Er ufødte pige børn arveberettigede i 1859

Startet af Jan Andersen, 30 Mar 2022 - 19:29

Forrige emne - Næste emne

Jan Andersen

Er ufødte børn arveberettigede i 1859? Faderen dør inden barnet, en pige bliver født. Moderen dør kort efter fødslen.
I skiftet efter faderen og moderen, som behandles fælles er pigebarnet ikke nævnt.
/Jan

Søren Agersnap

Et posthumt født barn er absolut arveberettiget, hvis det har overlevet fødslen.

Vh. Søren

Jan Andersen

Ja pigen overlvede, blev gift og fik børn. Hun er en af mine aner, men hun er overhovedet ikke nævnt i skiftet med afdøde mands søskende, som var dem der arvede.
/Jan
/Jan

Birgitte K. & Ole P. Bielefeldt

Overformynderiet blev først oprettet i 1869, så derfor kunne den nyfødte ikke arve, da der ikke var nogen steder hvor arven kunne placeres.

Måske har "sagen" været medvirkende til oprettelsen af Overformynderiet 10 år senere - hvem ved.

Ole P. B.

Mikkel Eide Eriksen

Hej

Før overformynderiet blev oprettet som institution, skulle umyndiges arv placeres hos deres formynder, som var en privatperson. Denne blev udnævnt ved skifteforretningen og var ofte en myndig slægtning (fx. en ældre bror eller far-/morbror)*. Men ja, hun var arveberretiget og burde nævnes i skiftet. Man kan godt forestille sig at denne og lignende sager har motiveret til oprettelsen af overformynderiet.

Kan du linke til skiftet, Jan?

mvh
Mikkel

* Jeg har eksempler tilbage til begyndelsen af 1700-tallet, men der er sikkert ældre.
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986