Fra matrikelkort til Skyld- og panteprotokol. samt Grundbg, Sønderborg 1850-83?

Startet af Haraldur Bay, 22 Apr 2022 - 23:26

Forrige emne - Næste emne

Haraldur Bay

Jeg er faret vild i Slesvigske skyld- og panteprotokoller samt grundbøger fra Sønderborg. Det drejer sig om Sønderborg Jernstøberi, som lå i Perlegade (nuværende husnumre 95 og 97). Ejendommene blev handlet i 1850 og igen i 1883 og belånt i de mellemliggende år. Dvs. at jeg søger både en skyld- og panteprotokol fra tiden før den tyske grundregistrering samt et salg i perioden efter det tyske system til registrering af ejendomme og belåning af ejendomme. Jeg har forgæves søgt i de tilgængelige registre, men jeg har fundet de to naboejendomme på matrikelkort fra 1878ff og 1924ff. På matrikelkortet fra 1878ff er de to ejendomme én matrikel, som er nummeret 11. På matrikelkortet fra 1924ff er der to matrikler, som er nummereret hhv. nr. 468/11 (overstreget: 452) og 472/11. Nu er ejendommene udstykket til mange matrikelnumre, men de to tidligere hovedbygninger ud til Perlegade har nu matr. nr. 109 og 2389 i Sønderborg ejerlav.

Jeg har vedlagt et udsnit af matrikelkortet fra 1924ff - Ejendommene ses øverst til højre for gadenavnet "Alsgade" og markeret med en rød håndtegnet ring.

Jeg har læst mig til, at man på landsarkivet i Aabenraa kan finde en oversættelse (som ikke er digitaliseret) fra nutidige til datidige matrikelsystemer, men jeg vil gerne undgå at skulle rejse til Aabenraa. Er der mulighed for at benytte de fundne numre fra de ældre matrikelkort til at finde frem til protokollerne fra perioden 1850 - 1883? Så vidt jeg ved, var retskredsen i 1850 Sønderborg Købstad og i 1882 Amtsgericht Sonderburg.

Med venlig hilsen

Joi Bay

Børge Nielsen

Ud fra matr. nr. 109 har jeg bladret mig frem i Grundbøger/akter for Sønderborg og lander på Bind 2, Blatt 32, Art. 109 (Art. = matr.)
Her står en ejer opført, Eisengießer Peter Petersen.
Fra Grundakterne er der henvisning til skøde og panteprotokoller. I Protokol 4, fol 1701 ses at den tidligere ejer var Kaufmann Knud Ludvig Christiansen.
Du finder det hele på FamilySearch, da alle Grundakter for Sønderborg vist ikke findes på Arkivalieronline.
Formoder at du har læst artiklen i Sønderjyske Årbøger: https://tidsskrift.dk/soenderjydskeaarboeger/article/view/80421/115545

mvh Børge

Haraldur Bay

Mange tak for hjælpen og for hurtigt svar. Det vil jeg kigge nærmere på senere. Ja, jeg har læst artiklen i Sønderjyske Årbøger.

Mvh.

Joi