Terkel Thorbiørnsen, Holmens faste stok, d. 1788 - kilder?

Startet af Hanne Schade, 22 Mar 2022 - 00:16

Forrige emne - Næste emne

Hanne Schade

Hej

Jeg søger oplysninger om Terkel Torbiørnsen, som var en del af Holmens faste stok fra ca. 1770 til 1788.

Han døber en datter Malene Kirstine i Holmens Kirke den 9. juni 1770. På dette tidspunkt er han en del af 2.
arbejds comp. og bor muligvis ved Vestervold.
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17116049#151556,25187126

Han bliver begravet fra Holmens kirke den 23. januar 1788.
Igen har jeg lidt svært ved at læse teksten:
(Nr. 51) - Terkel Torbiørnsen 61nx? matros No. 21, 65 aar
af alderdom fra qvæsthuset?
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17116049#151593,25196808

Hans hustru døde nogle måneder tidligere:
(Nr. 526) - Terkel Torbiørnsens 6mfs? matros
No 21 hustrue Bodil Kirstine 57 Aar
af Tæring fra Kattesundet No 112
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17116049#151593,25196800

Jeg tænker det, der står foran hans stillingsbetegnelse er en henvisning af en slags?

Jeg har fundet ham i en mandtalsrulle fra Søkvæsthuset, hvor han har nr. 623:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=23127988#502720,88810260

Jeg læser nedenstående, men ved ikke, hvad det betyder:

Nr. 623 - Matros af Spaanehav.
M: B:
No. 17
No. 21
Thorkild Torbiørnsen
Logemand?
22 XXX?
x, a

Ikke udgaaet? til
31. Octb,
1788
21. january
f kim?
9 1/3

Mon der er nogen, som kender de relevante kilder og kan hjælpe mig videre?

I lægdsrullerne kan man ofte få information om faderen. Mon det samme gælder her?

Og kan jeg mon finde et skifte ud fra de oplysninger, jeg har? Jeg har forsøgt at finde ham under Københavns Skiftekommission, men kan ikke finde ham i registret.

Mange hilsner
Hanne