Er ufødte pige børn arveberettigede i 1859

[Jan Andersen]

Er ufødte børn arveberettigede i 1859? Faderen dør inden barnet, en pige bliver født. Moderen dør kort efter fødslen.
I skiftet efter faderen og moderen, som behandles fælles er pigebarnet ikke nævnt.

[Søren Agersnap]

Et posthumt født barn er absolut arveberettiget, hvis det har overlevet fødslen.

Vh. Søren

[Jan Andersen]

Ja pigen overlvede, blev gift og fik børn. Hun er en af mine aner, men hun er overhovedet ikke nævnt i skiftet med afdøde mands søskende, som var dem der arvede.
/Jan

[Birgitte K. & Ole P. Bielefeldt]

Overformynderiet blev først oprettet i 1869, så derfor kunne den nyfødte ikke arve, da der ikke var nogen steder hvor arven kunne placeres.

Måske har "sagen" været medvirkende til oprettelsen af Overformynderiet 10 år senere - hvem ved.

Ole P. B.

[Mikkel Eide Eriksen]

Hej

Før overformynderiet blev oprettet som institution, skulle umyndiges arv placeres hos deres formynder, som var en privatperson. Denne blev udnævnt ved skifteforretningen og var ofte en myndig slægtning (fx. en ældre bror eller far-/morbror)*. Men ja, hun var arveberretiget og burde nævnes i skiftet. Man kan godt forestille sig at denne og lignende sager har motiveret til oprettelsen af overformynderiet.

Kan du linke til skiftet, Jan?

mvh
Mikkel

* Jeg har eksempler tilbage til begyndelsen af 1700-tallet, men der er sikkert ældre.