tydning af skifte ønskes

Startet af Kurt Arne Empacher, 10 Jun 2022 - 09:36

Forrige emne - Næste emne

Kurt Arne Empacher

Hej Forum
Er der en der kan hjælpe med at tyde skifte 906 øverst venstre side
På forhånd tak
Mvh
Kurt A
https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=140414#140414,34487900
Hilsen
Kurt A Empacher

Bjarke Thyrrestrup


Jeg ved ikke, om du har set det, men begyndelsen er her - pag 892 - øverst venstre side:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=140414#140414,34487893

og fortsætter så på pag 906.

Mvh
Bjarke

Kurt Arne Empacher

Tak Bjarke
Ja der er flere sider .jeg kunne gerne tænke mig at få dem tydet,da det er noget jeg ikke har sat mig ind i .jeg kan se at den du fandt er min 2,tipoldeforældre nævnt Empacher /Embacher ja det staves på disse 2 måder
Mvh
Kurt A
Hilsen
Kurt A Empacher

Bjarke Thyrrestrup

Mit bud på første - andre på gerne fortsætte.

Og skarpere her: https://www.familysearch.org/ark:/61903/3:1:3QHK-Q3PK-MKRH?i=455&cat=526711

Anno 1816 den 4de April mødte efter anmeldelse
den civile Skifteret Cancelliraad Lindved og den constitu-
erede Byskriver Over og Underrets Prokurator de
Scheel ved Fuldmægtig Jacobsen i Overværelse af Vid-
ner Raadstuetjenerne Jensen og Brylle for Tøm-
mersvend Hendrich Jespersen boende uden Vester
Port, for at foretage Registering og Vurderings
Forretning efter hans fornylig ved Døden afgangne
Kone Anne Chathrine Petersdatter. Enkemanden, som
var tilstæde dekla[re]rede paa Skifterettens Tilspørgsel
at han med den Afdøde ikke havde avlet Børn, men
derimod havde den Afdøde fra hendes første Ægteskab med
Kroemand Niels Christensen efterladt sig følgende Ar-
vinger og Børn nemlig:
1. En Datter Gierding Marie givt med Skrædermester
    Peter Holm i Kiøbenhavn
2. En Ditto Karen forhen i Ægteskab med Garver
    Empacker og nu tjenende paa Østergaard her i Fyen
3. En Ditto Stine gift med Skomager Peter Nielsen
    i Nyeborg
4. En Ditto Christiane ugift og tjenende Hr Kammer
    herre Driberg her i Odense
og 5. En Ditto Johanne Marie gift med Skrædermester
     Peter Larsen i Kiøbenhavn
Flere Arvinger vidste Enkemanden ikke at den Afdøde
havde efterladt sig. Som Tilsyns Værge paa \de/ her op-
givne og fraværende Arvingers Vegne blev af Skifte-
retten som Tilsyensværge for Tiden beskikket Skomager
Søren Iversen, til at iagttage deres Tarv. Registering
og Vurderings forretningen tog derefter i sin Fremme
som følger:
                  - registrering og vurdering –

Højre spalte næste side:             

Videre vidste Enkemanden
fortiden ikke at opgive,
undtagen det af ham iboe-
de og tilhørende Stervboe-
hus med en liden Haveplads
som blev ansadt og vurderet
til                               300 Rbdr NV.
Dog erklærede Enkemanden end-
videre at der paa bemeldte
Stæd er en Prioritets For-
hæftelse, men hvor stoer
samme er forbeholdt han
sig nærmere at opgive.
Skiftet blev der udsadt
indtil 30te Dagen og det
Passerede bekræftet med
Underskrivter.
Actum ut supra


Mvh
Bjarke

Kurt Arne Empacher

Rigtig mange tak Bjarke for din fine tydning ,har selv prøvet at få det lært men synes det var svært og stoppede med ,det er nok min alder der spiller ind
Mvh
Kurt A Empacher
Hilsen
Kurt A Empacher

Bjarke Thyrrestrup

Og fortsættelsen på pag 906, som jeg læser det:

https://www.familysearch.org/ark:/61903/3:1:3QHV-13PK-M2W4?i=462&cat=526711

Contination af Skiftet efter
Tømmersvend Hendrich Jes-
persens Kone pag. 892.
Anno 1816 den 29de April blev dette Skifte igien fore-
taget af den i Cancelliraad Lindveds Sygdoms For-
fald constituerede Prokurator Bang og den constitu-
erede Skriver Over og Underets Prokurator de Scheel
ved Fuldm. Jacobsen med Vidner Jensen og Brylle.
Ved Forretningen var tilstæde Enkemanden
Hendrich Jespersen, som og Peder Larsen paa hans
Kones Vegne samt Peder Christian Jensen paa sin
Kones Vegne, og var der tillige Hr. Gjæstgiver
Larsen, som Værge for døtrene Karen og
Christiane. – Skrædermester Hunderup frem-
lagde Fuldmagt fra en Holm i Kiøbenhavn
hvorved denne havde befuldmægtiget ham
til at paasee hans Kones Ret under dette
Skifte. – Imellem samtlige Tilstædeværende
blev, naar undtages Peder Holm i Kiøben-
havn, indgaaet følgende Forening: At Enke-
manden udbetaler til enhvær af hans Stiftdøtre
60 rbd. N. V. imod behørig Afkald saaledes nem-
lig til Peder Larsen og Peder Jensen en af
Dagene deres, og i næstkommende 11te Junii d. A.
indbetales i Odense Overformynderie hvad
de 2de umyndige Piger her under Skiftet er
udlagt. – For saavidt Peder Holm fra
Kiøbenhavn angaaer, da hans Befuldmæg-
tiget ey ville indlade sig paa Forening bli-
ver Skiftet indtil videre i den Henseende
at udsætte, dog blev af Enkemanden Skifte-
retten overleveret et Revers, udstædt af Pe-
der Holm den 10de Januari 1806 til Peder Jensen
i Elmelund paa 100 rd D. C. og en Do udstædt af Do
under 17de Januari 1806 paa 100 rd D. C. til Niels
Hansen i Wullerslef?. Enkemanden tilkjende-
gav, at han for Holm har indfriet disse
Beviser, hvis Aarsag samtlige Arvin-
ger anmodede Skifteforvalteren om at
besørge disse Bevisers Paalydende paa
lovlig Maade omstemplede og derefter

Næste side

Inddrive. – Skiftet blev derefter udsat indtil
videre og det Passerede bekræftet med Under-
skrivt. -                       Actum ut supra


Jeg har ikke fundet fortsættelsen i denne protokol, så du må lede videre.


Mvh
Bjarke

Kurt Arne Empacher

Hej Bjarke
Mange tak for din fine tydning det er jeg meget glad for ,så har man lidt om hvordan det hele hænger sammen
Mvh
Kurt A
Hilsen
Kurt A Empacher