Hvor kommer Peder Langelÿth fra

Startet af Bo Rejmert Sørensen, 30 Okt 2010 - 20:48

Forrige emne - Næste emne

Bo Rejmert Sørensen

Hej

Jeg søger hvor Peder Langelÿth er født og hvor hans forældre kommer fra.

Forældrene hedder Jacob Langelÿth og Anne Elisabeth Seiferts - begge dør og begraves i Vejle

Peder Langelÿth bliver gift med Maren Joensdatter i Randbøl kirke 02-05-1797. Derefter er de at finde i Randbøl og Nørup i folketællingerne til han dør som skovfoged i Nørup 12-08-1841.

Jeg tæller mig frem til at Peder skal være født ca 1772.

1787 er faderen toldbetjent i Kolding og senere i Vejle. Jeg finder ikke Peder født i Kolding.

Med Venlig Hilsen

Bo Rejmert Sørensen

Rejmert.dk

Hans Poulsen



Hej Bo

Ft. 1787 kender du, men jeg tager den med, da du måske bør bruge lidt krudt på at finde storebror Jacobs eller andre søskendes føde- eller dåbssted, da det måske kan kaste lys over Peders fødesogn.

Nygaards Sedler har du åbenbart også set:

<http://ddd.dda.dk/nygaard/visning_billed.asp?id=220545&sort=e>

Samtlige personer i husstanden

Vejle, Brusk, Kolding Købstad, Colding Kiøbsted, Vester Gaden No. 216, F1, , FT-1787, C1891
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

Jacob Langelyth 56  Gift Hosbonde Før Consumtions Betient 
Anne Elisabeth Seiferts 55  Gift Hans Kone - 
Anne Marie Jacobs Datter 17  Ugift Deres Børn - 
Jacob Jacobsen 20  Ugift Deres Børn - 
Peder Jacobsen 12  Ugift Deres Børn - 
 
Venlig hilsen
Hans
--------------------------------------------------------------------------------
Med venlig hilsen
Hans Poulsen
1804 Frederiksberg C

Bliv medlem af DIS-Danmark. Det koster kun 200 kr. pr. år - det vil sige ca. 55 øre pr. dag

Elly K. Jessing

Hej
Der er født en Peder i Hostrup, Skads, Ribe


1773 – 38 -2
Dom 4. Epiphanes @Jacob Langelyths barn af Hostrup *Peder Pandrup Jacobsen båret af Hans
Heeboes kone i Kokspang, Gunner Hansen i Kokspang, Anders Torrup, Christoffer Christensen.

Det er muligvis ham, du leder efter.

Jeg søger en Jacob Langelyth, som fik børn fra 1738 til 1757 i Alslev sogn, Han var forvalter på Visselberg i en årrække.
Måske er han fader til den yngre Jacob Langelyth
Mvh
Elly K. Jessing

Inge Nissen

Hej

Den Jacob Langlyth, der er forvalter i Vissenberg, har i flg. Nygårds sedler en søn (den ældste af mange børn) der hedder Jacob født 30.5.1738 i Alslev. Denne seddel har både for- og en bagside.

Der er mange Nygårds sedler på Langelyth, men det har I vel set.

Hilsen Inge

Christian Grøndberg

#4
Hej Elly (og i andre),

Jeg har selv kigget på Jakob Langelyth (senior - altså kornmåler, ridefoged, forpagter og forvalter af herregården Visselbjerg - død 1763),og jeg vil gerne koble mig på. Ham er jeg gået i stå ved i min forskning.



Jeg har forsøgt at finde et skifte efter ham, men har ikke fundet det. Han dør i Varde i 1763.

Ifølge "Stedregister til Nørrejyske Godsarkiver":
- G 459 Hesselmed i Ål sogn: Varde Landsogn
- G 462 og C 657 Varde Hospital: Varde Landsogn
- C 658 Ribe Hospital: Varde Nicolai sogn, Varde St. Ibs
- G 463 Nørholm i Torstrup sogn: Varde Landsogn

Jeg har kigget i:
- Nørholm, Ribe (fandt ham ej)
- Hesselmed (fandt ham ej)
- Ribe Hospital (fandt ham ej)
- Varde Hospital, (har endnu ikke tjekket det fysiske eksemplar, på brejl.dk ser det ud til at være begrænset)

Problemer:
- Chr. Spangsbergs gods, måske uden skifteprotokol i 1763
- Sønderris, måske uden skifteprotokol i 1763
- Toftnæs, måske uden skifteprotokol i 1763
- Visselbjerg, måske uden skifteprotokol i 1763
- Søvig, måske uden skifteprotokol i 1763

Hvor mangler jeg at kigge?



Til Bo,

Din "Peder" stammer helt sikkert fra Jakob Langelyth (senior), så jeg håber ikke, at det gør noget, at vi sådan forstyrrer din tråd på denne måde.



Med venlig hilsen
Christian Grøndberg


jackob|jakob|jacob
langelyd|langelyth|langelyt|langlyth|langlyt|
langeluth|langlut|langelud|langlud|langelut|
langluth|langelÿd|langelÿth|langelÿt|langlÿth|
langlÿt|langelüth|langlüt|langelüd|langlüd|
langelüt|langlüth

Hans Poulsen



Gad nok vide, om Bo Rejmert Sørensen har glemt sin egen tråd.

Venlig hilsen
Hans
Med venlig hilsen
Hans Poulsen
1804 Frederiksberg C

Bliv medlem af DIS-Danmark. Det koster kun 200 kr. pr. år - det vil sige ca. 55 øre pr. dag

Bo Rejmert Sørensen

Hej

Ja - Jeg må nok erkende at denne tråd nok var gået i min glemmebog.

Jeg var selv kommet videre, og havde fundet tilbage til Langelyth senior og hans mange børn på Visselbjerg

Jeg havde dog ikke fundet Langelyth senior død i Varde, men det har jeg nu takket være disse indlæg.

Jeg takker for alle bidragene

Så nu mangler jeg 'kun' at finde Anne Elisabeth Seiferts gren.  - Og så må jeg huske at opdatere hvis jeg finder noget

Med venlif hilsen

Bo