Anne Christensdatters f. 1733 i Gammelsogn, Djurs Nørre, Randers KB 1674-1766

Startet af Steen Mørcholdt Sørensen, 13 Jun 2022 - 20:42

Forrige emne - Næste emne

Steen Mørcholdt Sørensen

Kan nogen hjælpe med tydning af vedhæftede øverst tv. Anna.

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17122876#162398,27287538

Meget er på plads, men her i stuen har vi haft svært ved en del af ordene.
Mange hilsner Steen.

Poul F. Andersen

Et bud:

d. 21. Juni Christen Christens.
Smeds D. Anne
Mette Jensd. av Hammeløv bar det
Anders Christen Veil, Rasmus Vinter
Peder ?? i Dolmer
Maren Jørgensdatter, Broch og hans
Søster av Hammeløv
Venligst
Poul F. Andersen

Elin Madsen

Hej

Jeg forslår Peder Greve i Dolmer

På Djursland er der mange med efternavnene Greve og Konge

Steen Mørcholdt Sørensen

Tak til jer, Poul og Elin.
Vi havde problemer med Veil, Vinther og Greve. Greve, Prins og Konge kommer ind i min kones slægt længere oppe i tiden. Adstadige navne, der ikke i hendes tilfælde betyder blåt blod i årerne.

Hans Chr. Baagøe

Hej

Jeg synes ikke, jeg kan få Anders Christensen til også at hedde Veil. Så vidt jeg kan se, så ligner startbogstavet også det store "P", som benyttes ved "Pigen" i næste spalte ved Jacobs dåb, og også flere gange ved Anne Maries dåb øverst til højre.

I 4. indførsel i 1. spalte til venstre er den sidste fadder Anders Christensen Pichs ?? datter Sidsel fadder. Fra egen forskning ved jeg, at Anders Christens Pichs datter Sidsel på det tidspunkt er 21 år gammel.

Det er ud fra disse ting, jeg mener at fadderen ved Annes dåb må være Anders Christensen Pich, der boede i Grenå.

Venlig hilsen
Hans Chr. Baagøe






Steen Mørcholdt Sørensen

Tak for nye oplysninger. Jeg arbejder med Anne Christensdatter, Gammelsogn, der har været gift med Peder Udsen f. 13. januar 1726 i Gammelsogn (kan ikke finde deres ægteskab i Gammelsogn, men før 1763) og senere blev hun gift med Jens Rasmussen den 3. oktober 1776 efter Peder Udsens begravelse den 27. april 1776. Anne Christensdatter døde den 26. marts 1808 i Gammelsogn.
Jeg er noget usikker på, om min Anne Christensdatter er Anne fra fødsels-linket ovenover. Derfor er alle oplysninger modtaget med kyshånd.