Hjølp til at forstå en retssag

Startet af Grethe Gundersen, 08 Jun 2022 - 07:12

Forrige emne - Næste emne

Grethe Gundersen

Hej
Det her er måske lidt meget at spørge om, men jeg spørger alligevel og håber der er en der kan forklare mig, hvad det drejer sig om. Retssagen er heldigvis i 1960 oversat af landsarkivet til bondesprog  ::) så det er nem nok at læse ;D  Nu har jeg læst den flere gange og jeg har endnu ikke fundet ud af, hvad sagen drejer sig om. Retssagen foregår i 1679
Der er en Søren Jørgensen der har pantsat en gård til en Jesper Tygesøn (det er en ane til mig, derfor interessen for retssagen) Så er der en Peder Simonsen som enten anmelder sagen eller er blevet anmeldt. ?? Tror det drejer sig om Jørgensen ejer den gård han har pantsat, eller om det er en fæstegård, eller hvad der høre med af gadehuse og marker.
Jeg sender linket til første side. Det er under Skaføgård Gods, forskellige sager.
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21027808#331043,66576745
Håber der er en der har forstand på at læse sådan noget jura, der hurtigt kan læse den og fortælle mig hvad det drejer sig om og hvad det ender med. :)
Venlig hilsen
Grethe Gundersen

Ole Westermann

Teksten er skrevet med datidens sprog.
Jeg tror, at de 5 øverste linier vedrører sagen på foregående side.
Umiddelbart ser det ud til at foregå i 1681.
Der fremlægges et pantebrev af 7.jan.1667 - Søren Jørgensen i Skafføe Mølle pantsatte til Jesper Tygesøn den gård i Benstrup,
hvorpå Jens Steer nu bor, samt de gadehuse på samme gårds grund, hvori Jep Sørensen og Søren Stiesen og
Michel Nielsen nu bor, for 500 rigsdaler in specie (som JT altså har lånt til SJ).
SJ forpligter sig til at betale en årlig rente på 6% - JT skal modtage landgilden af gården, og hvis det modtagne
beløb overstiger den årlige rente, skal kapitalen nedskrives dermed.
Sj forpligter sig også til at betale de kgl skatter af gården. Aftalen kan opsiges med ¼ års varsel

Peder Simonsen var (blot) tingsvidne i sagen.
Og jeg er på ingen måde jurist.

mvh Ole

Grethe Gundersen

Hej  :)

Det var også det jeg havde forstået,  men der er jo en retsag, og hvad går den ud på? Ejer Jørgensen ikke gården eller høre der ikke det med til den som han har sagt ? Hele sagen fylde jo 9 sider.
Venlig hilsen
Grethe Gundersen

Ole Westermann

Ja, man kan jo ikke pantsætte noget, som man ikke ejer - så det må han gøre.
At en sag kommer på tinge behøver ikke betyde, at der er tale om en egentlig retssag, men kunne også omhandle som her pantsætning
af ejendom o.lign. - pantsættelsen kunne så protokolleres et sikkert sted.
Midt på ops.42 kommer en anden sag på tinge, som over mange sider omhandler beboere i Bendstrup mv. med en noget rodet fremstilling
af beboerne i de forskellige gårde og huse.
På ops.48 underskriver Jesper Thygesen på Skierringgaard 4. maj 1679 denne attest.
Derefter fremlægges endnu en attest fra Søren Pedersen Sommer, guds tjener til Mørke og Hvilsager, se
https://wiberg-net.dk/802-Moerke.htm nr 5, sognepræst siden 1.jan.1668 og søn af den tidl. præst Peder Peder Sommer -
som synes at omhandle, hvem de 2 huse på SJMøllers grund egentlig tilhører (de bør følge Skabyegaard).

mvh Ole

Ole Westermann

De egentlige skøde- og panteprotokoller startedes først i 1683, jvf https://da.wikipedia.org/wiki/Sk%C3%B8de-_og_panteprotokol

Ole Westermann

På ops.46 anføres iøvrigt, at Jesper Thygesen i 1642 ved en synsforretning havde været herredsfoged og fuldmægtig for den navnkundige Holger Rosenkrands på Rosenholm og Skafføgård.

Grethe Gundersen

Hej  :)
tusind tak for oplysningerne.
Venlig hilsen
Grethe Gundersen