Ane Margrethe Kirstine Pedersdatter, gift Martin, hendes død

Startet af Claes Bertram Hansen, 24 Jan 2022 - 19:10

Forrige emne - Næste emne

Claes Bertram Hansen

Ane Margrethe Kirstine Pedersdatter blev efter aldersangivelse i FT 1801 født ca. 1768. Hun blev gift 20. nov. 1796 i Garnisons Kirke i Kbh. med musketér Ulrich Martin. Han døde 23. jan. 1802 "på sygestuen", og da boede de på Christianshavn. Ane Margrethe Kirstine flyttede efter Ulrichs død fra Dronningensgade til Torvegade. Af flere børn overlevede kun to døtre (Johanne Cathrine fra 1797 og Marie Sophie fra 1799), og deres konfirmationer har jeg fundet i Vor Frelsers Kirke i 1812 og 1813, men uden forældres eller adresses angivelse. Jeg har forsøgsvis søgt på DDD og i henholdsvis Vor Frelser og i Alm. Hospitals kirkebøger frem til 1845. Uden at kunne følge Ane Margrethes færden eller død. Er der nogen, der kan hjælpe med den mindste smule?