreas kommer ud på et afhængig af penneføreren.
Venlig hilsen
Britta Hansen

britta.hansen12@gmail.com

Johannes Mortensen

Hej Britta.

Tak for at du gjorde mig klogere på Proklama i denne sammenhæng og for kilden til Nygaards Seddel - proklamationen om dødsboet efter Anders Lanng.

Det med at penneføreren efter for godt befindende anvender forskellige navne for samme person, har jeg lidt svært ved at forstå og fatte som årsag - ikke mindst fordi der på daværende tidspunkt ikke var ret mange navne i brug.

Men tak for idéen og hjælpen.

Mvh. Johannes

Mikkel Eide Eriksen

Hej

Jeg giver Britta ret i at det skrevne navns form afhang af skriveren. Det er ikke usædvanligt at se det samme navn skrevet på mange måder — uanset at personerne selv jo nok har brugt en konsekvent udtale. Fx. ses i Gilleleje stavningerne Lars/Laurs/Laurids (og mange flere!) brugt i flæng om det samme navn, som udtaltes med fladt A: "Laves".

Anders er en fordanskning af det græske Ανδρέας (Andreas), jf. Dansk Navneleksikon, det kan sammenlignes med når vi siger sankthansaften om Johannes Døberens højtid, hvor Hans er en dansk form af Johannes. Muligvis var de skrivere der valgte Andreas over Anders mere klassisk orienterede, men det kan også bare være tilfældigt. Det er nok bedst at se hvordan han selv underskrev sig, hvis det kan findes.
https://ordnet.dk/dnl/ordbog/?query=Anders

mvh
Mikkel

Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Ferdinand

Jeg er på samme linje som Britta og Mikkel, variationen i forvalter Langs fornavn afhang af skriveren. Du fremlægger selv beviser herfor: der er tale om den samme person i de forskellige kirkebøger, du nævner, og det er navnet alene som varierer.

For at bygge videre på Mikkels eksempel, kan jeg nævne en af mine egne forfædre som blev døbt Laurentius; blev kaldt Lars, Laurs, og Laurids i diverse folketællinger; blev omtalt som Laus ved sin datters vielse; og døde som Laurits. Personen har været den samme, men vedkommendes navn har varieret alt efter dialekt og skrivestil. I dette tilfælde er dåbsnavnet den klassiske oprindelige form, medens de andre varianter er senere fordanskninger. Hvad han har kaldt sig selv i daglig tale, kan vi kun gisne om. Selv underskrev han sig med Laurids, men det er ikke til at vide, om han ændrede sit navn på skrift. I en tid uden retskrivning blev skrift brugt på en helt anden måde end idag.

Du virker meget opsat på at finde ud af, hvad forvalter Lang blev kaldt til fornavn i hverdagen. Mit bedste gæt er Anders. Hvis han mundtligt var gået under navnet Andreas, tvivler jeg på, at skriveren vil have skrevet Anders i kirkebøgerne, eftersom denne form er mindre klassisk end den førstnævnte. Men hvem ved, måske hed han i virkeligheden Andres...

Johannes Mortensen

Jeg er enig i at navne på de samme personer både i kirkebøgerne og andre ældre dokumenter kan være varieret - og ikke allene er stavet forskellige men også helt ændrede. Mere end en gang er jeg stødt på det nævnte eksempel Lars - Laurs - Laurids, men forbandt det bare ikke med den måde at bruge en persons navn på, som præsten har gjort med forvalter Lanngs navn Anders el. Andreas på Rosenvold i Stouby sogn.

Vi kender alle fra slægtsforskningen flere eksempler på, at navne kan staves forskellig - Dorte, Dorthe, Dorthea, Dorothea eller Gjertrud, Giertrude - men her taler vi mere om forskellige måder at stave et navn på.

Jeg er nu ikke længere i tvivl om at også Anders og Andreas kan komme ind i samme kategori som Lars - Laurs - Lauritz.

Jeg er også kommet frem til, at hans daglige anvendte navn formentlig har været Anders - ikke mindst fordi det er det navn, som præsten anvendte de to første gange han skulle indføre ham i kirkebogen i Stouby. De næste to gange var det Andreas og herefter beskrev præsten ham kun ved en af hans titler og efternavn.