Min oldefar reflekterede på nedenstående kontaktannonce (Jeg har hans svar, omhyggeligt clipset fast til den udklippede annonce):
Uafhængig, velklædt frue (spiritist) ef-
terlyser ligestillet ærlig kammerat, 65,
(evt. ægtesk.). Billet mrk. 2211 til Pol.
Jeg er nysgerrig efter, hvornår Politiken bragte annoncen, som muligvis har været bragt et par gange (Vil meget gerne have dato(er) og år).
Tænker, at en med et Politiken-abonnement via avisens søgefelt kan indtaste annoncen eller dele deraf og nå frem til dato/år?
Jeg kan se, at min oldefar i sit svar beskriver sig som enkemand. Det betyder, at annoncen stammer fra tidsrummet mellem 26. december 1952 og hans død 27-11-1957.
Venlig hilsen
Karsten