Maternitetserklæring ??? - fødsel på RH 1922 - hemmelig fødsel eller ej

Startet af Henriette Diana Krøger Hansen, 24 Apr 2022 - 16:12

Forrige emne - Næste emne

Henriette Diana Krøger Hansen

Jeg hørte forleden dag i TV'et om Maternitetserklæringer og som skulle være et dokument, som en nybagt moder kunne udfylde efter en hemmelig fødsel på Rigshospitalet, og hvor hun skulle anføre faderens navn.

Det bragte lidt tanker i gang hos mig, idet min mormor altid har beklaget sig over, at hun på papirer blot stod som et nummer, ligesom hendes mor gjorde det.

Jeg har kigget mange steder, men kan kun finde PAternitetserklæringer og det gælder jo faderen:

Der er følgende oplysninger:

- På fødselsregistreringen maj står mor som 'fritliggende' - hvad betyder dette?
- Til dåb okt. - barn med navn og mor med navn+nummer - her med faddere
- Til dåb okt. - barn og mor med navn+nummer - uden faddere - det må være på RH og ser ud til at mors navn er påført senere (anden skrift) - underligt
- På kvindehjemmet i Læssøesgade efter fødslen står mor og barn med nr. og mor også med navn
- Til konfirmation i 1936 står barn med navn og mor med navn og som ugift, trods vielse i 1925 med den mand, som nu står som udlagt barnefader. Der er papirer på, at den udlagte barnefaders bror har betalt børnepenge til min mormor.

Det som jeg undrer mig over og som jeg håber, at nogle måske kan hjælpe med, er
- hvad betyder 'fritliggende'?
- hvorfor står en mand, som udl. bf til konfirmationen, mens en anden mand har betalt børnepenge?
- har det været en hemmelig fødsel, siden der er givet nr. til barn+mor ???
- hvis det har været en hemmelig fødsel og navn er tilført senere, er der så udfyldt en sådan maternitetserklæring og hvordan kan jeg finde en sådan?

Håber, at nogen herinde ved noget om dette.

Hilsen Henriette

Inger Toudal

Se Fødselsstiftelsen/Rigshospitalets fødeafdelinger: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/other/other-collection/11

- Erklæringer om frafaldelse af hemmeligholdelse af moders navn (1881 - 1937)

- Hovedprotokol over de på fødselsstiftelsen fødte børn (1774 - 1925)

- Hovedprotokoller for filialerne (afdeling B) (1846 - 1925)

- Protokol over ugifte fødende (1908 - 1937) - var hemmelig, indtil der kom en ny arkivlov i 2007.

Hvis moderens navn ikke er indført i Rigshopitalets kirkebog (eller er filføjet senere) er der tale om en hemmelig fødsel
(se under Anmærkninger).

Alle mødre, der fødte på Rigshospitalet, og ligeledes børn født på RH fik tildelt et nummer.

Der er almindeligvis ikke indført faddere i kirkebogen for RH, hvad enten dåben fandt sted på Rigshospitalet eller andetsteds. 

Det ses sommmetider, at moderens navn er indført endog meget lang tid efter dåben (f.eks. i 1984 for et barn født i 1922).

- se under Anmærkninger.

Ved konfirmation er oplysningerne ofte kopieret fra dåbsattesten og afspejler således forholdene ved barnets fødsel og dåb.

Venlig hilsen
Inger Toudal
Venlig hilsen
Inger Toudal

Henriette Diana Krøger Hansen

Hej Inger

Jeg har haft set på dette før og fundet filerne her, men kiggede lige på hovedprotokollen igen og kan der se, at der kun står en bemærkning om, at en fuldbaarenhedsattest er tilstillet Dommerkontoret i Præstø 1 måned efter dåben. Ved du, hvad dette betyder?

Der står intet om fraf. af hemmeligh. - det må vel betyde, at hun ikke holdt fødslen hemmelig?
Fsva. erklæringer om frafaldelse af hemmeligholdelse af moders navn (1881 - 1937) - her har jeg heller ikke kunne finde nogen registrering.

Jeg vidste ikke, at protokol over ugifte fødende (1908 - 1937) var hemmelig, indtil der kom en ny arkivlov i 2007, men gør det nogen forskel fsva. oplysningerne?


Hilsen
Henriette


Inger Toudal

Hvis der i kirkebogen under Anmærkninger står f.eks. moder indført 8/5 84, meddelt fra dåbssogn 5/5-84,
kan du nok ikke finde en Erklæring om frafaldelse af hemmeligholdelse af moders navn.

Hvis moderens navn står i kirkebogen for det sogn, hvor barnet blev døbt, har hun derved givet afkald på
hemmeligholdelsen.

Oplysningerne i Protokol over ugifte fødende er indført ved barnets fødsel, så det gør ikke nogen forskel,
at protokollen først blev offentlig tilgængelig i 2007.

Ugifte mødre kunne føde hemmeligt på Rigshopitalet indtil 1. jan. 1938, hvor en ny lov trådte i kraft:
http://www.salldata.dk/love/love/1937-05-07.pdf - § 32

Fuldbårenhedsattesten kunne eventuelt være blevet tilstillet i forbindelse med en faderskabssag.

Vejledning vedr. faderskabs- og alimentationssager:
https://www.sa.dk/da/hjaelp-og-vejledning/rigsarkivets-online-vejledninger/faderskabssager-kom-godt-gang/

Venlig hilsen
Inger
Venlig hilsen
Inger Toudal

Inger Toudal

Venlig hilsen
Inger Toudal