Jørgen Christensen Kiellerups gård i Egebjerg, Ejsing sogn

Startet af Ruth Sandbak, 21 Jan 2022 - 16:46

Forrige emne - Næste emne

Ruth Sandbak

Prøver at få lidt "kød" på min tipoldefar Jørgen Christensen Kiellerup.
Han var født i Ejsing og gift med Maren Jensdatter Østergaard.
I Folketællingen fra 1801 ses det, at han var selvejerbonde og gårdmand i Egebjerg, Ejsing sogn.
I 1818 var han stadig selvejerbonde og gårdmand, det fremgår af en obligation, jeg har fundet i Ginding Herreds skøde- panteprotokol– han lånte 100 rigsbankdaler.

http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=231651&side=69


Han døde den 28. december 1830 – ved hans død skrev præsten, at han var husmand og indsidder i Rost i Ejsing sogn.
Et eller andet må der jo være sket mellem 1818 og 1830.
Maren døde 20. april – almisselem i et hus på Ejsing Mark.
Jeg har ikke kunnet finde købet af gården eller salget. Jeg kender ikke matrikelnummeret på gården.
Har heller ikke kunnet finde skiftet efter ham. – Har skifter efter begge hans forældre, men det hjælper jo ikke noget her.
Er der nogen, der har en ide om, hvordan jeg kan finde noget om køb og salg af gården.
På forhånd tak
Venlig hilsen
Ruth Sandbak




Ruth Sandbak

Har fået styr på nogle af de løse ender, fandt langt om længe et navneregister til Hjerm-Ginding Herreds skøde- panteprotokoller.

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=16506659#231699,43996229

Nu har jeg købet af gården i Egebjerg i Ejsing sogn 1801 – pengene lånt i "Den Almindelige Enkekasse"
Fandt også et salg af en mosegrav i 1813.
Har dog endnu ikke fundet ud af, hvornår han sælger gården – den kan måske også være kommet på tvangsauktion. Det var jo under landbrugskrisen.
Er der nogen, der ved, om alle kunne låne penge i "Den almindelige Enkekasse"?
Venlig hilsen
Ruth Sandbak