Afdøde Jens Christensen Taulov

Startet af Hans Jørgen Mogensen, 22 Maj 2022 - 12:11

Forrige emne - Næste emne

Hans Jørgen Mogensen

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17127000#170255,28579726

19 oktober 1838 døde Jens Christensen Jeg mangler hjælp at tyde hans stand 60 år anmærkninger - Gift mand i ???

Mvh og på forhånd tak. Hans Jørgen Mogensen

Hans Chr. Baagøe

Han var "Daglejer og leje huusmand i Børup", "Gift Mand i første Ægteskab"

Venlig hilsen
Hans Chr. Baagøe

Hans Jørgen Mogensen

     
   Mange tak Hans Christian.
Den var lidt svær. I FT 1834 bor han ikke sammen med hans kone.
Hun bor hos deres datter og svigersøn og deres tre børn.

Vh hj

Hans Chr. Baagøe

Hej

Jeg har flere eksempler på at især tjenestekarle er talt med på tjenestestedet i stedet for på bopælen. Hvis de var i gang med noget arbejde, der strakte sig over flere dage, kunne daglejere sikkert godt få lov at dele seng med en af karlene. Det var dagslys og vejrliget, der var med til at bestemme arbejdsdagens længde. Da tællingen i 1834 var i februar måned, har det med stor sandsynlighed ligget en del sne, hvilket har gjort det farligt at færdes i de mørke timer.

På det tidspunkt var der ikke meget lys fra huse og gårde, som kunne bruges til landkending. Området omkring Taulov er noget kuperet, såfremt det var omkring nymåne og dårligt vejr, så har det været vanskeligt med ordentlig landkending. Jeg ved ikke, om du er klar over, at det klimamæssigt var under den lille istid, så vintrene var noget længere og koldere end nu.

Venlig hilsen
Hans Chr. Baagøe

Helen Jepsen

Hvis man har aner i Taulov sogn,
kan jeg anbefale Mogens Lehbechs bog "Taulov - det dejligste sogn i Danmark"
Der findes mange personoplysninger i den.
Venlig hilsen
Helen Jepsen