Forfatter Emne: En fødsel, to vielser og to dødsfald i Kbh, ca. 1680-1695  (Læst 199 gange)

Jørgen Pedersen

  • Bruger
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 325
Hej

Jeg har en perlerække af problemer med en fødsel, to vielser og to dødsfald i København ca. 1680 - 1695. Nogle af dem skyldes nok manglende kirkebøger, og derfor har jeg forsøgt mig med skifter i København. Uden held.

Nu ved jeg ikke rigtig, hvad jeg skal gøre. Derfor et par spørgsmål:
Holdt laugene (her Silke- ulden- og kræmmerlauget) deres egne skifter?
Holdt laugsmedlemmer vielse i laugshuset, sådan at ”huset” i tilladelserne (se nedenfor) er laugshuset?
Men uanset hvor, så skulle alle vielser vel indføres i kirkebogen?

Sophie Magdalene Bornemann (se nedenfor) var søster til Henrik Bornemann, præst ved Vor Frue kirke og senere biskop. Man skulle da tro, at netop hendes vielser og hendes barns dåb kom i kirkebogen. Men jeg kan ikke finde hverken det ene eller det andet.

Problemerne ses her, hvis nogen skulle have lyst til at se dem:
Henrik Kruse var medlem af Silke- ulden- og kræmmerlauget i København, bosat i Købmagergade.
1. Henrik Kruse og Sophie Magdalene Bornemann fik tilladelse til ægteskab i huset i maj 1677 - jeg kan ikke finde vielsen.
2. De skal have fået en søn Arnold Henriksen Kruse 10. okt. 1682 - jeg kan ikke finde hans dåb.
Henrik Kruse må være død mellem 1681 (nævnes som fadder) og 1684 (hans hustru bliver gift igen) - jeg kan ikke finde hans død
3. Valentin Sontum og Magdalene Bornemann fik i oktober 1684 tilladelse til ægteskab i huset. Sontum var/blev også medlem af Silke- osv - lauget, og han var bosat i Købmagergade - jeg kan ikke finde vielsen
4. Sophie Magdalene Bornemann må være død inden 21. okt. 1696, hvor Valentin Sontum blev gift med Margrethe Clausdatter Borch i Alsted kirke - jeg kan ikke finde hendes død.
Den 12. jan 1695 fik Valentin Sontum kongelig konfirmation på at være hospitalsforstander i Slagelse. Sophie Magdalene Bornemann kan således være død i Slagelse, men heller ikke her kan jeg finde hende. 

ad 1. Ægteskabstilladelse 13 maj 1677 Henrik Kruuse og Sophie Magdalene Bornemann https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=19981252#272315,51921671
ad 2. Arnold Henriksen Kruses fødselsdata: https://wiberg-net.dk/370-Hagested.htm
ad 3. Ægteskabstilladelse 21. okt. 1684 Valentin Sontum og Magdalena Bornemann  https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=19981252#272321,51924622
ad 4. Margrethe Clausdatter Borchs egne optegnelser i Jacob Rasmussen Brockmands stambog og Valentin Sontums bekræftelse 12. jan. 1695: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=19981252#272331,51927828

Med venlig hilsen
Jørgen Pedersen


Kathrine Tobiasen

  • Global Moderator
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 1.364
Sv: En fødsel, to vielser og to dødsfald i Kbh, ca. 1680-1695
« Svar #1 Dato: 26 Feb 2022 - 18:24 »
Hej Jørgen

Til dine generelle spørgsmål:
Det kan være svært at finde skifter i 1600-tallet, men har du prøvet at kigge i dette register:
https://www.sa.dk/daisy/arkivserie_detaljer?a=&b=register+til+konceptskifter&c=&d=1&e=2016&f=&g=&h=&ngid=&ngnid=&heid=17064938&henid=17064938&epid=&faid=&meid=&m2rid=&side=&sort=&dir=&gsc=&int=&ep=&es=&ed=?

Huskopulationer var almindelige i byerne i 16-1700-tallene. Som regel fandt vielsen sted i et privat hjem, enten parrets eller deres forældres eget hus eller en ven eller bekendts bolig. Det er sikkert ikke utænkeligt, at lauget også kunne lægge lokaler til, men alle vielser skulle indføres i kirkebøgerne, uanset hvor de blev holdt. Her vil det så stå, hvor begivenheden fandt sted. Desuden skulle der søges om tilladelse til at gå udenom kirken – og betales et gebyr, der selvfølgelig skæppede i den kongelige kasse.
Med venlig hilsen
Kathrine Tobiasen
Moderator

Bliv medlem af Danske Slægtsforskere. Det koster kun 280 kr. pr. år.

Jørgen Pedersen

  • Bruger
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 325
Sv: En fødsel, to vielser og to dødsfald i Kbh, ca. 1680-1695
« Svar #2 Dato: 27 Feb 2022 - 09:23 »
Hej Kathrine

Mange tak for hjælp og interessante oplysninger. Jeg færdes normalt i små jyske sogne i ganske andre sociale lag, så hjemmevielser er noget nyt for mig.

Mht. skifter: Ja, jeg havde kigget i registeret. Uden held. Der er åbenbart ingen skifter efter Henrik Kruse og Sophie Magdalene Bornemann. Jeg har kigget efter kongelige tilladelser til testamente men ingen fundet.

Mht. vielserne. Ja, jeg har set de kongelige tilladelser til vielse i huset, og jeg har kigget i Koncepter og indlæg for at se eventuelle ansøgninger, men uden held. De involverede parter - Henrik Kruse, Valentin Sontum og Sophie Magdalene Bornemann - var bosat i Købmagergade i København, og det er vel der, vielserne skal findes.

Mht. Arnold Henriksen Kruses fødsel: præsten har måske glemt at indføre dåben. Måske ikke sandsynligt i betragtning af familiens status, men han må vel være født og døbt i København eftersom familien boede i Købmagergade?

Du skal i hvert fald have mange tak for hjælpen. Jeg vil prøve at kigge efter vielserne igen. Det skulle da være mærkeligt, om de begge var blevet glemt.

Mvh
Jørgen