Forfatter Emne: Kongebreve fra 1940 - hjælp søges til at finde dem  (Læst 247 gange)

Bettina Hartmann Bender

  • Medlem
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 52
Hej,

Jeg har set denne video "Faderskabssager i amterne": https://www.youtube.com/watch?v=haYmCdT1xMw&t=52s

Og jeg gætter mig til (?) at det måske er via denne vejledning, jeg skal finde "kongebreve" vedr. ændring af forældre for et barn...?

Eksempel: barn født 8/11-1939 i Frederikshavn, hvor mor = A og far = B.
Men der er tilføjet en notits: X) Forældre i henhold til Kgl. brev af 20/8-1940: Hvor mor stadig er = A, men far nu er angivet som en anden person C.

Jeg har flere spørgsmål i den forbindelse:

1) Idet jeg ved, at mor i mellemtiden (juli 1940) har giftet sig med mand C, behøver notitsen om "kongebrevet" så at betyde, at den biologiske far var angivet forkert fra starten af? Eller er det mere at ligne med adoption, altså at den nye far adopterer barn af tidligere ægtskab? Sådan at den biologiske far stadig er den oprindeligt nævnte?

2a) Er det rigtigt forstået at hvis jeg følger instruktionerne i videoen, så ville jeg - i princippet - kunne finde journaler vedr. familieforhold - og dermed dette "kongebrev" - online?
Men 2b) da de kun er indscannet frem til 1933, så kan jeg ikke finde dem online i dette tilfælde (fordi dette brev er fra 1940)?

3a) Hvis ja: Er det så muligt at komme til at læse brevet ved at besøge arkivet?
Og hvis ja igen - 3b) Er der mon nogen der ville kunne hjælpe med det...? (Jeg har en gang tidligere forvildet mig ind på landsarkivet, og det var ærligt talt svært for mig at hitte rede i, og det var heller ikke nemt at finde hjælp, så jeg tænker, at hvis jeg selv skal gøre det, så kan jeg nok lige så godt give op på forhånd... eller vente ti år, og håbe på, at kongebreve for 1940 bliver scannet ind...).

4a) Slutteligt vil jeg sige, at jeg undrer mig over denne særlige sag, fordi mor får tre børn med mand B, men så bliver hun skilt fra ham (ved bevilling, i juni 1940), og en måned senere gift med mand C - det er da ikke almindeligt at der er så kort tid mellem to ægteskaber, vel? Og det er vel også derfor en "bevilling" (=kongebrev?) er nævnt?

4b) Og så får de ændret faderskabet for barn 1 og 3 til mand C, men barn 2 "beholder" sin oprindelige far, mand B. Det forvirrer mig noget, hvorfor man ville gøre det.

4c) Så får mor A og far C et barn 4 sammen, født den 4/12-1942, og så vidt jeg kan se står der tilføjet "Barnet avlet i ægteskab. Faderen har den 3/4-1963 anerkendt faderskabet" - er det ikke underligt, at det først bliver aktuelt over 20 år senere, hvad kunne foranledige dette?

Nå, det var en masse spørgsmål! Håber jeg har stillet dem korrekt, og ikke overtrådt nogen regler, ellers hører jeg meget gerne om det.

På forhånd tak for hjælpen!

mvh
Bettina




Inger Toudal

  • Bruger
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 21.063
Sv: Kongebreve fra 1940 - hjælp søges til at finde dem
« Svar #1 Dato: 22 Maj 2022 - 00:35 »
I kirkebogen for Højdevang sogn (opslag 287), hvor barnet blev døbt, står der:

Kgl. Bev.* af 20/8 1940. Anmærkninger: ... Moderen gift med Stiffaderen 1940-13/7.

*) Bevilling

Venlig hilsen
Inger Toudal

Britta Hansen

  • Medlem
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 5.396
Sv: Kongebreve fra 1940 - hjælp søges til at finde dem
« Svar #2 Dato: 22 Maj 2022 - 00:36 »
Se Justitsministeriet, 1. Ekspeditionskontor Blanketregnskaber 1940 - højre side
Adoptionsbevilling #158   dato: 20.8. C's navn

Fra Rigsarkivets vejledning
Når du har fundet sagsnummeret og datoen, kan du finde adoptionssagen i arkivserien Bilag til blanketregnskaber.

Arkivserie: Bilag til blanketregnskaber (1848 - 1947)
Arkivskaber: Justitsministeriet, 1. Ekspeditionskontor (1848-1947)

491   Københavns Amt 1940 Juli kvartal 111   Københavns Amt 1940 Juli kvartal 221
« Senest redigeret: 22 Maj 2022 - 00:45 af Britta Hansen »
Venlig hilsen
Britta Hansen

britta.hansen12@gmail.com

Inger Toudal

  • Bruger
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 21.063
Sv: Kongebreve fra 1940 - hjælp søges til at finde dem
« Svar #3 Dato: 22 Maj 2022 - 14:43 »
Vha. adressen i København, der står i kirkebogen for Frederikshavn sogn, fandt jeg frem til FT-1940 og et barn født 1935.

Det er født, før A og B blev gift, og barnet har først fået moderens efternavn, derefter B's efternavn og sluttelig C's efternavn.
Der står: (Lov af 27/5 1908 § 11), men det er streget ud - måske har det været en fejl, eller også er det først slettet i 1940.
Måske snarere en fejl, for B står som fadder til barnet.

http://www.salldata.dk/love/love/1908-05-27.pdf - § 11

http://www.salldata.dk/love/love/1937-05-07.pdf - § 2, Stk. 3

Der står også: Fadererklæring fra C af 12/8 1940.
- og: 12/8 1940 Anmodning om ny Daabsattest for Barnet. Moderen viet til C. ... Vielsesattest og Bidragsresolution set.

- og: Ifl. Skrivelse fra Kirkeministeriet af 11/11 1942 skal der i Forældrerubrikken staa: Arbejdsmand C og Hustru A.

Separation og skilsmisse er en længerevarende proces, så det ses faktisk ret ofte, at dato for skilsmisse og nyt ægteskab
ligger tæt på hinanden

Venlig hilsen
Inger

Bettina Hartmann Bender

  • Medlem
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 52
Sv: Kongebreve fra 1940 - hjælp søges til at finde dem
« Svar #4 Dato: 22 Maj 2022 - 19:53 »
I kirkebogen for Højdevang sogn (opslag 287), hvor barnet blev døbt, står der:

Kgl. Bev.* af 20/8 1940. Anmærkninger: ... Moderen gift med Stiffaderen 1940-13/7.

*) Bevilling

Venlig hilsen
Inger Toudal

Tak for at gøre mig opmærksom på dette, jeg havde godt læst det, men ikke rigtigt SET det, og her står jo netop stedfaderen, og så er det jo mere tydeligt, at han har valgt at adoptere to af de tre børn, selv om han ikke var den biologiske fader.

Bettina Hartmann Bender

  • Medlem
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 52
Sv: Kongebreve fra 1940 - hjælp søges til at finde dem
« Svar #5 Dato: 22 Maj 2022 - 20:00 »
Se Justitsministeriet, 1. Ekspeditionskontor Blanketregnskaber 1940 - højre side
Adoptionsbevilling #158   dato: 20.8. C's navn

Fra Rigsarkivets vejledning
Når du har fundet sagsnummeret og datoen, kan du finde adoptionssagen i arkivserien Bilag til blanketregnskaber.

Arkivserie: Bilag til blanketregnskaber (1848 - 1947)
Arkivskaber: Justitsministeriet, 1. Ekspeditionskontor (1848-1947)

491   Københavns Amt 1940 Juli kvartal 111   Københavns Amt 1940 Juli kvartal 221

Mange tak, Britta, det er nu er bestilt!

Men jeg kan jo lige så godt bestille de relaterede dokumenter samtidigt, så jeg skal bare forstå om det første link indeholder sager for hele landet eller kun for København? Jeg har nemlig forsøgt at finde skilsmissebevillingen fra den 8/6-1940 uden held. Men hvis det står under første mands navn i et andet dokument, så kan det være derfor, for han boede i Hjørring amt. Jeg kan ikke finde "oversigtssiden" som linket kommer fra, kan du mon hjælpe her også?

Og så er der også et dokument vedr. barn 1, født 9/2-1935, af den 11/11-1942, hvordan finder jeg det? Eller er dokumenter efter 1940 ikke tilgængelige? Vedr. samme barn nævnes også en fadererklæring fra 12/8-1940, men det skulle jo stå på samme side som dokumentet af 20/8-1940, og det gør det jo ikke - kan det være en skrivefejl, så begge børn er nævnt i samme dokument? Eller er en fadererklæring bare et brev fra faderen og ikke et officielt dokument?

På forhånd MANGE tak :-)

Bettina Hartmann Bender

  • Medlem
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 52
Sv: Kongebreve fra 1940 - hjælp søges til at finde dem
« Svar #6 Dato: 22 Maj 2022 - 20:02 »
Vha. adressen i København, der står i kirkebogen for Frederikshavn sogn, fandt jeg frem til FT-1940 og et barn født 1935.

Det er født, før A og B blev gift, og barnet har først fået moderens efternavn, derefter B's efternavn og sluttelig C's efternavn.
Der står: (Lov af 27/5 1908 § 11), men det er streget ud - måske har det været en fejl, eller også er det først slettet i 1940.
Måske snarere en fejl, for B står som fadder til barnet.

http://www.salldata.dk/love/love/1908-05-27.pdf - § 11

http://www.salldata.dk/love/love/1937-05-07.pdf - § 2, Stk. 3

Der står også: Fadererklæring fra C af 12/8 1940.
- og: 12/8 1940 Anmodning om ny Daabsattest for Barnet. Moderen viet til C. ... Vielsesattest og Bidragsresolution set.

- og: Ifl. Skrivelse fra Kirkeministeriet af 11/11 1942 skal der i Forældrerubrikken staa: Arbejdsmand C og Hustru A.

Separation og skilsmisse er en længerevarende proces, så det ses faktisk ret ofte, at dato for skilsmisse og nyt ægteskab
ligger tæt på hinanden

Venlig hilsen
Inger

Tak, Inger! ja, jeg havde fundet dåbsattesten for barn 1 også.

Og tak for at gøre opmærksom på at skilsmisse og nyt ægteskab godt kan ligge tæt på hinanden.

Men ved du så hvordan jeg finder separationsbegæringen?

Inger Toudal

  • Bruger
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 21.063
Sv: Kongebreve fra 1940 - hjælp søges til at finde dem
« Svar #7 Dato: 22 Maj 2022 - 20:28 »
Justitsministeriet: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/other/other-collection/65

Blanketregnskaber: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/other/index-creator/65/214246/19643803

Mon ikke separation og skilsmisse skal findes i Hjørring amt?

Som jeg læser det, adopterede C ikke barnet, der er født 1935, men det fik hans efternavn.

Venlig hilsen
Inger

Bettina Hartmann Bender

  • Medlem
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 52
Sv: Kongebreve fra 1940 - hjælp søges til at finde dem
« Svar #8 Dato: 22 Maj 2022 - 21:03 »
Justitsministeriet: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/other/other-collection/65

Blanketregnskaber: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/other/index-creator/65/214246/19643803

Mon ikke separation og skilsmisse skal findes i Hjørring amt?

Som jeg læser det, adopterede C ikke barnet, der er født 1935, men det fik hans efternavn.

Venlig hilsen
Inger

mange tak, det er også de links jeg har ledt i, og jeg kan ikke finde det. Det er som om at siderne efter s. 79 ikke er scannet ind. Og ifølge registeret starter Hjørring først på s. 239.

Når der for barn født i 1935 står, at der pr. skrivelse af 11/11-1942 i forældrerubrikken skal stå mand C i stedet for opr. far mand B, så troede jeg egentlig det betød, at mand C havde adopteret barnet?

Inger Toudal

  • Bruger
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 21.063
Sv: Kongebreve fra 1940 - hjælp søges til at finde dem
« Svar #9 Dato: 22 Maj 2022 - 21:07 »
Jeg tror, forklaringen skal findes i, at barnet er født uden for ægteskab.

Det springende punkt er, om B er biologisk far eller stedfar til barnet.

Venlig hilsen
Inger

Inger Toudal

  • Bruger
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 21.063
Sv: Kongebreve fra 1940 - hjælp søges til at finde dem
« Svar #10 Dato: 22 Maj 2022 - 21:37 »
« Senest redigeret: 22 Maj 2022 - 22:04 af Inger Toudal »

Bettina Hartmann Bender

  • Medlem
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 52
Sv: Kongebreve fra 1940 - hjælp søges til at finde dem
« Svar #11 Dato: 23 Maj 2022 - 07:53 »

mange tak, det er også de links jeg har ledt i, og jeg kan ikke finde det. Det er som om at siderne efter s. 79 ikke er scannet ind.
Og ifølge registeret starter Hjørring først på s. 239.


Det har du ret i. Sidste opslag 1940: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=215032#257631,48013099

- Fortsættes !!

Register til blanketregnskaber 1940: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=22792571#481607,48013019

Blanketregnskaber:
https://www.sa.dk/daisy/arkivserie_detaljer?a=justitsministeri&b=blanket&c=&d=1&e=2022&f=&g=&h=&ngid=&ngnid=&heid=215025&henid=215028&epid=&faid=&meid=&m2rid=&side=&sort=&dir=&gsc=&int=&ep=&es=&ed=

Problemet er så, hvordan man bestiller Blanketregnskaber 1940:
https://www.sa.dk/daisy/fysiske_enheder_liste?a=justitsministeri&b=blanket&c=&d=1&e=2022&f=&g=&h=&ngid=&ngnid=&heid=215025&henid=215028&epid=215032&faid=11&meid=&m2rid=&side=1&sort=&dir=&gsc=&int=&ep=&es=&ed=

- 18    1940    Ingen beskrivelse    Læs arkivaliet

Måske på mikrofilm:
https://www.sa.dk/daisy/fysiske_enheder_liste?a=justitsministeri&b=blanket&c=&d=1&e=2022&f=&g=&h=&ngid=&ngnid=&heid=215025&henid=215028&epid=12666524&faid=12&meid=&m2rid=&side=1&sort=&dir=&gsc=&int=&ep=&es=&ed=

- S-9575    1940 80    1940 322    Start bestilling

Prøv at kontakte Rigsarkivet: https://www.sa.dk/da/om-rigsarkivet/kontakt-rigsarkivet/

Venlig hilsen
Inger

Jeg har bare bestilt, så må vi se hvad der sker.

Og mange tak, jeg havde ikke fundet det sidste link! Når jeg søger, kommer der ikke de samme ting op, så jeg er vist ikke helt god nok til at forstå hvordan man bruger systemet.

Bettina Hartmann Bender

  • Medlem
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 52
Sv: Kongebreve fra 1940 - hjælp søges til at finde dem
« Svar #12 Dato: 25 Maj 2022 - 15:45 »
Se Justitsministeriet, 1. Ekspeditionskontor Blanketregnskaber 1940 - højre side
Adoptionsbevilling #158   dato: 20.8. C's navn

Fra Rigsarkivets vejledning
Når du har fundet sagsnummeret og datoen, kan du finde adoptionssagen i arkivserien Bilag til blanketregnskaber.

Arkivserie: Bilag til blanketregnskaber (1848 - 1947)
Arkivskaber: Justitsministeriet, 1. Ekspeditionskontor (1848-1947)

491   Københavns Amt 1940 Juli kvartal 111   Københavns Amt 1940 Juli kvartal 221

Jeg var inde på Rigsarkivet i dag, og øv, det var desværre ikke de rigtige dokumenter, jeg havde bestilt, idet det ikke var Københavns Amt, men Overpræsidiet. Men med lidt held når det at komme mandag eller tirsdag, inden jeg starter i nyt job onsdag :-)

Så fik jeg også set mikrofilmen med protokollen for Hjørring Amt og fandt deres skilsmisse den 8. juni 1940, jf. ægteskabslovens § 59.