Tvangsgiftede til Hans Egedes grønlandsmission?

Startet af Bernhard Christensen, 12 Maj 2022 - 17:41

Forrige emne - Næste emne

Bernhard Christensen

hej

I en nyligt udsendt DR dramadokumentar "Historien om Grønland" fremgår fra speak forkortet at

"En forårsdag i 1728 i Garnisonskirken tvangsgiftedes 12 unge mænd og 12 piger" - alle tugthusfanger og prostituerede, som skulle tvangsudsendes til Grønland

Der er  kirkebogsdækning for Garnisons sogn - men jeg ser ikke ved opslag i 1728 nogen tegn på "bunkebryllup" - da det drejede sig om Grønland tjekkede jeg også Holmens sogn, ligeledes uden held.

Er der nogen der ved om optegnelse af copulationerne findes? - måske i et andet sogn? andet årstal?

dbh
Bernhard


Mikkel Eide Eriksen

#1
Hej Bernhard

Jeg mener at have læst at der var en del originale arkivalier ombord på skibet Hans Hedtoft da det sank, vist i 1950erne. Garnisonspræster mfl havde egne kirkebøger når de var "i felten", og det er af samme grund ikke alle der er bevarede.

Men eftersom det er et "bunkebryllup" kan det tænkes at der findes noget relevant i Danske Kancellis brevbøger. Det skal så være under Norske Tegnelser/Registre, eftersom Grønland hørte derunder. Måske i navneregistrene under præstens eller guvernørens navn (Claus Enevold Pors tiltrådte netop i 1728).

Tilføjet: Der står faktisk lidt her:

Citat
Claus Enevold Pors, 1683-1762, dansk guvernør i Grønland. Pors blev i 1728 med titel af guvernør sendt til Grønland med en militær styrke for at etablere et forsvar mod de nærgående hollandske hvalfangere. Med på skibet var også 12 straffefanger og 12 piger fra børnehuset, der var blevet gift ved lodtrækning og udset til at skulle befolke kolonien. Allerede den første vinter døde de fleste af skørbug, og Pors ragede uklar med sine underordnede; mytteri truede. Efter ordre foretog han en ekspedition for at udforske Indlandsisen, men den endte som en resultatløs farce. 1731 blev han og de øvrige overlevende hjemkaldt.

https://denstoredanske.lex.dk/Claus_Enevold_Pors

Så er arkivalier fra Bremerholm (straffefanger) og Tugt- og Børnehuset på Christianshavn (kvinder & børn) måske interessante?

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Bernhard Christensen

hej Mikkel

Tak

Tænker at kun arkivalier fra Grønland var med på Hans Hedtoft i 1959. God ide at jeg tjekker Bremerholm og Christianshavn.

dbh
Bernhard

Mikkel Eide Eriksen

Hej igen

Beklager, så ikke at du havde svaret. Jeg tænkte det kunne være, at "bunkebrylluppet" var indskrevet i en til lejligheden oprettet protokol som Pors medbragte til Grønland for der at blive benyttet som ny kirkebog? Den kunne så være gået tabt med Hedtoft. Lidt søgt, måske... :)

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Bernhard Christensen

hej Mikkel

tak for opfølgning - jo godt at have gisninger med til hvis der pludselig dukker dokumenter op af interesse. Og jo det kan være at der i Pors' sager lå noget som sank i 1959

dbh
bernhard