Hvad er et "blad" i forbindelse med en politimyndighed

Startet af Helle Rossini Hansen, 05 Apr 2022 - 03:33

Forrige emne - Næste emne

Helle Rossini Hansen

Hej

Jeg har et spørgsmål i forbindelse med politisager. Jeg ligger inde med en politirapport fra 1943 i forbindelse med en drukneulykke. I rapporten (se vedhæftede afsnit) er nævnt at der findes et "blad" på den afdøde, hvilket jeg forbinder med at han enten har været anholdt engang eller været involveret i en politisag.

Er der nogen der har forsket i Københavns Amts Nordre Birks Politi arkivalier, jeg går ud fra at det vil være under samme myndighed der er tale om.

https://www.sa.dk/daisy/arkivskabers_arkivserier?a=k%C3%B8benhavns+nordre+politi&b=&c=&d=1&e=2022&f=&g=&h=&ngid=787184&ngnid=787189&heid=&henid=&epid=&faid=&meid=&m2rid=&side=&sort=&dir=&gsc=&int=&ep=&es=&ed=

Hvilket blad er der tale om, og er der nogen der kan fortælle mig hvilket boks jeg skal kigge i for at finde dette "blad". Det kunne være spændende at se hvorfor han har været involveret med politiet.

På forhånd tak for hjælpen.
Mvh
Helle
Med venlig hilsen
Helle Rossini Hansen
Arkansas, U.S.A.

"If you don't tend your roots, the tree may wither away"

Mikkel Eide Eriksen

#1
Hej Helle

Jeg vil gætte på at der er tale om generalieblade. I så fald er de fleste desværre kasserede, jf. Københavns Stadsarkiv:

CitatKøbenhavns Politi indførte i 1880 et generalregister over forbrydere (Generalieblade). Der er kun bevaret meget få generalieblade, men kopier af dem kan findes rundt omkring i Københavns Politis og domstolenes arkiver.

https://kbharkiv.dk/brug-samlingerne/kilder-paa-nettet/politiets-registerblade/politiets-noter-i-politiets-registerblade/

Jeg har engang fundet en genpart i en skilsmissesag fra 1932. Det var et ark papir, hvor der på forsiden stod en række stamoplysninger (navn, fødselsdata, stilling, sidste opholdssted) samt en kort levnedsbeskrivelse og særlige bemærkninger (kendetegn, specialitet som forbryder). På bagsiden var anført forbrydelser, tiltaler, og domme. Jeg har vedhæftet en beskåret udgave.

En mulighed er at søge i politiets strafferegistre, og derfra videre finde eventuelle straffesager, men det er du vist allerede i gang med.

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Helle Rossini Hansen

Hej Mikkel,

Tusind tak for svaret. Ja det var da ærgeligt at de skulle være kasserede, nu hvor der ligefrem var henvisning til et nummer, der kunne
have været nemt at finde.

Jeg prøver strafferegisterne, jeg havde leget lidt med den ide.

Ha' en fortsat god dag.

Mvh
Helle
Med venlig hilsen
Helle Rossini Hansen
Arkansas, U.S.A.

"If you don't tend your roots, the tree may wither away"

John Damm Sørensen

Hej Helle,

Hvis du søger på numrene i Politi Efterretninger på Københavns Stadsarkivs hjemmeside finder du flere forbrydelser for dem begge.

Hilsen
John

John Damm Sørensen

Hvis drukneulykken er den vedlagte, stammer bladnumrene fra statspolitiets generalieblade. De stod med foranstillet "S" i Politi Efterretningerne.
De numre du finder ved søgning på Københavns Stadsarkivs hjemmeside er numre på Københavns Politis generalieblade, som var trykt mellem kantede parenteser "[ ]".
Se her om generalieblade i forbindelse med Politiets Registerblade.
https://stenkrogen.dyndns.dk/P-E-reg/

Hilsen
John

Helle Rossini Hansen

Hej John,

Tusind tak for annoncen og linket. Ligger inde med et par stykker, men ikke lige denne her
ja, det var den drukneulykke. Det var min svigerfars far der var den uheldige, han
kunne ikke svømme.
Jeg vil forsøge at kigge i dem der er adgang til. Der er kun adgang til 1932,
på nuværende tidspunkt. Register 7 og 8 er ikke skannet.
Han flyttede til Søborg i 1929, måske jeg er heldig og finde ham  i hvad
der er tilgængeligt.

Hilsen
Helle
Med venlig hilsen
Helle Rossini Hansen
Arkansas, U.S.A.

"If you don't tend your roots, the tree may wither away"

Helle Rossini Hansen

#6
Hej igen,

Jeg var sørme heldig 29/902 S22520..
Så skal jeg bare finde ud af hvad 29/902 betyder, hvis
Københavns Politis generalieblade ikke eksisterer mere.
Skal jeg stadig lede i    Københavns Amts Nordre Birks Politi,
Gandløse hører vil også under den instans.

Det ser ud til han var anholdt løsladt og betinget dømt,  i 1928
måske dømt 1929.

Mvh
Helle
Med venlig hilsen
Helle Rossini Hansen
Arkansas, U.S.A.

"If you don't tend your roots, the tree may wither away"

Helle Rossini Hansen

Med venlig hilsen
Helle Rossini Hansen
Arkansas, U.S.A.

"If you don't tend your roots, the tree may wither away"

Helle Rossini Hansen

Hej igen

Så jeg fandt ham i Politiets efterretninger.

Anholdt for tyveri 21. september 1928, løsladt 3. oktober 1928 - betinget dom: 40 D f.p. sædv. fgk. (??) for hæleri PM (politimesteren) Hillerød. Måske 29/902 er et sagsnr. i Hillerød ret.

Er det så denne jeg skal have fat i

https://www.sa.dk/daisy/fysiske_enheder_liste?a=hiller%C3%B8d&b=&c=&d=1928&e=1929&f=&g=&h=&ngid=494300&ngnid=494380&heid=1619981&henid=1619981&epid=1619981&faid=11&meid=&m2rid=&side=1&sort=&dir=&gsc=&int=&ep=&es=&ed=

Mvh
Helle
Med venlig hilsen
Helle Rossini Hansen
Arkansas, U.S.A.

"If you don't tend your roots, the tree may wither away"

Mikkel Eide Eriksen

#9
Hej Helle

Ja, det kunne det set ud til.

Angående forkortelserne, så mener jeg det er "40 D. F. p. sædv. Fgk." = 40 Dages Fængsel paa sædvanlig Fangekost ("vand og brød"), jf.
https://ordnet.dk/ods/ordbog?query=fangekost

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Inger Toudal

Sædvanlig fangekost er ikke det samme som vand og brød.

https://ordnet.dk/ods/ordbog?select=Vand,2&query=vand - 4.4)

"... især i forb. vand og brød, om meget tarvelig kost bestaaende af tørt brød, hvortil drikkes vand; næsten kun om saadan kost for
straffefanger ell. om straf, der afsones paa saadan kost. ... i forb. som han fik 30 dages vand og brød, fem gange seks dages vand
og brød. Vand og Brød i 4 Gange 5 Dage. Ugeskr.f Retsv.1876.112."

Venlig hilsen
Inger Toudal
Venlig hilsen
Inger Toudal

Helle Rossini Hansen

Hej Mikkel og Inger,

Tak for indslagene. Tænkt at man kan få så mange ekstra oplysninger ud fra
et enkelt blad nr. i en rapport. Man skal godt nok være på mærkerne når
man læser papirer igennem. Der kan lægge skulte informationer.

Jeg vil straks lave en ny liste til arkivet. Nu ved jeg hvor jeg skal lede.

Mvh
Helle
Med venlig hilsen
Helle Rossini Hansen
Arkansas, U.S.A.

"If you don't tend your roots, the tree may wither away"

Inger Toudal

Vedr. fængselsstraffe, se Almindelig borgerlig Straffelov, 10. Februar 1866:
https://h58.dk/Strafferet/Alm_Borg_Straffelov.pdf - §§ 17 til 28

"Som Fængselsstraffe anvendes: simpelt Fængsel, Fængsel paa sædvanlig
Fangekost, Fængsel paa Vand og Brød, Statsfængsel."

Venlig hilsen
Inger
Venlig hilsen
Inger Toudal

Mikkel Eide Eriksen

#13
Tak for rettelsen, Inger :)

Fandt også selv lige denne fra Nordisk Retsencyklopædi:

Citat
I de Tilfælde, hvor der efter Regelen i Kap. 6 § 6 blot er Valg mellem Fængsel paa Vand og Brød og Fængsel paa sædvanlig Fangekost, skal det sidste kun anvendes, hvor særegne Omstændigheder — ɔ: Alder og Helbred — tale imod Anvendelse af det første.

http://runeberg.org/retsency/3-1/0240.html (begynder nederst på siden)

Jeg læser det i det hele som at sædvanlig fangekost var "medium" (ikke så slemt som vand og brød, men der var heller ikke ekstraforplejning, som ODS nævner).

Og du fandt lige et ekstra godt belæg!

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

John Damm Sørensen

Citat fra: Helle Rossini Hansen Dato 08 Apr 2022 - 04:27
Hej igen,

Jeg var sørme heldig 29/902 S22520..
Så skal jeg bare finde ud af hvad 29/902 betyder, hvis
Københavns Politis generalieblade ikke eksisterer mere.
Skal jeg stadig lede i    Københavns Amts Nordre Birks Politi,
Gandløse hører vil også under den instans.

Det ser ud til han var anholdt løsladt og betinget dømt,  i 1928
måske dømt 1929.

Mvh
Helle
Det er hans fødselsdag 29. september 1902 og fødesogn, der henvises til. At der står S foran 22520 betyder, at der er tale om Statspolitiets generaliablade.

Hilsen
John


Helle Rossini Hansen

Tak for linkene og informationerne. Jeg vil begynde at lave en liste ud fra de
informationer I har givet mig.

Mvh
Helle
Med venlig hilsen
Helle Rossini Hansen
Arkansas, U.S.A.

"If you don't tend your roots, the tree may wither away"