Forfatter Emne: Kommentarer til artikler i Slægtsforskeren  (Læst 1246 gange)

Kathrine Tobiasen

  • Global Moderator
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 1.374
Kommentarer til artikler i Slægtsforskeren
« Dato: 05 Apr 2022 - 10:50 »
Det sker meget tit, at artiklerne i medlemsbladet får andre medlemmer til at reagere. Det kan være med kommentarer, tilføjelser eller rettelser. Disse kan sendes til forfatterne eller redaktionen, og somme tider fører det til en notits eller en ny artikel i det følgende nummer. Andre gange sidder du måske bare derhjemme og gør dig dine tanker.

Men måske kunne der være en ide i at dele kommentarerne her i Forum? I hvert fald er vi på redaktionen blevet opfordret til at forsøge med et sådant tiltag, og det er hermed gjort. 

Kom med dine kommentarer her i tråden. Hvilket dog ikke skal forstås sådan, at du ikke længere må henvende dig til forfatteren eller redaktionen; det gør du helt, som det passer dig bedst. En fordel ved at gøre det her vil være, at andre også får mulighed for at bidrage med deres eventuelle tilføjelser.

Du må også gerne skrive, hvis der er artikler, du er specielt glad for, eller andre, som du synes er skudt lidt ved siden af. Enhver form for feedback er velkommen.
Med venlig hilsen
Kathrine Tobiasen
Moderator

Bliv medlem af Danske Slægtsforskere. Det koster kun 280 kr. pr. år.

Flemming Olsen

  • Medlem
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 18
Sv: Kommentarer til artikler i Slægtsforskeren
« Svar #1 Dato: 09 Aug 2022 - 17:19 »
Foranlediget af Leif Birger Holmsteds artikel i Slægtsforskeren nr 2-2022 om røveren "Bettefanden", som også Jeppe Aakjær åbenbart har omtalt, fik mig til at tænke på en roman skrevet af forfatteren Lotte Linck om nogle rovmord begået natten mellem 16. og 17. januar 1842 i Ejby på Sjælland. Mordene blev begået af to karle fra tyvebanden "karlene fra Venslev" som terroriserede både landsbyen og omegnen og blev begået mod en familie bestående af mor, far og en søn og blev begået, fordi det var rygtedes, at familien havde sparet en del penge op til køb af egen gård.
Romanen, som Lotte Linck kalder "Hvem leger bedst" er egentlig ikke en krimi, men nærmere en socialrealistisk roman om, hvordan karlene fra Venslev lever deres dagligdag med så lidt arbejde som muligt, men mest med kortspil mens brændevinsdunken går på omgang, men selvfølgelig fortæller Lotte Linck også om hvordan retsassessoren i Frederikssund pludselig en morgen indfinder sig i Venslev med flere hestevogne, som er lånt fra de større gårde i omegnen og arresterer næsten halvdelen af Venslevs mandlige beboere, for at opklare mordet.

Ole Westermann

  • Medlem
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 21.030
Sv: Kommentarer til artikler i Slægtsforskeren
« Svar #2 Dato: 20 Sep 2022 - 12:57 »
Hej Kathrine

Jeg vil gerne komplimentere dig for alle dine glimrende og velskrevne temaartikler, som du må have anvendt ganske megen tid på at udarbejde.

mvh Ole

Kathrine Tobiasen

  • Global Moderator
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 1.374
Sv: Kommentarer til artikler i Slægtsforskeren
« Svar #3 Dato: 20 Sep 2022 - 22:55 »
Mange tak, Ole.

Selvfølgelig går der tid med at skrive artiklerne, men jeg gør det med stor fornøjelse, så det går an  ;)
Med venlig hilsen
Kathrine Tobiasen
Moderator

Bliv medlem af Danske Slægtsforskere. Det koster kun 280 kr. pr. år.