De rigtige forældre Knud Svenningsen Ladefoged (†1758)

[Marc Andersen]

Knud Svenningsen er velkendt i mange slægtstræer. Han var ladefoged for Kronen, og siden på Frisenvold Gods i Ørum Sogn. Gennem sit giftemål ind i Blach-Slægten blev han desuden selvejer af Lerbjergård i Lerbjerg Sogn.
Jeg har tidligere bragt ham på bane her: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,152433.msg804182.html#msg804182
og her: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,175789.msg920337.html#msg920337.


I skifteuddraget over ham fra 1758 anføres bl.a. følgende:

I en skrivelse fra Svenning Nielsen i København oplyses, at hans far, Niels Svenningsen og hans farbrødre Steffen Svenningsen og sal. Knud Svenningsen skulle være brødre. De var sønner af Svenning Knudsen. De var alle døde på Sjælland med undtagelse af Knud Svenningsen. Disse brødre skulle være barnefødt i Bested og Thisted, hvor salig Svenning Knudsen i forrige tider havde sin bopæl.

Jeg vil dog vove den påstand at det ikke er sandt! (men mere herom nedenfor)

Knud Svenningsen var, efter min overbevisning, født i Rønde ved Kalø Ladegård.
Hans forældre var Svenning Sørensen (†Eft. 1712) og dennes hustru Anne Mette Christensdatter (†1712).

Svenning Sørensen fæstede en boelsgård i Rønde. I Fjerde Rytterregiments Kop-Kvæg - og Rentepengeskat (1678), anføres hans hustrues navn, samt den oplysning at han var birkeskriver for Kalø Birk. Senere findes han også ofte nævnt på tinget som sagførende eller stokkemand. Den 21/6-1703 afstod han sit fæste til sønnen Christen Svenningsen og trak sig tilbage.


Men hvad tænker folk ?
Skyder jeg helt ved siden af her, eller virker det plausibelt?

(fortsættes nedenfor)

med venlig hilsen
Marc Andersen

[Marc Andersen]

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Herunder følger uddybende argumenter for/imod:
------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
+ I skiftet anføres at Knud Svenningsen ejede to gadehuse i Følle, Bregnet Sogn, som han havde købt af præsten i Værum.
     - Følle var nabobyen til Rønde, hvor Svenning Sørensen boede.
Der er endvidere givet et uddrag af købskontrakten:

"af d. 13 november 1717.
- skøder til ærlige og velforstandige karl [ugifte] Knud Svenningsen ladefoged på Kalø, og hans arvinger tvende mine tilhørende og arveskyldigen tilfaldne gadehuse beliggende i Kalø Amt, Øster Lisbjerg Herred, Bregnet Sogn, Følle By, der nu beboes af Peder Rasmussen og Cordt Henriksen Bødder?, som svarer årligt til hus - og arbejdspenge 5 rd."

_{http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=193208&side=436}

Heraf ses at Knud Svenningsen Ladefoged i 1717 var ladefoged på Kalø Ladegård i Rønde, hvilket ville give god mening givet at han kom fra området.
Desuden var han endnu ungkarl.

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
+ Svenning Sørensen i Rønde fik følgende børn:

a) Søren Svenningsen (1668-1750)
b) Sidsel Svenningsdatter (~1670-1747)
c) Maren Svenningsdatter (1673-1735)
d) Karen Svenningsdatter (1677-)
e) Christen Svenningsen (1680-1755)
f) Knud Svenningsen (1683-)

Den yngste søn Knud Svenningsen (Rønde), bosatte sig ikke i området. Dog forekommer han alligevel som fadder hos nogle af sine brødres børn:

Søren Svenningsen:

Børn:
e) Mette Sørensdatter (1706):
- Gudmor: Ellen Hollænders
- Faddere: Svenning Sørensen, Johan Hansen, Knud Svenningsen, Anne Marie Nørrenbergs

h) Søren Sørensen (1733):
- Gudmor: Karen Sørensdatter
- Faddere: Knud Svenningsen, Peder Blak, Christen Madsen, Maren Laursdatter,
                   Karen Christensdatter

Christen Svenningsen:

Børn:
c) Karen Christensdatter (1710):
Gudmor: Anna Maria Norenberg
Faddere: Niels Pedersen Fog, Søren Ladefoged, Knud Svenningsen, Agnethe præstens?
              Maren Svenningsdatter.

d) Povel Christensen 'Svenningsen' (1715):
- Gudmor: Margrethe Høg
- Faddere: Mads Skat, Knud Svenningsen, Henrich? Christensen, Agnethe Christensdatter,
                   Maren Sørensdatter

e) Svenning Christensen (1719):
- Gudmor: Maren Hansdatter
- Faddere: Mads Skat, Knud Ladefoged, Christen Ipsen, Mette Sørensdatter,
                   Anna Rasmusdatter

f) Svenning Christensen (1722):
- Gudmor: Maren Michelsdatter [Blach, Knud Svenningsens kone??]
- Faddere: Jørgen Eliassen, Søren Svenningsen, Christen Ipsen, Birthe Jørgensdatter,
                   Maren Hansdatter

Heraf ses altså at Svenning Sørensens søn Knud Svenningsen (Rønde) på et tidspunkt før 1719 blev ladefoged. Samtidig var Knud Svenningsen (Ladefoged) altså i 1717 ladefoged ved Kalø Ladegård, jf. tidligere nævnte købekontrakt.
Desuden kendte Svenningsen-familien også Peder Michelsen Blach (1697-1755). Denne var også en årrække ladefoged ved Kalø, og desuden bror til Knud Svenningsen (Ladefoged)s hustru Maren Michelsdatter Blach.
For mig er det ret tydeligt at der kun er én Knud Svenningsen her, nemlig ham som blev født i Rønde i 1683.

Men lad os se lidt videre, på argumenter imod:
(fortsættes nedenfor)

[Marc Andersen]

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
-Det tidligere nævnte brev fra Svenning Nielsen i København, om at Knud Svenningsen skulle være hans farbror.

Denne mener jeg at kunne modbevise.
Da Knud Svenningsen døde i 1758 havde han mange uafsluttede forretninger. Der blev derfor opslået en notits i avisen Københavnske Danske Posttidender, i tilfælde af at der skulle være kreditorer som arvingerne havde glemt.
https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A675baf43-6263-4137-8a74-cc2d6e52acd7/query/%22knud%20svenningsen%22
Det må formodes at Svenning Nielsen har læst denne notits.
Han sendte derefter et ekspresbrev (muligvis med en gældsopkrævning).

Sagen var dog at Svenning Nielsen IKKE var relateret til Knud Svenningsen Ladefoged, men formodentligt havde haft en onkel af samme navn, som boede i Bedsted i Thy. Denne farbror havde fæstet et husmandssted, som han i sin tid havde overtaget efter sin far Svenning Knudsen († Efter 1688). Men onklen var død allerede i 1744, altså længe før Knud Svenningsen Ladefoged i Lerbjerggård.
Desuden ligger Bested geografisk næsten 200 km fra Kalø, hvor Knud Svenningsen Ladefoged startede sin karriere.
Navnet Knud Svenningsen er også ret specielt, så at der skulle have været opvokset 2 jævnaldrene personer med samme navn i en lille landsby som bested, virker ikke videre sandsynligt.
Sidst virker det også som lidt af et spring at en søn af en fæstehusmand ude ved vestkysten, skulle være blevet selvejer og ladefoged på den modsatte side af jylland.
Men måske troede Svenning Nielsen, at det var hans onkel, eller også håbede han bare på at vinde nogen lette penge. Men hvertfald tyder det på at hans påstand  om slægtsskab blev afvist senere i skifteforretningen.

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
-At Knud Svenningsen Ladefoged skulle have været 87 år gammel ved sin død.
Dette kan jeg desværre ikke forklare, udover at det skulle være en fejlgivet oplysning fra sønnen Mikkel Blach.
Knud Svenningsen fra Rønde blev døbt d. 3 juni 1683. Det vil altså betyde at han var på kanten af de 75 år gl. ved Knud Svenningsen Ladefogeds død (d.28-4-1758).

(THE END)

[Helle Sehested]

Hej Marc

Din formodning vedr. Knud Svenningsens ophav bliver bekræftet af Flemming Bæk i hans store og grundige værk "Slægten Blach fra Lerbjerggaard" side 161 - 164. Bogen blev udgivet sidste år.

Venlig hilsen

Helle Sehested

[Marc Andersen]

Hej Helle.

Tusind tak for dit svar! Hvor er det godt at høre jeg ikke er den eneste der har siddet med de tanker.

Men har du nogen idé om hvor man finder omtalte bog? Synes ikke umiddelbart det virker så ligetil.

med venlig hilsen
Marc

[Anton Blaabjerg]

Kære Marc Andersen!
Vedr. Knud Svenningsen + Blach, så send mig i mail: blaabjerga@gmail.com - så skal jeg hjælpe dig.
Bedste hilsner
Anton

[Jessica]

Mine slægtgrene stammer ud fra Svenning Sørensen f. ca. 1640 ud i Rønde. Sønnen Christen Svenningsen f. 1680-1755 i Rønde, er broder til Knud Svenningsen, der står nævnt i tidligere opslag. Christen Svenningsens efterkommer har eksisteret i Rønde, Bregnet sogn i flere genereationer. Faktisk helt ned til en Bertel Mogensen f. 1832 i Rønde. Han flytter til København, og etablerer famile. Og dør her 1912. Jeg har nu et stykke tid prøvet at rede ud "Rønde" slægten, og finder det interesant. Er der flere der forsker i samme grene, udfra Christen Svenningsen, (Knud Svenningsens broder) og hans familie på egnen. Mvh. Jessica

[Lene Søby]

Også jeg har Svenning Sørensen som forfader. Jeg har kæmpet med at finde hans ophav - havde på fornemmelsen at Thy indgik, da en del af hans efterfølgere 'pludselig' tog navneforandring til Thybo. Blot en lille detalje, men via dette skifte (hans søster) bekræftes Svenning Sørensen at høre til i mors-området

Uddrag fra skifteprotokol 1412 (Brejls) Maren Sørensdatter Thybo. 7.9.1699, no.345. (Ålborg Byfoged)
E: Hans Pedersen, skipper. A:
1) mor Anne Nielsdatter i Lødderup sogn på Mors
2) bror Svenning Sørensen i Rønde i Bregnet sogn ved Kalø slot
3) Niels Sørensen Thybo, skipper i Ålborg g.m. Bodil Eriksdatter
4) Søren Sørensen Thybo i Fredsø i Lødderup sogn
5) Niels Sørensen Thybo i Nykøbing Mors
6) Sidsel Sørensdatter gift i Nykøbing Mors.

Ellers meget spændende info jeg får helt gratis her om Knud - tak for det :-)

[Marc Andersen]

Hej Lene mfl.

Hvor er det dejligt at der er andre som deler interessen i Knud Svenningsens ophav! 
Og tak for at gøre opmærksom på skiftet. Har aldrig set det før, men det fortæller jo en ganske stor del.

Jeg gjorde mig jo stor ulejlighed med at argumentere for at Knud Svenningsen umuligt kunne være født i Bested, over 200km fra Rønde. Men hans far kom tilsyneladende fra Mors, 150 km derfra. Så det virker nærmest som en dårlig joke nu. 
Men vil dog alligevel holde fast i at Knud Svenningsen i Lerbjerggård er søn af Svenning Sørensen i Rønde.

Angående skiftet har jeg gravet en del. Alle de gamle kirkebøger fra Lødderup er jo heldigvis bevaret. Det har derfor været muligt at nå frem til en om Svennings søskende (og også lidt om hans ophav).

Min bud er følgende:
● Svenning Sørensen blev født i Fredsø, Lødderup Sogn, på Mors, omkring 1640.
● Forældrene var hus/boels-manden Søren Nielsen og hustru Ane Nielsdatter.

Kirkebogen starter først i 1646, så ikke alt kan bekræftes. Men Søren Nielsen og hustruen fik følgende børn:

1) Svenning Sørensen (Thybo)
f. omkr. 1640; Fredsø,
d. Eft. 1712; Rønde?
- Birkeskriver på Kalø og boelsmand i Rønde.

2) Sidsel Sørensdatter (Thybo)
f. ~omkr. 1640-45; Fredsø,
d. Eft. 1699; Nykøbing-Mors Købstad.
- Var 1699 gift og bosat i Nykøbing-Mors (IKKE hende der afholdes skifte efter i Nykøbing-Mors i 1699).

3) Niels Sørensen Thybo
f. */01-1647; Fredsø.
d. */12-1718; Aalborg Købstad.
- Skipper. Gift og bosat i Aalborg Købstad, fik flere børn.
- Overtog muligvis sin afdøde morbrors forretning.

4) Søren Sørensen Bundgaard (Thybo)
f. */5-1648; Fredsø.
d. Efter 1705; Fredsø?
- Fæstegårdmand (Bundgaard) i Fredsø. Gift 3 gange. Søn: Søren Sørensen Bundgaard (1695-1784).
- Ikke nævnt efter 1705. Muligvis død på aftægt i andet sogn.

5. Marie Sørensdatter (Thybo)
f. */02-1650; Fredsø.
- Formodentligt død ung.

6. Maren Sørensdatter Thybo
f. */4-1652; Fredsø.
d. */8-1699; Aalborg Købstad.
Gift 2. gange. 1) 1680 med skipper Peder Andersen (~1639-1690) i Aalborg. 2) 1692 med skipper Hans Pedersen i Aalborg. Ingen børn.

7. Johanne Sørensdatter (Thybo)
f. 1654; Fredsø.
- Formodentligt død ung.

8. Marie Sørensdatter (Thybo)
f. 1656; Fredsø.
- Formodentligt død ung.

9. Niels Sørensen Thybo
f. */9-1659; Fredsø.
d. */01-1735; Nykøbing-Mors Købstad.
- Tog borgerskab i Nykøbing-Mors. Den 09/3-1695. Niels Sørensen Thybo, fødested: Fredsø i Lødderup Sogn.

Moderens bror Jørgen Nielsen Thybo var købmand og skipper i Aalborg Købstad. Han nævnes som fadder for to af børnene.
Her findes hans vielse fra 1646: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=172990#172990,29048599

1646. dom invocavit trolovet Jørgen Nielsen Skipper, født i Mors og Anne [Andersdatter] sal. Niels Thyboes [enke]. lyst dom. indic. viet 15 april. Forlovere: Mads Lausten Baj, Jacob Miller

Umiddelbart er der ikke nogen relation mellem Jørgen Nielsen og hustruens tidligere mand. Det virker mere (synes jeg) som om folk fra Mors har brugt tilnavnet Thybo.
Jørgen Nielsen Thybo døde uden livsarvinger i i 1679. Arven tilfaldt derfor hans søskende på Mors:

1084 Jørgen Nielsen Thybo i Ålborg. 22.11.1679, no.35.
Enkemand. A:
1) Mikkel Nielsen i Ljørslev på Mors
2) Karen Nielsdatter
3) Anne Nielsdatter
4) Jens Nielsen, død. 3B:
a Birgitte Jensdatter, uvist hvor
b Ellen Jensdatter
c Niels Jensen i Ostindien.

Det er værd at bemærke at der går under et år fra dette skifte, til at hhv. Niels Sørensen Thybo og Maren Sørensdatter Thybo begge bliver gift i Aalborg Købstad.

[Marc Andersen]

Angående Svenning Sørensens forældre, så er suppen desværre en smule tyndere.

Faderen:
Søren Nielsen var bosat i Fredsø i Lødderup Sogn. Men der vides ikke meget mere om ham end det.
Han må ikke forveksles med Søren Nielsen Søgaard (død 1667, fæstede en mindre jordlod), som også boede i Fredsø, eller Søren Nielsen der var fæstegårdmand i Lødderup.
● I matriklen 1664 for Lødderup Sogn, anføres at Søren Nielsen fæstede gård nr. 3 i Fredsø, takseret til Hartkorn: 4-7-1-1.
   I modelbogen fra 1680erne blev gården dog retakseret til Hartkorn: 3-0-3-1 (landbrugsjord: lidt over 24 tdr land)
   Gården blev da fæstet af sønnen Søren Sørensen og Jens Steffensen. Søren Sørensen fæstede samtidig også Fredsø Bundgaard, takseret Hartkorn: 3-1-1-0
   (landbrugsjord: ca 24½ tdr land).

● Søren Nielsen døde på et tidspunkt mellem efter 1664 og før 1684, hvor indførslerne i kirkebogen bliver regelmæssige igen.

Moderen:
Hun hed Anne Nielsdatter, som det også angives i skiftet over datteren Maren Sørensdatter.
Hun findes nævnt som gudmor i 1648, og kaldes her for Søren Nielsens hustru: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=166479#166479,27957055

● I modelbogen over løderup sogn i 1680erne angives at Anne Nielsdatter fæstede et gadehus i Lødderup på Hartkorn: 0-0-1-1 (tilhørende 0,1 tdr. land).

● Anne Nielsdatter døde i efteråret 1699. Hun blev begravet 20. post. trinit. (22 oktober), anført: 84 år, 1 mdr. (altså født ca. 1715).

...

Formodentligt har begge forældrene været fra lokalområdet.

[Marc Andersen]

...

[Lene Søby]

Hej Marc

Fantastisk stykke arbejde - måske vi nærmer os en bekræftelse

Jeg vil forsøge skøder - måske er det muligt at finde Knud Svenningsens 2 gadehuse i Følle

Godt Nytår
Lene

[Marc Andersen]

Hej Lene, og godt nytår!

Ja, det er muligvis noget at finde der. Der står noget om det i hans skifte, men ikke ret meget mere end hvad der er angivet længere oppe i tråden.

Jeg kom til at overveje noget andet, nemlig at Svenning Sørensen måske  kun var en ældre halvbror til de øvrige søskende.
Men det kan ikke rigtigt afgøres uden at se nærmere skiftet fra Aalborg, som vist desværre ikke findes online endnu.

Der var jo tilsyneladende mange Svenning'er i lokalområdet ved Lødderup, som han kunne være opkaldt efter. Men det virker bare lidt mærkeligt at Søren Nielsen og Anne Nielsdatter ikke har kaldt deres ældste søn for Niels. Medmindre selvfølgelig at der var en anden ældre bror, som døde før 1646.
Svenning Sørensens døtre blev også døbt Sidsel, Maren og Karen, men ingen af dem Anne.

Så måske har det været noget i retning af følgende:

Søren Nielsen - Sidsel(?) Svenningsdatter:
1) Svenning Sørensen

Søren Nielsen - Anne Nielsdatter:
2) Sidsel Sørensdatter
3) Niels Sørensen Thybo
4) Søren Sørensen Bundgaard
5) Maren Sørensdatter Thybo
6) Niels Sørensen Thybo

Men ovenstående er dog stadig KUN gætværk.
Indtil videre vil jeg gå ud fra at Svenning Sørensen var søn af Søren Nielsen og Anne Nielsdatter.

mvh.
Marc

[Lene Søby]

Hej igen
Marens skifte ligger på FamilySearch lige her :-)

https://www.familysearch.org/ark:/61903/3:1:3QHV-F3Z8-W9DG-C?cat=506601

[Marc Andersen]

Har kigget lidt på skiftet, og der står i store træk til noget ala det her (noget løst oversat):

Hans Pedersen, borger og skipper i Aalborg.
Skifte i hans iboende hus på Graven [Gravensgade?].
Skifte efter hans hustru Maren Sørensdatter Thybo d. 9 august, dagen efter hendes død.
Skiftet mellem enkemanden på den ene side, og den sal. kones efterlevende arvinger på den anden.
Arvinger var:
hendes moder gudfrygtige Dannekvinde Anne Nielsdatter boende på Mors i Løderup Sogn.
Søskende:
Svenning Sørensen boende ved Kalø Slot udi Breining Sogn i Rønde, og tjener hans Høj Excellente Greve [Conrad] Rewentlow. Var tilstede [ved skifteforretningen].
Niels Sørensen Thybo, skipper. Boende i Aalborg. Hans hustru Bodil Eriksdatter var til stede.
Søren Sørensen Thybo, som boede i Fredsø på Mors, som ej tilstede var.
Niels Sørensen Thybo, boende i Nykøbing, ej tilstede
Sidsel Sørensensdatter, gift og boende i Nykøbing, ej tilstede

Indtægt penge
507 Sdl. 2 mk 13 sk.
Hernest blev den salige kvindes efterlevende mand Hans Pedersen såvel som hendes tilstedeværende broder Svenning Sørensen og broderens kone Boel Eriksdatter....
[hvorvidt der var andet som skulle medregnes i skiftet. Dertil svarede de nej]
Bortskyldig gæld: 667 sdl.
Da gælden oversteg midlerne blev det registrerede indbo solgt ved auktion for højstbydende
d. 18 januar 1700.
De samlede penge efter auktionens afsluttelse: 593 sdl. 1 mk, 2 1/3 sk. ,
hvilket efterlod en gæld på 73 sdl. 2 mk., 13 1/3 sk.
Af kærlighed til sin sal. hustru påtog enkemanden sig at betale al resterende gæld, i håb om at kreditorerne vil give ham delation i nogen tid.
Beseglet og signeret til sidst: Hans Pedersen, Niels Sørensen Thybo mfl.

Så det var bestemt ikke nogen lykkelig historie, må man vel konstatere.
Svenning Sørensen angives heller ikke som andet end værende hendes [hel]bror, så jeg parkerer bare min tidligere teori igen.

Noget andet:
Den omtalte greve Rewentlow, må  næsten formodes at være Conrad Rewentlow (1644-1708). Han var dansk lensgreve, og ejede Kalø Hovedgård fra 1690-1708. Svenning Sørensen var ikke længere birkeskriver i 1699, men måske havde han en anden administrativ rolle. Specielt siden han kunne få lov til at rejse den lange vej fra Rønde til Aalborg Købstad.

mvh.
Marc

[Carl-Johan Bavnhøj Madsen]

Hej Marc

Det meget spændende med de nye oplysninger om Svenning Sørensen, som er en af mine aner.
Kilderne beviser det, men jeg undre mig over hvordan en der tilsyneladende bondesøn fra Mors kommer i kontakt med grev Reventlow. Så vidt jeg ved havde Reventlow ikke ejendomme på Mors.
Er der nogen der ved noget om det?

Carl-Johan

[Marc Andersen]

Hej Carl-Johan

Det er ret interessant ja.
Rewentlow slægten købte jo først Kalø Hovedgård (med besiddelser) i 1690, og før det tilhørte godset kongemagten. Da Svenning Knudsen kom til området i 1660erne var det hele endnu kronegods, og slottet lå der også stadig. Så da ejerskabet blev overdraget  til Rewentlow i 1690, har han jo nok bare fulgt med.

Og ja, han var jo bondesøn fra Mors. Men en række vilkår muliggjorde at han kunne blive mere end det:
● Faderen var sandemand (eller hvertfald var han det i 1645/46, embedet var normalt på livstid). Så gennem ham har Svenning nok opnået et vist kendskab til lov og retsmæssig praksis.   
   (kilde: http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=283955&side=466)

● Svenning kunne læse og skrive, hvilket bestemt heller ikke var en selvfølge for ikke-gejstlige personer i midten af 1600tallet. Måske har han lært det fra faderen også, eller også er han blevet skolet andetsteds.

● Han voksede op tæt på en købstad. Det har nok betydet bedre forudsætning for kontakt med omverdenen, modsat personer i de mere isolerede landsogne.
   Det er også muligt at han har gået på Nykøbing-Mors Latinskole.

● Han havde en velhavende onkel i Aalborg Købstad. Denne var søfarende, og drev købmandsvirksomhed.

Så samlet set nogle okay kort at have at have på hånden, hvis man kan udtrykke det sådan.

Måske har Svenning Sørensen gjort sig positivt bemærket på det lokale herredsting, eller på bytinget i Nykøbing Mors. Sidenhen er han så på et tidspunkt blevet tilbudt at arbejde som skriver for Kalø Birk. Men omstændighederne kan man vist kun gætte på. Der er trods alt ret langt fra Fredsø til Rønde.

med venlig hilsen
Marc

[Lene Søby]

jeg vil lige bidrage med delvist afskrevet/referat fra bogen om Blach-familien, som Knud jo blev giftet ind i - jeg er ikke det mindste i tvivl mere, selvom jeg ikke selv har set alt kildematerialet. Den lille detalje, at Peder Blach i 1733 sammen med Knud står fadder ved broderens Søren Svenningsen første barn lander tungt - men læs selv:

Maren Michelsdatter Blach: Født 1700 på Lerbjerggaard, døbt den 15. august i Lerbjerg Kirke. Levede endnu 27.juni 1759 på Lerbjergaard.

Nævnes som Knud Svenningsens hustru på Frisenvold 24. trinitatis 1725 som gudmor hos Søren Kock i Vissing samt 1. trinitatis 1727 som gudmor hos Christen Mogensen i Vissing og samme år hvor hun var Gudmor hos Christen Mogensen i Vissing.

Skiftet efter Knud Svenningsen startede 1. maj 1758. Først med hendes søn Michel som hendes laugværge, men det holdt ikke. Maren skrev om sønnen. Må erfare at alderen ej kan give ham forstand eller oprigtighed, men at den hjertesorg som han i sine yngre år i sin vidtløftige og skødesløse opførsel har påført sine forældre, og dermed så godt som tidligere ruineret og draget faderen formue til sidste skilling fra ham for at få ham befriet..... Det endte med at Michel den 24. januar 1759 gav afkald på sin fædrene og mødrene arv. Laugværge blev hendes svigersøn Michel Jørgensen i Kongstrup, og som formynder for døtrene hendes bror Mogens Michelsen Blach i Aarhus.
Den halve selvejergård (bondejet) kom på auktion 1. august 1758 og højest bydende blev Maren Blach (117 rigsdaler). Så det endte med at Maren blev på Leerbjerggaard sammen med sine to ugifte døtre, og fik foruden de 2 huse i Følle By, men allerede samme år kom der en ny ejer på gården - nemlig svigersønnen Niels Jensen Smed, og der blev oprettet en aftægtskontrakt mellem Maren og svigersønner, hvilket er nævnt i skiftet efter ham.

....så kommer en lang forklaring på sammenblandingen af Knud Svenningsen i Bedsted og Knud Svenningsen i Rønde - den har Marc beskrevet tydeligt....

....Den Knud Svenningsen, som er identisk med Knud, der blev født i 1683 i Rønde, tog sin afsked den 7. november 1740 som ladefoged på Frisenvold - her nævnes det, at han har tjent Reventlow omtrendt i 36 aar, og udi samme tieniste forholdes sig troe og flittig, saa hand fra mig, etter hans egen begiering i villie og minde er afskediget - altså fra omkring 1704.

I skiftet efter Knud 1758 er indført et skødebrev dateret 13. november 1717, hvor sognepræst for Værum og Ørum Jens Rudolpsen Bulche skøder 2 gadehuse i Følle by i Bregnet Sogn til Knud (803 rigsdaler) og der lyder det: Skøder, sælger og afhænder fra mig og mine arvinger til ærlig og velforstandig karl Knud Svenningsen ladefoged på Kalø og hans arvinger. Da skødebrevet er indført i Knuds Skifte i 1758 må han altså i 1717 have været ugift og ladefoged på Kalø gods, der som Frisenvold ganske rigtig også er ejet af familien Reventlow.

.....Så nævnes en del om Knud som fadder i sognet frem til 1720 også hos hans nogle af hans søskende. Søskende; her nævnes: Søren 1668-1750, Maren 1673, Karen 1677, Christen 1680-1755 samt Knud i 1683.....

Man regner med at han blev gift med Maren Michelsdatter Blach omkring 1720 - og i 1733 nævnes han sammen med hans svoger Peder Michelses Blach som fadder hos Søren Svenningsen barn i Rønde: (Min tydning: Dom: post Circum (1. januar 1733) Søren Svendingsens barn i Rønde Søren. Karen Sørensdatter bar det. Faddere: Knud Svending, Peder Black, Christen Madsen, Maren Laursdatter, Karen Christensdatter)
Så her få vi i hvert fald bundet Knud Svenningsen fra Rønde sammen med Blach-familien. Peder Michelsen Blach, der i 1741-1742 benævnes ladefoged på Kalø var måske allerede begyndt sin tjeneste på godset efter Jacob Ladefoged på Kalø døde i 1725.

At Knud tilhører søskendeflokken ses også i Kalø Birks tingbog, hvor Knud den 9. september 1715 havde været på Ebeltoft Marked. Her blev han overfaldet og grundigt banket af Niels Jensen af Knebel samt brødrene Peder Jensen Olstrup i Landborup (Tved Sogn) og Sørens Jensen Olstrup i Knebel. Sagen kommer for Kalø Birketing den 1. oktober samme år og af sagen fremgår det, at Søren Svenningsen er bror til Knud Svenningsen Ladefoged.

Så Knud startede altså omkring 1704 sin tjeneste på Kalø Gods. Nævnes fra 1715 som ladefoged på stedet. Omkring 1720/21 flyttede Knud Svenningsen til Ørum Sogn, hvor han fortsatte sin tjeneste på Frisenvold. Her nævnes han Knud Ladefogeds Hustru ved Frisenvold Gods første gang i 1724, da hun var fadder i Jebjerg og som ladefoged endnu 23. februar 1739, hvor han nævnes i sin svoger Christian Balchs Hustru Karens skifte.

Han to sin afsked året efter den 7. november 1740 og fik de bedste anbefalinger af hans arbejdsgiver Conrad Ditlev Reventlow. Her ser det ud til, at han faktisk var flyttet fra Frisenvold, for han er nævnt på Frisenvold Birketing i forbindelse med en sag mellem sr. Anders Jensen Astrup ved Frisenvold og mons. Peder Munk forpagter af Frisenvold Fiskerhus. Her havde kaldsmænd snakket med ladefogeden Knud Svenningsens hustru i Værum, at de var indkaldt som vidner, og synes jo ikke det kan være en skrivefejl, da det nævnes 2 gange i sagen.

Fra slutningen af 1740 bosat på Lerbjerggaard, nævnes i sin svoger Jens Blachs Skifte den 8. februar 1741 og kort efter købte han så Lerbjerggaard, og får den 20. december 1741 husbondholdsbrev på Lerbjerggaard.

Knud døde som nævnt 24. april 1758 på Lerbjerggaard. De to huse i Følle havde de sidste 4 år været under Mogens Michelsens Blachs ansvar og de havde i den tid givet en indtægt på 21. rigsdaler og 2 mark i husleje. Knud og Maren fik 5 børn

[Lene Søby]

 

[Marc Andersen]

Hej Lene.

Super godt indlæg! 
Vil mene det afslutter debatten. Knud Svenningsen fra Rønde var altså uden tvivl den samme person som senere blev ladefoged på Frisenvold, og selvejer af Lerbjergård.

Har selv nyligt også læst om overfaldet på Knud Svenningsen i 1715. Det lyder meget brutalt, hvertfald hvis man skal tro på de angivne vidner. Her nedenfor angivet broderen
Søren Svenningsens vidneudsagn (med forbehold for evt. rettelser):

Endnu til at vidne fremstod Søren Svenningsen af Rønde som vandt at ommunde [?]
den 9 September næfesvigte[?] blev han påråbt da han gik på fornævnte marked, at han skul-
le komme og redde sin broder Knud Svenningsen,
og da han kom, fandt han bemeldte sin broder
liggende som et dødt menneske på jorden
i sit blod, og ommudnen[?] Peder Olstrup og Niels
Jensen stod over ham og den ene nemlig
Peder Olstrup slog ham udi et store [med et stykke] træ
eller piskeskæft. Imidlertid holdte Lorentz Jensen Boyer tjenende på Calø, Søren Jensen
Olstrup, som havde en vognkæp i hånden,
og efter at Knud Svenningsen, blodig og be-
skadet, var reddet af deres hænder som
sammen overfaldt hørte vidnet at Søren
Olstrup, som stod med vognkæppen i hånden
sagde at Knud Svenningsen Ladefoged
skulle få en ulykke, hvorpå vidnet af-
lagde sin ed, og bad sig derpå så han
hjælpe ham gud og hans hellige ord.

Kilde: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=20280032#298842,61441827
(hele sagen kan også læses her)

Så måske har Knud Svenningsen været meget heldig at hans bror nåede frem i tide, eller at han ikke døde efterfølgende af sine sår. Dog irriterer det mig bevaldigt at jeg ikke kan finde nogen domfældelse. Det kunne være interessant  også at læse om sagens udfald.
Men det centrale for os er vel netop at Knud Svenningsen omtaltes som Rewentlows ladefoged på Kalø, og at Søren Svenningsen i Rønde er hans bror.

mvh.
Marc